Cheferne overhørte hendes advarsler

Opdateret: 25. Januar 2009 09:16

Af Søren Willumsen
sowi@stiften.dk

Bente Adolphsen. Juristen, der fik ret, er glad for, at hun søgte to års orlov fra Den Sociale Højskole, da hun tog imod jobbet i Århus Kommunens socialforvaltning. I dag er hun tilbage som underviser, efter en ansættelse, der har rystet hende fagligt og personligt. Foto: Jens Thaysen

Del

Facebook

Facebook connect

Del artiklen via din Facebook status.

Facebook

(Henter status...)

Del oplevelsen med dine venner via din Facebook-status:

Klik for at give os lov til at opdatere status

Send artiklen til Facebook side

Del "

Cheferne overhørte hendes advarsler

" på Facebook.

Log ud af Facebook

Læs også

Jurist Bente Adolphsen var advaret, men tog chancen med en ansættelse hos Århus Kommunes socialforvaltning. Hun fik dog nok af chefernes vilkårlige afgørelser og ulovlige handlinger. Mød juristen, der fældede en socialchef, og som har rystet Århus Kommune.

Nogle nætter vågnede hun badet i sved og bekymringer. Da tingene spidsede til, og cheferne i socialforvaltningen i Århus konsekvent undgik hende og overhørte hendes advarsler om, at de var i gang med at træffe usaglige og ulovlige beslutninger om børns anbringelser, var jurist Bente Adolphsen dybt rystet.

»Når man som jeg har arbejdet med jura om børn og familier i 20 år, er man sikker på, at man ved, hvad man taler om. Men ja, jeg blev usikker undervejs, fordi cheferne gang på gang afviste min kritik og mine advarsler om, at de begik ulovligheder. For hvad nu hvis... Men jeg talte med juristkolleger og forklarede dem, at når en sag ser sådan ud, vil jeg vurdere den ulovlig. Det kunne de kun bekræfte og bakkede mig op.«

Bente Adolphsen bed sig fast i den saglige linie, men føler sig mobbet ud af blandt andet socialchef Leif Gjørtz Christensen, der er uddannet psykolog. Hun endte med at få ret i sin kritik af ulovligheder, da borgmesterens afdeling med juridisk bistand udefra undersøgte socialforvaltningen. Det kostede socialchefen jobbet og udløste skarp kritik af forvaltningen for at have handlet i strid med serviceloven. Men sagen er ikke slut. Forude venter en undersøgelse om det tjenestelige ansvar i sagen og mulige sanktioner over for de ansvarlige.

Et scoop for kommunen

Bente Adolphsen, 58 år, er ikke hvem som helst. Hun har som jurist gennem 20 år specialiseret sig dybt i juraen i forhold til børn og familier som ansat hos bl.a. Århus Amt, statsamtet og som underviser på Den Sociale Højskole. Hun underviser og holder foredrag for politikere, kommunalt ansatte, politi, psykologer og læger over hele landet og er en af landets førende eksperter på sit felt. Derfor var det tilsyneladende også et scoop for Århus Kommunes socialforvaltning, da man ansatte Bente Adolphsen i sommeren 2006 som juridisk rådgiver.

»I starten var jeg usikker på, om stillingen var noget for mig, for Århus Kommune har altid haft alt for meget fokus på forældrene i stedet for børnene. Kommunen har altid været meget selvfed og vidst bedst selv. Det giver sig blandt andet udtryk i, at man kun sjældent sender sine ansatte på kurser, hvor de kan møde ansatte fra andre kommuner, og her opdage at man kan gøre tingene på andre måder.«

Opfordret af souschefen

Bente Adolphsen blev opfordret til at søge stillingen af souschef i socialforvaltningen, Kirsten Lund Frandsen, med den begrundelse, at forvaltningen skulle kunne forlade sig på juristen. Sagerne skulle køre, fordi man ikke ville have problemer med forældre og politikere.

O.k., tænkte Bente Adolphsen, vil kommunen virkelig til at forandre sig? Er den virkelig ved at skifte hest, jamen så vil jeg gerne være med til at føre den nye anbringelsesreform ud i livet. Men tvivlen nagede hende til det sidste.

Hun stillede en betingelse om, at hun som en ufravigelig nødvendighed kunne udtale sig om lov og lovfortolkning både internt og eksternt. Og hun kritiserede til samtalen kommunen for at være lidt for selvkritisk og håbede, at hun som jurist i afdelingen kunne åbne for en bredere horisont.

»Så havde de hørt mig, og vidste, hvad de fik.«

De ville have hende

Bente Adolphsen var til samtale med souschefen og en bordfuld andre repræsentanter for medarbejderne og fik jobbet.

Halvandet år efter - 1. november 2007 - indgav hun sin opsigelse og fratrådte en måned senere. Tom indeni, dybt rystet og desillusioneret over mødet med en ledelse i socialforvaltningen, der i så udpræget grad ikke alene overhørte og afviste hendes juridiske vurderinger og i stigende grad helt undgik hende. Men som også traf vilkårlige og ulovlige beslutninger og forskelsbehandlede borgere, selv om de blev advaret.

Hendes oplevelse er en udemokratisk ledelse, der hverken lagde op til eller gav plads til en åben, faglig drøftelse. Det medførte, at kritik var helt uvelkommen. Fejl og uhensigtsmæssigheder blev ikke diskuteret og bearbejdet åbent og tilgængeligt.

For eksempel orienterede hun per mail sine overordende, souschefen eller socialchefen, hvis hun havde givet vejledning i en større sag, eller hvis der var juridiske problemer, de burde forholde sig til eller, hvis kommunen var i gang med at overtræde loven.

Ingen dialog

Hun fik bare ingen svar på sine mails.

»Der var ingen dialog. Jeg anede ikke, om cheferne havde modtaget mine mails eller taget stilling til dem. Og hurtigt holdt Leif Gjørtz op med at tale med mig.«

Når hun konfronterede cheferne ansigt til ansigt med, at de var ved at træffe usaglige og ulovlige beslutninger, fik hun ikke noget svar.

»Jeg krævede at få sammenhængen at vide. Hvad gjorde I her? Hvordan har barnet det? Hvad siger forældrene?«

Da Bente Adolphsen i en sag bad om at høre forældrene, før hun vurderede den juridisk, fik hun besked fra en centerchef om, at »dem skal vi ikke tale med.«

»Jamen, så har man jo ikke fattet noget som helst. Man kan da heller ikke bede en tømrer om at bygge et hus uden at måtte bruge en sav,« kommenterer hun.

Det taler vi ikke om

I en anden sag fik hun besked fra en chef om, at der var så mange traumer om sagen i kommunen, at man ikke skulle røre ved den...

Bente Adolphsen afviser enhver mistanke om, at hun har været en firkantet juridisk regelrytter. Snarere tværtimod. Hun insisterede på at få den fulde indsigt i sagerne, før hun kunne vurdere dem juridisk, selv om hun vidste, at risikoen var, at hun blev opfattet »irriterende«.

»Lovene er ikke firkantede. Ofte skal man afveje rettigheder mod hinanden og ind og vurdere, hvad formålet er med de sociale love og foretage et skøn. Jeg hader det spørgsmål med, hvem holder du mest med? Barnet eller forældrene? Det er jo ikke det, det handler om. Udgangspunktet er barnet. Og i det spil, holder jeg med den løsning, der bedst tilgodeser barnets behov.«

Offentligt pres på sager

Store sager var på spil, flere af dem var oppe i pressen, og det skabte et offentligt og politisk pres på forvaltningen, som efter Bente Adolphsens mening har påvirket ledelsen til at træffe ulovlige og usaglige beslutninger, der har været i strid med barnets tarv.

»Men det er ikke forvaltningens opgave at få ro på en sag i pressen. Det er kommunens opgave at løse opgaven på en ordentlig og lovlig måde,« fastslår Bente Adolphsen.

Da hun sagde op for at vende tilbage som lærer på socialrådgiveruddannelsen, kunne hun nemt opfange lettelsen hos ledelsen. Og da jurist-jobbet blev genopslået var det under en overskrift, der signalerede, at det var andet end faglighed, man især eftersøgte i stillingen. Der stod: »Tålmodig jurist søges«.

Chefen tromlede

Bente Adolphsen aner ikke, om socialchefen fik ordrer ovenfra til at gennemføre de ulovlige beslutninger - fra en direktør eller det politiske system.

»Jeg har sagt flere gange både til Leif Gjørtz og souschefen, at hvis de fik ulovlige ordrer ovenfra, havde de pligt til at sige fra og lade være med at adlyde dem. Men jeg fik aldrig et svar.«

Hendes vurdering er, at Leif Gjørtz var så skråsikker på sine egne beslutninger, at han gennemførte dem mod bedre vidende og så stort på lovgivningen.

Uretfærdig afgang

»Det var ikke særligt sjovt at have knoklet så meget, og så føle sig tvunget til at gå. Det virker uretfærdigt, at jeg selv måtte sige op, mens Leif Gjørtz Christensen får et gyldent håndtryk. Og det undrer mig dybt, at en mand, der dokumenteret har begået lovovertrædelser, kan få et års aftrædelsesløn og derefter pension på over 200.000 kroner resten af livet. Hvorfor har kommunen ikke meldt ham til politiet for at få en undersøgelse? Var det for at undgå en skandale? Den kan vel næppe blive større.«

Ingen tak

Bente Adolphsen blev mobbet ud af jobbet, men har ikke modtaget nogen form for erstatning endsige anerkendelse af Århus Kommune efter at have bragt den dybt problematiske og ulovlige sagsbehandling frem i lyset.

Alligevel er historien om hendes personlige mod og faglige integritet nået langt omkring. Hun har modtaget mange mails og breve fra medarbejdere, kolleger og andre som støtter og opmuntrer. Senest er hun blevet optaget i en »Who’s Who«-bog og et forlag i Cambridge, der udgiver bibliografier vil optage Bente Adolphsen i en bog om det 21. århundredes »outstanding intellectuals«.

Deler du jurist Bente Adolphsens undren over, at en kommunal ansat, der har begået lovovertrædelser, kan få et års aftrædelsesløn og derefter pension på over 200.000 kroner resten af livet. Eller har du en anden holdning. Deltag i debatten.

Midtjyske Medier forbeholder sig ret til, men er ikke forpligtet til, at redigere eller fjerne kommentarer fra debatter, der er racistiske/injurierende eller på anden vis i strid med gældende lovgivning. Det samme er gældende for indlæg, der er skrevet i en grov tone eller som udleverer personlige oplysninger.

Ved at kommentere accepterer du, at Midtjyske Medier herefter frit og fremover kan offentliggøre dit indhold på enhver platform og/eller ethvert medie, som drives af Berlingske Media.