Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Du er, hvad du hører: En grisefest på Mallorca?


Du er, hvad du hører: En grisefest på Mallorca?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Hans-Henrik Christensen, Lærer, Langkær Gymnasium
Flemming Krogh
Blog. 

 

Eller måske er du nærmere tilhører ved årets kastratsangerfestival for unge mænd, der mikser computermuzak hjemme i soveværelset, krydret med pivevokaler, som får Christopher til at lyde som Barry White.

Eller er du bare til tvangsfikseret tortur til lyden af et maskinelt technohelvede, der ellers kun tangeres af Sonnys optunede subwooferanlæg, der er skruet max op i den sorte BMW på vej ned til den lokale grill.

Eller er du bare tvangsindlagt til tomme fraser og nonsens, der i en uendelig strøm tærskes ud i æteren af speedede "værter", hvis væsentligste evner ligger i at administrere den playliste, som skal være tidens hits. Eller måske nærmere gør krav på at være tidens hits, fordi de uafladeligt spilles. Ikke fordi de er hits, men det bliver de, fordi lytterne bliver slået (hittet) med militarisk præcision.

Og hele den prolog for blot at sige, at P3 hænger mig langt ud af halsen. Så sluk dog, mand! Jamen, jeg vil jo godt lige høre, når der bliver scoret i Liga, eller når der har sneget sig en interessant gæst ind imellem den ulidelige "musik". Og holder udbruddet på 14.etape af Touren?

Jeg burde jo vide, at P3 ikke er for gamle mænd som mig, der er vokset op med Elvis, Beatles og mit helt eget lydspor, der har været Ray Davies og the Kinks. Dem er der jo ikke nogle af P3´s lyttere, der kender. Heller ikke Bob Dylan, The Band, Led Zeppelin, Deep Purple, Van Morrison, Jackson Browne, Stones, Marvin Gaye, Rod Stewart, Doors, Allan Olsen, og hvad jeg ellers har med i fast form på bilens cd-afspiller (jep, har fået skiftet pladespilleren ud, fordi pick-up´en hoppede for meget på de mindre veje).

Totalt ude af enhver tidsfornemmelse. Et relikvie, en dinosaur fra en tid, hvor man spillede på instrumenter, med og uden strøm. Ordene/teksterne betød noget og kunne forstås. Det går egentlig meget godt med dem, der synger på dansk, selvom jeg bøvler med et nationalt koryfæ som Rasmus Walter (en uendelig række af one-liners uden sammenhæng) og Sanne Salomonsen, når hun kører taxi og en eller andens hænder er alle vegne.

Men når det bliver på engelsk spreder ligegyldigheden sig i takt med uforståeligheden. Tag bare Mads Langers elefanttrut i en porcelænsbutik eller Jacob Dinesens kærlighedserklæringer, der får Keld Heick til at lyde som lyriker. Men de unge mænd har da en fed udtale. Det havde Peter Belli ikke.

Engelske og amerikanske sangere kan synge hvad som helst non-sense. Det er sikkert bare "Sign of the Times", som Harry Styles synger. At Noel Gallagher (der ikke lige er den mest sympatiske personage i branchen) påstår, at hans kat kunne have skrevet den sang på ti minutter, har han nok ment teksten. Til gengæld har mange åbenbart været så lettet over, at Styles ikke repeterede One Direction, men i stedet imiterede Bowie og Prince på economy class. Styles kvalificerede sig prompte som playlistedarling.

Det er "Despacito" så også på P3. Og uha for en grisefest! Justin Bieber, den utilregnelige knægt i en puertoricansk sandwich, spanske fraser og verdens mest downloadede sang. Nu forstår jeg begrebet "landeplage".

"Du er, hvad du hører...". Jeg leder efter P5 på DAB´en.

Nekrolog: Robin Hood 1933-2017
Jeg burde jo vide, at P3 ikke er for gamle mænd som mig, der er vokset op med Elvis, Beatles og mit helt eget lydspor
Hans-Henrik Christensen, Lærer, Langkær Gymnasium