Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Da Latinerkvarteret stod for fald

Latinerkvarteret er i dag en af Aarhus absolutte kronjuveler. I 1950'erne var kvarteret lige ved at blive jævnet med jorden for at give plads til en ny stor hovedgade og masser af nybyggeri, men det satte Bernhardt Jensen, den cyklende borgmester, en stopper for. Foto (venstre): Børge Venge. Foto (højre): Axel Schütt

Da Latinerkvarteret stod for fald

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bernhardt Jensen står tilbage som manden, der forhindrede, at der blev lavet en fire-sporet vej tværs gennem den historiske bykerne.

AARHUS: I 1950'erne var Aarhus tæt på at gennemføre en beslutning, der ville have udraderet store del af den historiske bykerne - herunder det meste af Latinerkvarteret.

Bernhardt Jensen - byens borgmester fra 1958-1971 - får en stor del af æren for, at vi undgik den byplanmæssige katastrofe.

I 1940'erne og 50'erne arbejdede kommunen med en stor plan for lave helt ny hovedgade i fire - nogle steder seks - spor tværs gennem byen fra Rådhuspladsen, gennem Frederiksgade, Immervad, Lilletorv og videre gennem Badstuegade og Studsgade til Nørreport, hvor den var forberedt til at fortsætte til Østbanetorvet og videre tværs gennem Østbanegården til havnen.

Godt landsbymiljø smitter af på huspriserne

Plan for byvækst

155 ældre og i nogle tilfælde måske saneringsmodne ejendomme skulle rives ned for at give plads til den nye trafikåre.

Langs den nye hovedgade var der til gengæld planlagt masser af nybyggeri til boliger og butikker. Og gennem yderligere saneringer skulle der blive plads til at bygge flere boliger, så den gamle Aarhus Kommune kunne vokse og holde på borgerne, der i stort tal var begyndt at flytte sig selv og deres skattekroner til omegnskommuner som for eksempel Viby og Åby.

Var planen blevet gennemført, havde vi i dag stået med en by uden en række af de kvaliteter, der i dag er blandt de vigtigste i det centrale Aarhus: Latinerkvarteret, miljøet omkring den genåbnede Aarhus Å og den trafikalt fredeliggjorte bymidte blandt andet.

Katastrofe i Odense

I Odense gik byrådet med en tilsvarende plan. Og gennemførte den i 1960'erne ved at fjerne store dele af den gamle bykerne og anlægge den fire-sporede Thomas B Thriges Gade, der skar byen omtrent midt over.

Den fadæse prøver man nu at råde bod på i den fynske hovedstad, hvor man er i gang med at omdanne gaden til by og skabe en helt ny bykerne.

Så galt som i Odense nåede det aldrig at gå i Aarhus, selv om et enigt byråd i 1954 faktisk godkendte planen for den 1,3 kilometer lange trafikgade tværs gennem de ældre kvarterer.

Planen skrottes

Da Bernhardt Jensen i 1958 blev byens borgmester begyndte han at arbejde for, at Aarhus skulle vokse gennem sammenlægninger med omegnskommunerne, som det skete ved kommunalreformen i 1970. Og den historisk interesserede borgmester satte gang i en kortlægning af bevaringsværdige bygninger i byen.

Da Ringgaden samtidig viste sig at fungere fint til at afvikle den nord-syd-gående trafik, forsvandt også det argument for at pløje en stor trafikåre tværs gennem byen, og i 1965 blev den nye hovedgade endeligt skrevet ud af kommunens planer.

Der er næppe nogen, der i dag beklager, at store dele af den historiske bykerne herunder det meste af Latinerkvarteret ikke blev raseret væk for at give plads til masser af nybyggeri - og masser af trafik tværs gennem byen.

En boulevard og en pris

Og Bernhardt Jensen, der får hovedæren for, at vi stadig har de små, krogede gader at gå rundt og hygge os i, har fået opkaldt en hel boulevard efter sig.

Hovedgaden i den nye havnebydel på Aarhus Ø.

Nu får en helt ny bykultur-pris altså også hans navn.