Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Skal Olympiske Lege forestille at være "public service"?


Skal Olympiske Lege forestille at være "public service"?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Hans-Henrik Christensen,
Lærer, Langkær Gymnasium
Flemming Krogh
Blog. 

 

Discovery/Eurosport købte for to år siden rettighederne til at vise vinter-OL i PyeongChang i Sydkorea (2018), sommer-OL i Tokyo (2020), vinter 2022 (Beijing) og 2024 (Paris eller Los Angeles). Rettighederne blev solgt af den internationale olympiske komité, hvor præsidenten, schweizeren Thomas Bach, ved underskrivelsen af den rekordstore kontrakt, nærmest vred kæben af led ved udsigten til de 1.3 mia. Euro, som mediekoncernen måtte slippe.

Uha-uha. Man skulle så nødigt betvivle, hvem det astronomiske beløb tilgodeså. Thomas Bach forsikrede, "that it guarantees "comprehensive coverage of the Olympic games across Europe", og tilføjede, at "revenue generated from this long-term partnership will be redistributed by the IOS across the Olympic Movement."

Nu er der jo ikke meget folkelig bevægelse over IOC, hvis 95 medlemmer af den styrende komité afspejler den tradition, der har domineret siden 1896. Nemlig, at komiteen er mænd fra solsiden af det internationale samfund.

Danmark er jo begunstiget med at have leveret en af de ikke få kongelige repræsentanter, vores egen sportsglade Frede/Pingo. Nationale hensyn er dårlig stil i IOC ifølge et af de forblommede og højtravende bud, som medlemmerne skal følge. Kronprinsen lovede da også i forhold til sine egen royale forpligtelser i Danmark endelig ikke at blande sig i politiske afgørelse. Og det må jo være ret nemt, når politik og sport ikke har noget med hinanden at gøre...

Det gør penge og sport heller ikke - i hvert fald ikke ret længe. Traditionelt er mange penge endt i lommerne på IOC-medlemmer som tak for diverse tjenester, f.eks. valg af værtsbyer, men det er generelt umuligt at gennemskue pengenes vej i den ret lukkede, selvsupplerende loge.

Nu lovede Thomas Bach så, at aftalen med Discovery/Eurosport ville sikre 700 mio. europæere adgang til at følge legene på de platforme, folk nu engang følger. Undtaget var franskmændene og de snart ikke-europæiske briter (hvis nationale fjernsynsselskaber tegnede selvstændige kontrakter) samt russerne (de er vel heller europæere mere, hvis de overhovedet har været).

Og lille Danmark - hvad gør vores lidt under en procent af de 700 mio. så? Ikke ret meget. DR og TV2 plejer jo at løfte ringene sammen i bedste sportsånd, men denne gang er økonomiforhindringerne blevet noget svære at passere. Det helt uvidenskabelige politikerregnestykke må være, med et slag på boksebolden, at en "billet" vil koste lidt over en flad 10´er pr. dansker, eller 60 mio. kr. for os alle sammen.

Og så begynder danske politikere fra både det røde og det sorte hold at blive bekymrede. Hvad nu hvis det besparelsesramte DR trækker sig, fordi økonomien ikke holder? Men sådan er den utæmmede markedsøkonomi, som flertallet i Folketinget ellers ikke bekymrer sig det mindste om. Hvis priserne skal ned, må kunderne gå deres vej først. Sådan fungerer markedsstyret økonomi.

Er olympiske lege i 2018 en folkelig nødvendighed optændt af den hellige ild fra Olympos? Fodboldlandsholdets EM- og VM-kvalifikationskampe skred nogle år siden, selv om det udløste et ramaskrig. De legendariske tipslørdage er en anakronisme i en tid, hvor de mest attraktive turneringer spreder kampene over hele ugens sendeflade, fordi rettighederne er så svinehyrde.

Nej, vent til bold og OL-boblen brister og koncentrer jer, politikere, om virkelig public service (læs: hjemmehjælp, hospitaler, undervisning, infrastruktur, børnepasning)!

 

Nekrolog: Robin Hood 1933-2017