Som om det ikke var nok, bør det samtidig være hævet over enhver tvivl, at eleverne tilmed skal møde computerspil i undervisningen.
Ikke kompetente mediebrugere
Det handler imidlertid ikke om, at vi bare ukritisk skal kaste os ind i de digitale verdener, og frit lade eleverne pløkke hinanden i Counterstrike eller tage på storslåede eventyr i World of Warcraft.
Det gør de fleste i fritiden, men vi kan ikke bare overlade det til eleverne selv at manøvrere på kryds og tværs i de digitale medier, som de ellers tilsyneladende mestrer til perfektion. Godt nok kalder vi ofte børn og unge for »de digitale indfødte«, men det bygger på en overdrevet optimistisk tro på børn og unges evner.
Sagen er nemlig den, at selvom de fleste børn og unge i dag er vokset op som brugere af de digitale medier, så gør det dem ikke automatisk til kompetente mediebrugere.
Lang vej
I mange år har der været en tendens til, at man har sat lighedstegn mellem evnen til at trykke på nogle knapper og det at være mediekompetent. Sådan forholder det sig (desværre!) ikke.
Der er derimod ganske lang vej fra at kunne grine af videoer på YouTube, sludre på Facebook og vinde i alle de nye spil til faktisk at være i stand til at distancere sig fra sin egen personlige brug af disse medier.
Analyse, refleksion og perspektivering
Det er her skolen kommer ind i billedet, for lærerne har altid bidraget til elevernes dannelse. Nu skal de sådan set bare være med til at sikre den digitale dannelse.
Digital dannelse er en slags samlebetegnelse, der dækker over alle de færdigheder og kompetencer, som er nødvendige når vi navigerer mellem de digitale medier. Her kan vi med fordel tage afsæt i, at børn og unge altså allerede er velbevandrede power-users.
Vi kan så til gengæld byde ind med analyse, refleksion og perspektivering, for det er der bestemt brug for.
Du kan også prøve en demo af E-avisen her.
seneste kommentarer