Anmeldelse

Midt imellem. På det jævne. OK i snit. Rosenteatrets Festugerevy 2010 er som helhed hverken helt fantastisk eller den totale fiasko, og midterbanepointet skyldes ikke at alt er på det jævne. Det er derimod udtryk for et gennemsnit. For nogle numre titter lidt eller noget længere på end andre, som til gengæld befinder sig pænt under midtergrænsen.

Temaet – finanskrisen –fejler ingenting i sig selv. Og dog. I længden bliver det noget svært for revyen at blive ved med at koge suppe på den samme svada. Om forbrugsfestfinale. Om udenlandsferierende ministre (gæt selv hvem). Om ditto Christiansborgsgænger som fører sig frem med Gucci-tasker (gæt selv hvem). Om en komiker der engang var sjov, men nu bankerot på grund af en vis Stein Bagger (gæt selv hvem).

Revyen vil tydeligvis gerne være kritisk og på pletten på det politiske område. Men desværre er der meget lidt bid i teksterne. Mange af dem er ret trivielle og uden overraskelser.

Nu handler revyens 33 indslag også om andet en finanskrisen. Der er sketch om andre ting som 'kradser', fx kærlighed og parforhold. Der er små danseoptrin med flirtende blikke og masser af hoftevrik. Og der er de numre som rager op med lidt flere revykalorier. I første akt for eksempel "Glad for mad". Her spankulerer Torben Brinck ind på scenen for i selskab med en sjovt mimisk kommenterende pink flamingo at bekende for os hvor glad for mad han er.

Lidt i samme boldgade optræder Sabrina Holt som jomfruen der holder trangen til at skyde mænd fra sig levende ved at erstatte sit begær med en altopslugende trang til at spise pølser – af alle slags. Og i anden akt morer Daniel Pedersen og Torben Brinck os i "Dronningens nytårstale". En sketch som morsomt er sat op som den legendariske 90 års fødselsdag her blot med en festlig taleforberedende Dronning Margrethe der forstyrres af Prins Henrik der vælter ind over gulvtæppets rovdyrhoved mens rødvinen skvulper ud over kanten på hans glas. Og Torben Brinck der som Ibrahim i "Glad for Danmark" – takket være alle hans burkaklædte koner – finder på en finansiel indbringende fidus.

Endelig er det afslutningsvis værd at nævne at kapelmester og pianist Lisa Ludvigsen fyrigt fylder alle sceneskiftpauser ud med evergreens, og at revyen ikke blot varer 1½ time inkl. pause men i stedet to timer og et kvarter.