Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Der kommer en dag


Der kommer en dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Lars Svendsen
Skribent og foredragsholder
Kim Haugaard
Blog. 

Om et par måneder skal vi til fest. Den fineste fest, man kan komme til, når man bor i Danmark. Det er demokratiets festdag. Vi skal til valg.

Det er ikke Folketingsvalget denne gang, men nogle vil påstå, at det er endnu vigtigere, fordi valget handler om det nære, vores umiddelbare hverdag i vores eget lokalområde. Vi skal til Kommunevalg 2017 - og da for resten også samtidig til Regionsrådsvalg.

Aarhus Byråd består af 31 medlemmer, som i indeværende valgperiode har fordelt sig på otte partier, der igen, populært sagt, har tilhørt en rød og en blå blok. Rød blok - den socialistiske fløj - har haft klart flertal.

De fleste af de nuværende 31 medlemmer ønsker genvalg. Nogle få stykker har meddelt, at de ikke stiller op igen til dette valg, så alene af den grund er vi sikre på, at der vil komme udskiftninger i byrådet.

Men op imod de tilbageværende af de nuværende byrådsmedlemmer stiller så en række nye kandidater. Hvert af de otte nuværende byrådspartier har en kandidatliste med rundt regnet 20-25 kandidater, så med et slaw på tasken har vi vælgere sådan cirka 200 kandidater at vælge imellem, når vi skal sammensætte vores nye byråd - de 31 personer, som i de næste fire år skal lede Danmarks næststørste by.

Det er altså en rimelig alvorlig sag, så vi bør som et minimum forberede os og tænke os grundigt om, inden vi afgiver vores stemme. Hvilke 31 kandidater har enten fortjent, eller finder vi egnede til, at modtage vores dyrebare kryds?

Vigtigst af alt er, at man bevæger sig hen til stemmestedet. Sofavælgere er nogle pjok, som respektløst tilsidesætter vores fornemme demokrati. Lad os give hinanden håndslag på, at vi hver især griber fat i kravetøjet på og hiver vores dovne slægtninge, venner eller bekendte hen til stemmeurnerne. Hvis de så i protest stemmer blankt, så er det i orden - for det er også at stemme.

Og os selv - tjaa, vi kan jo have forskellige motiver til at stemme, som vi gør. Nogle stemmer personligt på den eller den, eller mere overordnet stemmer på et bestemt parti. Nogle fordi "det har vi altid gjort", nogle fordi "jeg stemmer som mine forældre gjorde", nogle fordi "min ægtefælle har sagt, hvor jeg skal sætte mit kryds," og andre igen stemmer på dét parti, som man synes "repræsenterer mig og min tilværelse bedst." Og så er der de enkelte, som stemmer personligt på en bestemt kandidat, fordi "vedkommende har sådan et dejligt smil."

Et fællestræk er dog, at vi i langt hovedparten af tilfældene holder os til, hvad vi er vant til. Vi surfer ikke sådan rundt blandt partierne og kandidaterne - og skulle vi en enkelt gang slå lidt med halen, så holder vi os nu som regel inden for blokken.

Men hvorfor gør vi egentlig det? Burde valget ikke handle om, at vi vælgere giver karakter eller bedømmer, om man vil? Burde vi ikke i højere grad kigge på, hvad "min" kandidat eller "mit" parti har udrettet i den valgperiode, som nu går på hæld? Har "de" plejet mine interesser godt nok eller har "de" - højst overraskende - tumlet rundt som elefanter i en glasbutik?

Der kommer en dag, hvor de valgte politikere må stå til ansvar. I fire år har vi ikke kunnet røre dem, men nu, på valgdagen, er det os, folket, som bestemmer. Hvis vi vælgere på vores arbejdsplads er uduelige til vores job, så ryger vi sgu ud. Fyret, farvel. Det samme må gælde for en politiker.

Hvis en folkevalgt næsten dagligt gennem fire år har vadet rundt i den ene skandale efter den anden, skaltet og valtet med vores skattekroner og generelt har snorksovet i timen, så er det altså os vælgeres pligt, at fyre vedkommende. Vi kommer til at fremstå småtbegavede og skadelige for bystyret, hvis vi bare lallende ligeglade genvælger ham eller hende.

Så tænk dig godt om inden du sætter dit kryds tirsdag 21. november. Hvis du inde i dit hoved står med en politiker, som gennem de seneste fire år virkelig har båret sig tåbeligt ad - så stem dog på en anden!

De sagde: Aldrig mere skinner i Aarhus