Købemani bliver ny folkesygdom

16. november 2008 08:50

Af Bente Tahmasbi Hansen
beha@stiften.dk

Hjælp. Århus Behandlingscenter er et af bare to behandlingstilbud til folk, der har købemani. Her møder klienterne Søren Skensved, der er uddannet til at behandle misbrugere og især ludomani i Irland og USA. For fire måneder siden begyndte han også at behandle købemani. Foto: Kim Haugaard

Del

Facebook

Facebook connect

Del artiklen via din Facebook status.

Facebook

(Henter status...)

Del oplevelsen med dine venner via din Facebook-status:

Klik for at give os lov til at opdatere status

Send artiklen til Facebook side

Del "

Købemani bliver ny folkesygdom

" på Facebook.

Log ud af Facebook

Læs også

Ung mor shoppede sig fra mand, hus og hjem

Det første behandlingstilbud i Århus har på fire måneder fået 10 klienter, og tallet er stigende. På landsplan lider op mod 300.000 af at være shopaholic - i USA er der tre millioner.

Vi kender det mest fra underholdende tv-serier og sjove bøger. Der er en shopaholic rig, ung, smuk og uden seriøse problemer. Men sådan er virkeligheden ikke.

En shopaholic lider af en uimodståelig trang til at købe - ikke til at eje. Shopaholics ender ofte i kriminalitet og opløste ægteskaber. I USA er der lige mange mænd og kvinder, mens de der har valgt at søge behandling i Danmark overvejende er kvinder.

»Men det vil helt sikkert udvikle sig,« siger Søren Skensved, manden bag et af bare to behandlingstilbud i Danmark: Århus Behandlingscenter.

»Der er så meget tabu og skam forbundet med købemani, at det er svært at stå frem. Både for den ramte og for ægtefællen, der ofte synes, det er pinligt, at man har ladet den anden part styre og ofte ødelægge parrets økonomi,« forklarer han.

I virkeligheden er det en stor lettelse for de købemaniske at få lagt kortene på bordet og få at vide, at de har en lidelse. Det handler ikke om mangel på viljestyrke eller om, at de er dårlige mennesker. Det handler om en uimodståelig trang, der er så stærk, at fornuften ikke holder. De køber sig til falsk selvværd, der ikke holder længere end et øjeblik.

»Man skal holde fast i, det er en afhængighedslidelse, der skal kureres. Man kan ikke bare gøre noget ved det dårlige selvværd og så tro at afhængigheden hører op,« forklarer Søren Skensved.

Løgn er forbudt

Første skridt i behandlingen er at spærre konti og styre adgangen til computere og netshopping. Få styr på økonomien og lave aftaler om at intet må impulskøbes. Alle køb skal planlægges hjemmefra.

»En tur ned ad strøget for en shopaholic er som at sende en ludoman i spillehal eller en alkoholiker på bar. Derfor er situationen anderledes for folk med købemani. De kan ikke bare styre udenom bestemte miljøer,« siger Søren Skensved.

Ellers har lidelserne meget tilfælles. De bringer folk ud i løgn, bedrag og kriminalitet. Deres moral nedbrydes, de bliver manipulerende og egoistiske. Det skal bygges op igen. De skal være mere end sædvanligt åbne og ærlige, for at omgivelserne igen kan få tillid til dem. Selv en lille løgn kan vælte hele læsset. Klienterne på behandlingscenteret bliver hver gang spurgt om: Har du handlet? Har du haft trang? Har du løjet?

»De bliver ikke skilt på grund af dårlig økonomi men på grund af løgnen,« fastslår Søren Skensved.

Der er hjælp

Selv om købemanien er kommet for at blive, har den ikke nogen anerkendt diagnose og derfor heller ikke nogen behandling. Der går rygter om, at lidelsen vil komme på listen - ligesom ludomani er det - næste gang den revideres. Især amerikanerne arbejder på det.

»De er nogle år foran os. Vi bevæger os i samme retning, så jeg er sikker på, at antallet af shopaholics I Danmark vil stige. I USA regner man med, at ti procent af befolkningen lider af det. I Danmark lægger vi os op ad Sverige og Tyskland, der siger seks procent.«

Mere fokus, flere informationer og behandlingstilbud vil gøre det nemmere at spotte de afhængige og at gøre noget ved det.

»Mange lider i stille desperation. De skal vide, der er hjælp at hente,« siger Søren Stensved

Midtjyske medier forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra debatter, der er:

- i strid med gældende lovgivning
- racistiske eller injurierende
- skrevet i en grov tone
- udleverer personlige oplysninger

Ved at kommentere accepterer du, at Midtjyske medier herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold på enhver platforme og/eller medier, som drives af Berlingske Media.