Eks-nordjyde og ditto århusianer, nuværende charmerende københavner og voksenpoet, Mikael K, er ude med sit fjerde album under navnet Klondyke. Trods guldgravernavnet er det ikke platinplader, glimmer, glitterstads og ligegyldig pop, Mikael K har skovl, dynamit og hakke fremme for at finde. Nej, bohemen går efter – og finder - en række guldårer af præcise beskrivelser af, hvordan dagdrømme, øjebliksskildringer og nøgterne konstateringer former det, man kan kalde livet for et udvokset dansk menneske anno 2008. Klondykes menneske har lagt slips, karriereplanlægning og pension til side til fordel for spontan kærlighed og frihed. Og et eller andet sted har vi vel alle en sådan side i os, så når Mikael K fortæller sine danmarksbilleder, vækker det genklang for os voksne, der mere eller mindre blev fanget ind af renten på korte obligationslån og næste uges tv. Tag bare sangen »Moto Guzzi«: »Vi trænger til en fridag / så lad os stikke af / vi ku ta på Aros og cafeteria / i arbejdskluns / du ku ta dine trusser af / Og bare gå med bar numse under kjolen / og se på kunst«. Og med omkvædet »Kom lad os rulle / vi har lånt din fars Moto Guzzi, å ja / alt det vi skulle / kan vi gøre lige pludselig / lad os smutte fra den absolutte / nederdrægtige hverdag«. Man kan godt følge tanken, ikke sandt.
Mikael Ks store styrke er teksterne, der både er akkurate og abstrakte. Mikael K. synger og komponerer dejligt nonchalant, og det er her, »dejlig dum« møder sit problem, for den er produceret af X-factor-rædslen Thomas Blachman, der føles påtaget hip og moderne, mens Mikael K er skæv og slæbende. Så i alt i alt kommer pladen til at halte med en trendy, italiensk laksko på den ene fod og en udslidt fodformet sandal på den anden. Heldig vis tager Klondykes sandal det længste skridt, så pladen alligevel bliver anbefalingsværdig.
seneste kommentarer