At kalde Martin Jørgensens efterår i AGF-trøjen for fornuftigt vil være en sær underdrivelse.
Den 36-årige midtbanespiller har været omdrejningspunktet i århusianernes succesrige comeback til Superligaen, hvor han uge efter uge har høstet store roser fra eksperter, journalister, med -og modspillere for sine præstationer, ja, han har tilmed leveret så overbevisende inde i motorrummet på den centrale midtbane, at landstræner Morten Olsen har hentet de »gamle«, pensionerede ben ind i landsholdsvarmen igen.
Han har simpelthen ikke kunnet komme udenom en sprudlende, revitaliseret Jørgensen, der ellers havde vinket officielt farvel til at optræde i rødt og hvidt, men som nu - her før søndagens kamp i Parken mod FC København - vel ret beset har været Superligaens største profil i efteråret.
I hvert fald, hvis man spørger Olsens højre hånd, assistentlandstræner Peter Bonde:
»I min optik har han været den bedste spiller i Superligaen i det her efterår. Han har haft en afgørende betydning i mange kampe for AGF fra positionen på den centrale midtbane, hvor han med både kløgt, teknisk overlegenhed og fysisk overskud i den grad har leveret varen og haft både fod og hjerne med, når der skulle findes en vinder. Og derfor har han heller ikke været til at komme udenom i forhold til landsholdet. Han har ubestridt været den bedste på sin position herhjemme.«
Mest værdifulde spiller
Også fodboldekspert på 3+, den tidligere landsholdsmålmand Peter Kjær, klapper i hænderne.
»Jeg er dybt imponeret - og overrasket - over det høje niveau, han har spillet på, og den motivation og ærgerrighed, han har udvist efter oprykningen. At han, med den alder han har, og alt det, han har oplevet i sin karriere, har kunnet løfte sin egen præstation så meget efter først en nedrykning og efterfølgende et år i 1. division, det havde jeg ikke set komme,« kommer det fra Peter Kjær, der sætter prædikatet Superligaens mest værdifulde spiller på AGFeren.
»Jeg er ikke meget for udråbe en egentlig bedste spiller eller største profil, da du for eksempel ikke kan sammenligne en målmand med en angriber. Men ser man på, hvilke spillere, der har været mest værdifulde for deres respektive hold, så er der to mand, der stikker ud i det her efterår i Superliagen. Og det er Martin Jørgensen og så Andreas Bjelland fra FC Nordsjælland. De har begge haft altafgørende betydning for deres hold,« mener Peter Kjær.
Hvad siger han selv, den tidligere Udinese -og Fiorentina-spiller, der i starten af 2010 vendte hjem til AGF efter 13 år i italiensk fodbold?
»Det har været et begivenhedsrigt efterår, må man sige. Jeg er selv meget overrasket over, at det er gået så godt, som det er. Jeg er overrasket over mit eget niveau, og at vi i AGF som oprykker har klaret os over al forventning. Men mest af alt, så er jeg selvfølgelig overrasket over, at jeg pludselig igen er blevet en del af landsholdet. Og jeg er nok ikke den eneste, der er det,« lyder det fra Jørgensen, akkompagneret af det karakteriske, skæve smil, glimtet i øjnene, som han har gjort til sit varemærke.Han har spillet fra start i samtlige AGF-kampe - undtagen én - i Superligaen i denne sæson, blev kåret som månedens spiller i august og været fast inventar på ugens hold i de danske aviser.
Endnu en sæson
»Jeg havde ikke selv regnet med, at jeg ville komme til at spille så meget, og det tror jeg heller ikke Brian Steen Nielsen (sportschef i AGF, red.) havde. Jeg har vel spillet dobbelt så meget, som forventet, så nu kan jeg roligt skrue ned for blusset til foråret,« griner han. Der er overskud hele vejen rundt.
Derfor er udgangspunktet også, at han snupper endnu en sæson i den hvide trøje, når den nuværende et-årige kontralt udløber til sommer.
»Som jeg har det lige nu, så vil jeg gerne forlænge. Så længe, jeg kan være med, og føler, at jeg kan gøre en forskel og blive ved med at være en vigtig del af holdet, ser jeg ingen grund til at stoppe. Det kunne være fint at stoppe på toppen, men det behøver ikke være til sommer. Jeg har lyst til mere,« siger Martin Jørgensen, der har aftalt med sportschefen, at de sætter sig sammen engang til foråret for at lægge fremtidsplaner.
Og når man - som det skete i Aalborg sidste søndag - trods modvind af orkanstyrke kan hamre kuglen op i det ene målhjørne, direkte på frispark, og sikre tre point, virker et år mere på græs vel forholdsvis overskueligt. Selv for en mand på 36 år.
At kalde Martin Jørgensens efterår i AGF-trøjen for fornuftigt vil være en sær underdrivelse.
Den 36-årige midtbanespiller har været omdrejningspunktet i århusianernes succesrige comeback til Superligaen, hvor han uge efter uge har høstet store roser fra eksperter, journalister, med -og modspillere for sine præstationer, ja, han har tilmed leveret så overbevisende inde i motorrummet på den centrale midtbane, at landstræner Morten Olsen har hentet de »gamle«, pensionerede ben ind i landsholdsvarmen igen.
Han har simpelthen ikke kunnet komme udenom en sprudlende, revitaliseret Jørgensen, der ellers havde vinket officielt farvel til at optræde i rødt og hvidt, men som nu - her før søndagens kamp i Parken mod FC København - vel ret beset har været Superligaens største profil i efteråret.
I hvert fald, hvis man spørger Olsens højre hånd, assistentlandstræner Peter Bonde:
»I min optik har han været den bedste spiller i Superligaen i det her efterår. Han har haft en afgørende betydning i mange kampe for AGF fra positionen på den centrale midtbane, hvor han med både kløgt, teknisk overlegenhed og fysisk overskud i den grad har leveret varen og haft både fod og hjerne med, når der skulle findes en vinder. Og derfor har han heller ikke været til at komme udenom i forhold til landsholdet. Han har ubestridt været den bedste på sin position herhjemme.«
Mest værdifulde spiller
Også fodboldekspert på 3+, den tidligere landsholdsmålmand Peter Kjær, klapper i hænderne.
»Jeg er dybt imponeret - og overrasket - over det høje niveau, han har spillet på, og den motivation og ærgerrighed, han har udvist efter oprykningen. At han, med den alder han har, og alt det, han har oplevet i sin karriere, har kunnet løfte sin egen præstation så meget efter først en nedrykning og efterfølgende et år i 1. division, det havde jeg ikke set komme,« kommer det fra Peter Kjær, der sætter prædikatet Superligaens mest værdifulde spiller på AGFeren.
»Jeg er ikke meget for udråbe en egentlig bedste spiller eller største profil, da du for eksempel ikke kan sammenligne en målmand med en angriber. Men ser man på, hvilke spillere, der har været mest værdifulde for deres respektive hold, så er der to mand, der stikker ud i det her efterår i Superliagen. Og det er Martin Jørgensen og så Andreas Bjelland fra FC Nordsjælland. De har begge haft altafgørende betydning for deres hold,« mener Peter Kjær.
Hvad siger han selv, den tidligere Udinese -og Fiorentina-spiller, der i starten af 2010 vendte hjem til AGF efter 13 år i italiensk fodbold?
»Det har været et begivenhedsrigt efterår, må man sige. Jeg er selv meget overrasket over, at det er gået så godt, som det er. Jeg er overrasket over mit eget niveau, og at vi i AGF som oprykker har klaret os over al forventning. Men mest af alt, så er jeg selvfølgelig overrasket over, at jeg pludselig igen er blevet en del af landsholdet. Og jeg er nok ikke den eneste, der er det,« lyder det fra Jørgensen, akkompagneret af det karakteriske, skæve smil, glimtet i øjnene, som han har gjort til sit varemærke.Han har spillet fra start i samtlige AGF-kampe - undtagen én - i Superligaen i denne sæson, blev kåret som månedens spiller i august og været fast inventar på ugens hold i de danske aviser.
Endnu en sæson
»Jeg havde ikke selv regnet med, at jeg ville komme til at spille så meget, og det tror jeg heller ikke Brian Steen Nielsen (sportschef i AGF, red.) havde. Jeg har vel spillet dobbelt så meget, som forventet, så nu kan jeg roligt skrue ned for blusset til foråret,« griner han. Der er overskud hele vejen rundt.
Derfor er udgangspunktet også, at han snupper endnu en sæson i den hvide trøje, når den nuværende et-årige kontralt udløber til sommer.
»Som jeg har det lige nu, så vil jeg gerne forlænge. Så længe, jeg kan være med, og føler, at jeg kan gøre en forskel og blive ved med at være en vigtig del af holdet, ser jeg ingen grund til at stoppe. Det kunne være fint at stoppe på toppen, men det behøver ikke være til sommer. Jeg har lyst til mere,« siger Martin Jørgensen, der har aftalt med sportschefen, at de sætter sig sammen engang til foråret for at lægge fremtidsplaner.
Og når man - som det skete i Aalborg sidste søndag - trods modvind af orkanstyrke kan hamre kuglen op i det ene målhjørne, direkte på frispark, og sikre tre point, virker et år mere på græs vel forholdsvis overskueligt. Selv for en mand på 36 år.
seneste kommentarer