Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kommentar: AGF ligner en nedrykker

AGF tabte søndag sin femte hjemmekamp i træk. Foto: Anders Kjærbye/Scanpix

Kommentar: AGF ligner en nedrykker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AARHUS: Glen Riddersholm lignede bestemt ikke en mand, der selv troede på det, han stod og sagde. Men efter 1-2-nederlaget til OB nægtede træneren, at fortidens spøgelser skræmmer i AGF.

Spillerne og trænerstaben tror stadig fuldt og fast på overlevelsen, og det er ikke rimeligt, at fortidens tre nedrykninger inden for 11 år og spøgelserne herfra skal hjemsøge den nuværende trup, mener træneren.

Set fra sidelinjen er der nu ellers god grund til at tale om fortidens spøgelser. For ser man på AGFs nuværende trup og præstationer i sæsonen, så er der meget - påfaldende meget - der minder om de tre foregående gange, århusianerne er rykket ud af Superligaen.

Eksempelvis er hjemmebanestatistikken lige så elendig som ved de tre nedrykninger. I 2005-06 lykkedes det ikke at vinde en eneste af de syv sidste hjemmekampe i sæsonen. I 2009-10 var det de sidste otte hjemmekampe, der endte uden sejr. Og da holdet forlod Superligaen efter 2013-2014 sæsonen, lykkedes det kun at hente en sejr i de sidste 12 hjemmekampe.

Skræmmende dårlig statistik, som århusianerne nu desværre er godt på vej til at gentage. Nederlaget i går var nummer fem på stribe i eget hus, og i alt er det kun lykkedes Glen Riddersholm at hente seks hjemmesejre i 20 forsøg og få i alt 41 point i 41 kampe. Et point pr. kamp plejer aldrig at være nok til overlevelse.

I forhold til de tre sæsoner med nedrykning er der også flere andre ting, som går igen. Antallet af skader er enormt, der har været stor udskiftning i truppen, defensiven vakler, så modstanderne kommer alt for let til deres scoringer, og offensivt bliver de få chancer, som trods alt skabes, ikke omsat til mål.

Til Riddersholms forsvar skal det siges, at AGF som sagt har været meget hårdt ramt af skader. Også hårdere end konkurrenterne. Specielt defensivt har spillerne nærmest stået i kø for at melde afbud. Det er en del af forklaringen, men det er for let kun at pege på skader.

Riddersholm har nu haft mere end et år til at få sat sit præg på holdet, og det er ikke prangende, hvad han har præsteret. Det er simpelthen svært at se fremgangen i forhold til, da træneren hed Morten Wieghorst og blev fyret. Spillestilen er en anden, men resultaterne om muligt dårligere.

Den tidligere mestertræner fra Midtjylland lovede ellers at skabe et hold med masser af vinderkultur og med fight i højsædet, men det er langt fra lykkedes endnu.

Offensivt er alt lagt an på lange bolde mod Morten 'Duncan' Rasmussen og 4-1-4-1, og der virker ikke til at være en plan B, de dage, den taktik svigter. Og generelt er den fremgang og proces, som træneren har talt så meget om, umulig at få øje på. Det er som om, at Riddersholm forsøger at presse sin spillestil fra Midtjylland ned over AGFs mandskab, selv om han slet ikke har spillerne til det.

Derfor spørger mange også sig selv om, hvad er det egentlig AGFs spillestil handler om?

For det kan vel ikke bare være at sparke lange bolde op mod Duncan og så håbe, at en tilfældig nedfaldsbold kan give en chance?

Kan det?

Rask før Viborg-brag: Ingen følelser i klemme
Men det kan jo heller ikke passe, at trænerne pludselig har glemt alt om fodbold og falder igennem, så snart de træder ind på Fredensvangs plæner. Så der må være noget andet og mere grundlæggende galt i AGF.
Jan Schouby

Sikker i sadlen

Men er Glen Riddersholm så fyringstruet?

Nej, ikke umiddelbart vurderet. For selv om AGF tidligere har fyret trænere trods bedre præstationer, end hvad Riddersholm har præsteret, så sidder han foreløbig sikkert i sadlen.

Det gør han blandt andet fordi, direktør Jacob Nielsen var med til at pege på Riddersholm. Og det var Nielsen, der fik overbevist formand Lars Fournais om nødvendigheden af at fyre forgænger Wieghorst og i stedet satse på mestertræneren.

Derudover så kan AGF simpelthen ikke tåle at blive ved at fyre trænere. Ove Pedersen, Erik Rasmussen, Peter Sørensen og Morten Wieghorst, og før dem Søren Åkeby og Poul Hansen. Alle trænere, som kom med de bedste anbefalinger. Trænere fra allerøverste hylde, og folk der både før - og nogle endda også efter - tiden i AGF har bevist, at de er dygtige trænere, der kan levere topresultater.

Kan det så virkelig passe, at det er tale om dårlige trænere, som det er nødvendigt at fyre igen?

Næppe - for er det tilfældet, har bestyrelsen jo skuffet fælt ved at ansætte de forkerte og burde vel derfor tage konsekvensen.

Men det kan jo heller ikke passe, at trænerne pludselig har glemt alt om fodbold og falder igennem, så snart de træder ind på Fredensvangs plæner. Så der må være noget andet og mere grundlæggende galt i AGF.

I den seneste periode uden tvivl det faktum, at der er blevet købt for dårligt ind. De spillere, som den nu fyrede sportschef Jens Andersson hentede, har simpelthen manglet kvalitet. De har kun i begrænset omfang passet til Riddersholms spillestil, og truppen har været for smal. Eksempelvis er det håbløst, at der kun findes to midterforsvarere i truppen. Da både Mikkel Rask og Nicklas Backman har været skadet, har AGF derfor været tvunget til at lade de to førstevalg på backs Alexander Juul Andersen og Dzhamaldin Khodzhaniiazov vikariere i midten. Og dermed har århusianerne stillet med deres andetvalg i hele bagkæden.

Læs også: HIGHLIGHTS: AGF tabte knebent til OB

Men uanset om Glen Riddersholm vil erkende det eller ej, og uanset at det gamle klubhus på Fredensvang for længst nu er revet ned, så er fortidens nedrykningsspøgelse genopstået og i fuld gang med at vise sit grimme ansigt i Aarhus.
Jan Schouby

Svær pulje

Kort før jul overtog Peter Christiansen jobbet som sportschef, men ud over indkøbet af Mikkel Rask er det ikke meget den tidligere Randers-sportschef har sat sit præg på tingene. Primært fordi der er lavvande i kassen, og derfor var nyindkøb bundet op på, at andre skulle sælges. Formentlig en konsekvens af, at bygningen af det nye klubhus koster så meget, at der skal spares andre steder.

Læg hertil, at AGF-ledelsen nok har ment, at hold som Horsens, Viborg og Esbjerg trods alt ikke har mere kvalitet, end at århusianerne skal kunne holde dem bag sig. Problemet er bare, at AGF i øjeblikket ikke præsterer på et niveau, som berettiger dem til at have den slags holdninger. Jeg har i hvert fald mere end svært ved at se, hvorfor AGF har kvalitet til at kunne kalde sig bedre end de tre konkurrenter - snarere tværtimod.

Til AGFs fordel taler, at spillerne stadig virker til at tro på projektet. Der er ikke som ved flere af de tidligere nedrykninger opgivende attituder og klare modsætningsforhold mellem træner og spillertrup. Der bliver stadig kæmpet for sagen og for træneren.

Desværre har det ikke vist sig at være nok til at skaffe sejre her i foråret. Og derfor er AGF nu havnet i en pulje, hvor der er henholdsvis fem og otte point op på den rigtige side af stregen til Silkeborg og AaB. En pulje, som også tæller Viborg.

Århusianerne har seks kampe til at hente de nødvendige point, men når man tager i betragtning, at AGF kun har hentet fem point ud af 18 imod de tre hold hidtil i denne sæson, så lover det ikke alt for godt.

Spøgelset er løs

Heldigvis er der mange kampe og flere måneder endnu, inden nedrykkerne fra Superligaen endeligt findes.

Men uanset om Glen Riddersholm vil erkende det eller ej, og uanset at det gamle klubhus på Fredensvang for længst nu er revet ned, så er fortidens nedrykningsspøgelse genopstået og i fuld gang med at vise sit grimme ansigt i Aarhus.

Det vil med garanti komme til at skræmme både spillere, ledere og fans i de kommende uger og måneder. For alle os, der har været med før, kan bare se et mønster. Og om Riddersholm kan lide det eller ej, så vil det gøre presset mange gange større end hos konkurrenterne i bundstriden.

Det er træneren nødt til at acceptere og så ellers prøve at få rettet op på tingene i en fart. For som det er lige nu, så ligner AGF en oplagt nedrykker - og vel egentlig også nedrykningsfavorit blandt bundholdene. Og ender det med endnu en tur i glemslen i 1. division, vil det kunne få uoverskuelige konsekvenser for århusiansk fodbold og AGF som institution i byen.