Og hvor letbanen krydser for eksempel Søftenvej og Djursland-motorvejen vil nye broer præge landskabet.
Den slags kan man gøre mere eller mindre elegant, og det er Århus Byråds hensigt at gøre det elegant.
Da byrådet onsdag vedtog at sende VVM-redegørelse, kommuneplantillæg med mere ud i offentlig høring, skete det med en bøn til letbanens fremtidige driftsselskab om at afholde en arkitektkonkurrence.
Den skal sikre høj kvalitet, når broer, stoppesteder og alt andet udstyr skal designes.
Mest markant vil letbanen ændre bybilledet ved Skolebakken og Havnegade, hvor by og havn endelig kan smelte sammen til en helhed. Blot adskilt af to sæt sporvognsskinner.
Lige midt i vejen
Langs havnen giver letbanens placering sig selv, da den skal følge Grenåbanens spor. Op ad Nørrebrogade og Randersvej lægges sporet lige midt i vejbanen i en midterrabat, hvor der skal vokse grønt græs.
Af hensyn til udsynet op og ned ad bakken vil man ikke opsætte master til togenes elforsyning, men i stedet fastgøre køreledningerne i bygninger eller i master inde i vejens kant. Længere oppe på bakken ved Dammarks Radio trækkes elmasterne ind i midterrabatten, hvor toget kører. Ude på landet bliver det slet ikke nødvendigt med ledninger. Her slår toget elmotoren fra og går over til dieseldrift.
Ikke sådan lige...
Tre steder vil letbanen byde arkitekterne på særlige udfordringer:
Det er i banegraven, i Egådalen og ved Herredsvej.
I Banegraven skal letbanen føres fra Odderbanens spor tværs over alle de andre spor, så letbanen på Århus H får stoppested ind mod Hovedbanegården og Århus Stiftstidendes mediehus. Det gøres på det meste af strækningen via eksisterende tunneler, men en enkelt sporgruppe skal krydses enten gennem en tunnel eller på en højbro.
Vælger man en bro, skal arkitekterne virkelig gøre sig umage, mener Arkitektfirmaet C.F. Møller, der i forbindelse med VVM-redegørelsen har lavet en række vurderinger af letbanens æstetiske udfordringer.
Egådalen
Egådalen er et værdifuldt naturområde med mange herlighedsværdier. Den kan letbanen enten krydse på en 550 meter lang bro, der går fra syd for Søftenvej til nord for Djurslandmotorvejen.
Man kan også nøjes med en cirka 360 meter lang bro over Søftenvej, Egåen og Gl. Søftenvej. Og fortsætte på en cirka 110 meter lang og cirka seks meter høj dæmning samt en cirka 80 meter lang bro over Djursland-motorvejen.
Igen kommer arkitekterne på arbejde med at finde løsninger, så letbanen - om den kører på bro eller dæmning - kommer til at forstyrre Egådalens landskab mindst muligt.
Samme problem støder man på, hvis man lader letbanen krydse den nyanlagte Herredsvej-tilslutning til Randersvej på en bro og en dæmning ned ad bakken mod Søftenvej. Derfor opererer man med en plan om at lade letbanen krydse nede i selve vejbanen, som den gør det inde i byen.
seneste kommentarer