Det kan godt være, de har ligget i jorden et par hundrede år. Men knoglerne, der vælter frem fra arkæologiske udgravninger af middelalderkirkegårde i Aarhus, er stadig rester kristent begravede mennesker.
Derfor adskiller de sig i princippet ikke fra ethvert andet begravet menneske på en dansk kirkegård, mener Jesper Kiil Jørgensen, der er præst ved Vor Frue Kirke i Aarhus.
Han kritiserer arkæologerne for at bryde gravfreden i forskningen navn, når de sender ligrester til analyse i en papkasse og derefter udstiller dem på museum.
Jesper Kiil Jørgensen har respekt for, at knoglerne skal bruges i den arkæologiske forskning. Men bagefter skal de i jorden igen, siger præsten.
»Jeg synes egentlig, at man bør genbegrave dem. Det gør man også i al almindelighed. Foran Vor Frue Kirke ligger der en gammel kirkegård, og når man for eksempel har nedlagt fjernvarme og har fundet knogler, så har man genbegravet dem«, siger han til Folkekirkeinfo.
Mudret jura
Middelalderskeletterne er ekstremt velbevarede, og i flere tilfælde er der fundet rosenkranse i hænderne på de afdøde.
Og var skeletterne blevet gravet op på en eksisterende kirkegård, ja så er juraen helt klar:
»På en almindelige kirkegård har man et hjørne til de knogler, man støder på. Så når man graver gamle knogler op, bliver de begravet i det hjørne«, fortæller jurist ved Århus Stift, Anne Lyngborg, til Folkekirkeinfo.
På nedlagte kirkegårde er juraen derimod mere mudret. Her er det i høj grad et spørgsmål om kirkelig etik og gradbøjning af gravfreden, om man kan fjerne et skelet, der måske har flere århundreder på bagen.
Din mening: Er det brud på gravfreden eller helt okay at grave århundredegamle skeletter op fra nedlagte kirkegårde i forskningsøjemed?
seneste kommentarer