Han er kun lige fyldt 21 år.
Alligevel har Nikolaj Veje Rasmussen allerede oplevet mere opmærksomhed fra medier og håndboldtilskuere end den almene spiller i den danske herreliga.
Efternavnet Veje Rasmussen har lige siden de tidligere ungdomsår været tapet fast til spilletrøjen.
Lige meget om det har været i tyske eller danske haller har den begavede playmaker måtte forholde sig til den konstante sammenligning, der altid vil være mellem ham og hans far, Erik Veje Rasmussen. Den danske landsholdslegende, der med 1015 scoringer i 233 landskampe og en spillerkarriere, der blandt andet førte ham til Gummersbach og Tusem Essen, fremstår som en landets bedste håndspillere gennem tiden. En historie, som den ældste af Veje’s børn også har måtte forholde sig til.
»Når jeg har været i håndboldhaller, har jeg selvfølgelig kunne mærke opmærksomheden. Især i den periode, hvor vi boede i Flensburg. Alle syntes jo, at det var meget stort, at jeg var Erik Vejes søn. Det var ret irriterende. Folk kiggede og syntes, at det var helt vildt spændende, mens jeg overhovedet ikke syntes, det var interessant. Jeg vil ikke identificeres som ens søn, men hellere som mig selv og den person jeg er. Det handler meget om omgivelsernes forventninger til en. Dem vil jeg ikke bruge min tid på. Jeg har mine egne forventninger og drømme til min håndboldkarriere,« siger Nikolaj Veje Rasmussen.
Han har gennem de seneste år gjort sit for at skabe sit eget navn på den danske håndboldscene. I dag er han fast mand i rollen som spilstyrer hos Århus Håndbold, og selvom sammenligningerne stadig dukker op, så har han selv lukket ned for dem.
seneste kommentarer