Tirsdag den 21. februar 2012, 13:40
Af Kim Robin Graahede, kigr@stiften.dk
Fodbold

Han går benhårdt efter at blive førstemålmand i AGF.

Men 24-årige Emil Ousager må - efter et halvt år i klubben - også sande, at det bliver lidt af en opgave at vippe anfører Steffen Rasmussen af pinden som den foretrukne mand med handsker på.

Indtil videre er det blevet til to liga- og en enkelt pokalkamp for Ousager for AGF. Ellers har han stået i skyggen af Rasmussens flotte præstationer i efteråret. Svært for en ung, ambitiøs keeper?

»Ja, det er det. Og jo ældre man bliver, jo sværere bliver det også. Jeg har selvfølgelig kun ét formål med at være her, og det er at spille på klubbens førstehold hver gang, der er kamp. Så det kan godt være frustrerende, og det jo ikke noget, der er holdbart på længere sigt, men som det går nu, kan det ikke være anderledes. Steffen Rasmussen har spillet fantastisk i efteråret, og det accepterer jeg fuldt ud, men derfor er reservetjansen bestemt ikke en rolle, jeg har lyst til at befinde mig i permanent«, siger Emil Ousager, der var udset til at få chancen fra start i mandagens testkamp mod ukrainske Illychivets, men måtte melde fra på grund af problemer med den ene skulder.

Du føler, at du har kvaliteterne til at spille fast i Superligaen?

»Ja, bestemt, det synes jeg også, jeg har vist de gange, jeg har fået chancen fra start. Der er det gået, som det skulle. Men lige nu må jeg forholde mig til, at det er Steffen Rasmussen, der står hver gang, og det er sådan med den her position, at så længe en målmand gør det godt, så spiller han også næste gang. Det gør man bare. Det er det lidt specielle ved at være nummer to på den her post, fordi du ikke som en markspiller bare kan blive flyttet hen på en anden position eller i det hele taget dække flere pladser. Du har én mulighed, og det er at være bedst på den ene position«, siger han.

»Det kræver noget tålmodighed, men indikationerne fra Peter Sørensen har været meget positive, og jeg håber på, at jeg nok skal få flere chancer – ikke kun overfor ham, men også for andre klubber – til at vise, at jeg er værd at satse på som nummer et.«