Svingende niveau hos de professionelle i Ridehuset

20. marts 2008 08:48

Af Phillip Shiels

Hvad er pointen med ProKKs udstilling, spørger Stiftens anmelder. Arkivfoto

Det er meget vanskeligt for undertegnede at få øje på bevæggrundende for denne udstilling, hvor 98 kunstnere er gået sammen om at udstille. Hvad er pointen, fristes man til at spørge. Hvad er det for et kunstnerisk eller tematisk fællesskab, udover betegnelsen professionelle, som skal binde disse mange forskellige udtryk og niveauer sammen?

Svaret svæver i det uvisse. Samtidig virker det som om, der er en udbredt egalitarisme på spil. Alle skal have nogenlunde lige meget plads, og alt syntes derved at være lige godt. Men det kunstneriske niveau er temmelig svingende blandt deltagerne, hvor flere værker er forsigtige, grænsende til det kedsommelige.

I år har man inviteret kunstnerne Kim Grønberg og Annette Holdesen til at sammensætte de udstillende parvis og i trioer, for herigennem at udfordre deltagerne til en form for ”dialog”. Begrebet er blevet tolket af de medvirkende i ordets allebredeste forstand, men dialogen eller samtalen er let at overse hos flere.

Der findes dog lyspunkter. Jon Gisalson og Inge Lise Ravn komplementere hinanden på en fint afstemt, tempereret måde, som overrasker, når man ellers kender deres arbejder hver for sig. Det lykkes for Michael Bredtved at bryde de franske vægges begrænsninger med en voldsom ophængning af sine rå expressive malerier. Sammenstød mellem Ulrick Slot Petersens tegninger og objekter og Steen Larsens stramme fotorealistiske værker er en kuriøs men nysgerrighedsvækkende oplevelse. Dorthe Bøtger og Anna Marie Holm rykker med et finurligt, politisk humør og Per Kramer indsætter virkligheden i form af en cykel, som er mere tankevækkende end meget af den mere traditionelle skulptur på udstillingen.

Satelitterne fungerer en del bedre, idet konceptet i højere grad lykkes, hvor færre deltager er til stede, som samtidig er langt mere præcise og udfordrende. Ulla Madsens fotografier og tryk mod Mariko Wadas særegne skulptur bliver overraskende afklaret i Lobbys rødmalede lounge. På Arkitektskolen træffer vi et gådefuldt, afdæmpet møde mellem maleri, skulptur, grafik, lysskilte og relieffer, som også fungerer fint. På Sputnik, Møllegade 5, ser vi Bodil Sohn, som fotograferer Else Isaksen i færd med at fotografere. De små forskydninger af synsvinkel fra den ene kunstner til den anden i forhold til motivet er subtilt forløst og går fint i spænd med Anne Mette Arendts gran-objekter sammesteds. Udstillingerne på Badeanstalten er ligeledes vellykkede på trods af de lidt bastante udtryk.

ProKK er fanget i et dilemma, hvor den enten skal tilgodese foreningens medlemmer og formålsparagraffer eller øve en form for selvkritik og censurering. Udstillingen i Ridehuset får karakter af en opvisning frem for en decideret gennemarbejdet sammenhæng. Er det ikke muligt fremover at tænke udstillingen i nogle mere præcise og udfordrende rammer, for såvel kunstnerne som publikum?

ProKK. Foreningen for Professionelle Kunstnere og Kunsthåndværkere

Kunst

Ridehuset: Tre stjerner Satelliterne: Fire stjerner

DIALOG – SATELLIT Ridehuset, Badeanstalten Spanien, Lobby, Århus Kunstakademi,Radisson SAS Hotel, Sputnik – Møllegade 5, Arkitektskolen Århus. T.o.m. søn. d.30.marts. Alle dage fra: Kl. 11–17 + i satelliternes øvrige åbningstider

Midtjyske Medier forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra debatter, der er racistiske/injurierende eller på anden vis i strid med gældende lovgivning. Det samme er gældende for indlæg, der er skrevet i en grov tone eller som udleverer personlige oplysninger.

Ved at kommentere accepterer du, at Midtjyske Medier herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold på enhver platform og/eller ethvert medie, som drives af Berlingske Media.