Byens historie kan fortælles på mange måder. En borger har gjort det på ensærlig måde. Han har brugt små sedler. De findes nu i stadsarkivet, som ligger i Vester Allé, og lederen Søren Bitsch Christensen vil gerne gøre dem mere tilgængelige for os alle.
Derfor skal de skrives ind på en computer og lægges ud på nettet. Emanuel Sejr hedder manden, som skrev de mange, små historier.
Derfor kaldes de Sejrs sedler. Emanuel Sejr levede 1891-1980, var bibliotekar og lokalhistoriker, blev knyttet til Statsbiblioteket i Aarhus 1913 og var overbibliotekar 1936-57.
Da han gik på pension, helligede han sig den lokalhistorie, som han siden 1920’erne havde dyrket i Aarhuus Stiftstidende. Han skrev talrige bøger om teatret, havnen, gaderne, trykkerierne og personalhistoriske emner. Til det brugte han sit arkiv, der består af sedlerne.
Der er cirka 110.000 af dem, og det er de historier, der skal digitaliseres. Den opgave er alt for voldsom til, at byens stadsarkiv kan overkomme den. Derfor vil Søren Bitsch Christensen finde frivillige, som vil hjælpe med at skrive teksterne ind. Lige nu ligger de i kasser på stadsarkivet i Vester Allé. Sejr har skrevet dem på maskine.
Han har simpelt hen sat sig ned og skrevet historier af fra Århus Stiftstidende.
»De er en god indgang til byens historie, og derfor vil vi gerne bevare dem og lægge dem ud på nettet, så de er let tilgængelige,« siger Søren Bitsch Christensen. Allerede da han blev udnævnt til stadsarkivar i år, henvendte omkring 15 personer sig til frivilligt arbejde. De kan være med, men der er plads til flere.
»Vi prøver systemet af og vil i første omgang lave en kalender for et år med begivenheder fra hver dag,« siger Søren Bitsch.
Medarbejderne, arkivar Casper Thomasen Juhl og it-medarbejder Søren Kølholt Poder, er i gang med at gennemgå Sejrs sedler.
De har fundet sjove eksempler, for eksempel en artikel fra Aarhuus Stiftstiden de fra 1. september 1900. Den r arkiveret under Film og har overskiften »Levende Billeder« og denne tekst: En anden »I næste Uge vil der i Haandværkerforeningens Sal (det nuværende Øst for Paradis, red.) bliver forevist er Instrument til Fremstilling af levende Billeder, The American Biograph.
Apparatet kommer lige fra Stockholm, hvor det skal have gjort megen Lykke. Det medfører eget elektrisk Maskineri.« Dagen efter forestillingen bringer avisen en anmeldelse, meget kort og kontant. Den har igen overskriften »Levende Billeder« og denne tekst: »Mange tilskuere til The American Biograph i Aftes. Baade Bifald og Misfornøjelse. Den sidste gjaldt kun de temmelig lange pauser.
Billederne er udmærkede. »Biographen« ejes af den samme Hr. Philipsen, som i Fjor gjorde saa megen Lykke med sine Wargraph-Billeder.« En anden historie fra 30. maj 1914 er af en helt anden type. Den er rubriceret under »Politi«, og teksten i avisen lyder:
»En vred mand ringer os op i Telefonen: Har De set, siger han, at der bliver holdt Droskeeftersyn i Dag? Javel. Naa, Droskeftersyn er naturligvis godt. Men har De også set Kommunens eller Politiets - eget køretøj for nylig? Hvadfor et Køretøj? Salatfadet,naturligvis. De kan godt dø på, at det trænger mere til at efterses end samtlige andre Køretøjer i Byen. Det er rent skandaløst! Malingen er skrabet af, Seletøjer er rædsomt - og Hestene! Det er et Under, at Foreningen til Dyrenes Beskyttelse endnu ikke har taget Affære med Hensyn til de to stakkels, gamle Krikker. Det hedder sig, at en herværende Auktionarius, der har Pant i dem, ikke vil overtage dem for 100 Kr., og jeg vil saamænd godt tro det - - - vil De notere det i deres meget ærede Blad? Javel, Hr.«
Sådan gør du
Hvis du vil være med til at skrive byens historie fra Emanuel Sejrs sedler ind på computer, melder du dig til på en mail til mrm@aarhus.dk. Orienterende møde mandag 21. november kl. 15-16 på Stadsarkivet, Vester Alle 12, Aarhus.
seneste kommentarer