Fodbold

Midt i oktober måned sidste år rev Kasper Povlsen det inderste sideledbånd over i det ene knæ, og efteråret var slut. Ikke flere kampe, kun benhård genoptræning.

Men nu byder han sig atter til, den 22-årige midtbanespiller. Både i AGF og hvis Morten Olsen igen skulle blive interesseret.

Men sideløbende med, at Povlsen har kæmpet sig tilbage, så har Hjalte Nørregaard også fået skarpsleben sin form. Sammen med Martin Jørgensen betyder det, at der her og nu er tre yderst velkvalificerede aktiver i spil til de to pladser på den centrale midtbane hos AGF.

Men det skræmmer nu ikke ungdommen. Tværtom.

»Det kan aldrig blive til noget negativt at skulle kæmpe hårdt for at få spilletid. Og slet ikke som ung spiller. Det er jo to rutinerede herrer, jeg er oppe imod, de har begge spillet i udlandet, så for mit vedkommende og min udvikling som fodboldspiller, er det, som det skal være. Jeg kan lære rigtig meget af dem. Og jeg skal præstere maksimalt hver dag til træning og til kamp, hvis jeg vil spille. Det er perfekt,« siger Kasper Povlsen

Der mangler lidt med bold

Hvilken konstellation, der bliver den foretrukne, er endnu umuligt at forudsige, men mandag mod ukrainske Illychivets får Kasper Povlsen i hvert fald mulighed for at overbevise cheftræneren om, at det er ham, der skal satses på i forårets tætte program.

»Jeg glæder mig til at spille den første kamp på græs i år. Det er altid en fed fornemmelse,« smiler han selvbevidst.

Fysisk har han ingen problemer. Formen er som den skal være. Men boldfølingen savner stadig at komme helt på plads, så han håber at se meget til den mandag aften.

»Det bliver bedre og bedre med bolden for hver dag. Jeg tror egentlig bare, at det nu handler om at få spilletid i nogle kampe for at nå helt derop, hvor jeg skal være. Det er klart, at man er lidt rusten, når det er et stykke tid siden, man sidst har spillet en betydende kamp,« siger han