Klima: Nu skal der tænkes i tang

»Du skal ikke stikke næsen for langt ned i sækken,« advarer Lars Nikolaisen.

Indholdet ligner måske nok store klumper grofthakket persille. Men der er tale om håndhøstet tang fra Odense Fjord af arten søsalat, som er vasket og skyllet fri for salt og sand, presset og tørret. Et vådt ton blev til 100 tørre kg. Nu står det på Teknologisk Insititut i Århus, hvor det har været genstand for stor opmærksomhed fra mange kanter.

Lederen af det første større projekt i verden, som handler om at se på mulighederne for at konvertere tang til energi i stor målestok, ved nok, hvad han taler om:

»Det stinker!«

Alligevel er der smil på projektlederens læber. Indholdet af sækken har nemlig indfriet de fleste af de forventninger, forskere, biologer og teknikere tilknyttet projektet har haft. Ikke alle forsøg er afviklet til topkarakterer, men det afgørende er på plads:

»Vi ved, vi har fat en ressource, som ligger lige uden for døren, og som har et voldsomt vækstpotentiale. Vi kender indholdsstofferne. Nu skal vi se på konverteringsmulighederne. De foreløbige resultater er ikke fantastiske, men de er brugbare. De problemer, vi kan se på området, betragter vi som nogle, vi er uddannet til at overvinde. Hvis ethanolproduktionen for eksempel er for lav, kan der eventuelt udvikles nye gærstammer. Hvis forbrændingen af tangen alene ikke er optimal, så kan de pressede brændselspiller blandes med andre typer,« siger projektleder Lars Nikolaisen.

Fokus på hele værdikæden
Når søsalatprojektet, som det populært kaldes, afsluttes i løbet af 2011, kan det meget vel tænkes, at det danske projekt har styr på, hvordan en hidtil ukendt og uudnyttet kæmperessource fra havet kan blive til varme i vores hjem og biobrændstof i vore biler.

Men der er kommet meget mere til:

»Nye betragtningsmåder har vundet indpas, siden vi formulerede projektformålet. Første gang, jeg mødtes med nogle andre af de danske tanginteresserede, som der bliver flere og flere af, var det lige før, jeg blev båret ud og tæsket på parkeringspladsen, da jeg beskrev, hvordan vi brændte tangen i vores første forsøg. Der er nemlig alt for mange værdifulde indholdsstoffer i tangen, som bør udnyttes ved siden af energiproduktionen, har vi fundet ud af, og det sker nu,« siger Lars Nikolaisen.

Idéen til at undersøge muligheden for at udnytte tang til energiformål stammer oprindeligt fra biologen Michael Bo Rasmussen, som også er tilknyttet projektet.

Han er algeekspert og seniorrådgiver hos Danmarks Miljøundersøgelser, hvor man i mange år har brugt alger som indikator, når man ville vide, hvordan det stod til med havvandets indhold af næringssalte.

»Vi kunne se, at der hvor der er særligt mange næringssalte i havet, vokser søsalaten helt vildt hurtigt. En kvadratcentimeter kan blive til en kvadratmeter på 26 dage, det er en voldsom forøgelse. Samtidig er 60 procent af tørvægten kulhydrater, det er lige så meget som i korn, og det er det, der gør den interessant både i forhold til bioethanol og biogas.«

Win-win-win
Miljøet kan også gå hen og nyde godt af søsalatens behov for C02 og artens forkærlighed for vand med højt næringsindhold. Hvis C02'en tages fra røg fra kraftværkerne og ledes gennem kar, hvor der dyrkes søsalat, vokser algerne bedre og giver samtidig et plus på klimaregnskabet.

Næringsstofferne kan komme fra gylle eller spildevand, eller man kan lægge dyrkningsanlæggene på bunden af eksempelvis en fjord forurenet på grund af udledninger fra landbruget. Vandet med forhøjet indhold af næringssalte pumpes ind til algerne, som vokser som gale, og ud kommer både biomasse til energi og renset og iltrigt vand.

»Det er da vist lidt en win-win situation,« mener Michael Bo Rasmussen.

Biolog Annette Bruhn, som sammen med Michael Bo Rasmussen har stået for røggas-forsøgene, mener godt, der kan tilføjes et ekstra win.

For restproduktet kan også bruges miljørigtigt:

»Det kan komme tilbage på markerne som gødning hos de økologiske landmænd.«