Atominspektører fra FNs Internationale Atomenergiagentur (IAEA) blev nægtet adgang til en militærbase i Parchin, da de mandag og tirsdag var i Iran for at kontrollere, om landet overholder den nukleare ikke-spredningsaftale.
Det fik efterfølgende FNs atomvagthund til at ytre sin utilfredshed over de iranske værter, der ellers havde indvilget i at forhandle med IAEA for at skabe et mere gennemsigtigt atomprogram.
Men ifølge Søren Schmidt, lektor og mellemøstekspert, er den »lukkede« militærbase ikke ensbetydende med, at det iranske styre slører sit atomprogram for omverdenen.
- Der er en diskussion om, hvorvidt inspektørerne kan pege på et hvilket som helst militæranlæg og komme ud at se, hvad der foregår, eller om de går ud over deres beføjelser i forhold til Irans atomprogram, siger Søren Schmidt til Berlingske Nyhedsbureau og tilføjer:
- Det korte af det lange er, at Iran ifølge IAEA stadig opfylder sine forpligtelser i forhold til ikke-spredningsaftalen, og at man ikke har belæg for, at Iran har et atombombeprogram. Det gælder om at træde varsomt i denne sag og holde sig til fakta.
Søren Schmidt uddyber, at der er en propagandakrig i gang, som kan gøre det svært at skelne mellem påstande og kendsgerninger.
- Der er mange interesser på spil. For eksempel har Israel kritiseret formanden for Joint Chiefs of Staff (en gruppe af de højeststående officerer i USAs forsvar, red.) for at sige, at man må holde sig til fakta, og at det ville være uklogt af Israel at angribe militære anlæg i Iran. Det er alt sammen med til at skabe et billede af, at Iran muligvis råder over atomvåben, siger han.
Søren Schmidt fortæller videre, at Israel, de neokonservative i USA og den israelske lobby i landet gennem længere tid har ønsket at piske en stemning op, så det »næsten var fuldstændigt evident og fornuftigt, at Israel – eller hvem det nu måtte være – gik i gang med at bombe de iranske militæranlæg sønder og sammen.«
Det var anden gang på mindre end en måned, at IAEA-inspektører rejste til Iran for at forhandle om det atomprogram, som har fået FN til at sanktionere og vestlige lande til at boykotte iransk olie.
Iran afviser Vestens beskyldninger om, at landets atomprogram skal bruges til at udvikle våben.
189 lande har skrevet under på en traktat om ikke-spredning af kernevåben, der trådte i kraft i 1970. Traktaten gjaldt oprindeligt i 25 år, men i 1995 blev den forlænget for al fremtid. Hvert femte år skal traktaten evalueres.
Indien, Israel, Nordkorea og Pakistan er de eneste lande, der ikke er med i samarbejdet.
seneste kommentarer