Anmeldelse

Philadelphias ukronede konger kender hverken til skrivekramper eller kunstneriske kriser. 

For femte gang i løbet af de seneste seks år, spytter The Roots et nyt studiealbum på gaden, men hvor kollektivet karrieren igennem har været et stabilt og funky fikspunkt i omskiftelige hiphop-vinde, kaster medlemmerne sig denne gang ud på dybere vand.»Undun« er et eksperimenterende og umiddelbart svært tilgængeligt konceptalbum, hvor lytteren i ren »Memento«-stil gennemlever den fiktive (eller rettere: Den af virkelige skæbner sammenstykkede) person, Redford Stevens, liv baglæns fra død til fødsel.

En underspillet, apatisk fortælling, der rummer elementer af kriminalitet, ghetto-dramatik og andre potentielle planker, som historiefortælleren konsekvent forsømmer at gå ud. 

I stedet forlades lytteren i fortvivlet jagt på en bevidst udeladt rød tråd. Ret genialt, hvis man køber præmissen og indlader sig på den filosofiske famlen. Trist og uforløst som et smadret spejl for enden af en eksistentialistisk blindgyde, hvis man undlader.Netop tvetydigheden og den kryptisk resignerende lyrik efterlader »Undun« som en udvisket kontur af noget virkelig stort. 

Et fantasifoster, der vrider sig mellem to stole - på den ene side med de klassiske Roots-signaturer: Ekvilibristisk percussion, funky baslinjer og soulede refræner. På den anden side en række halvstøbte, storladne orkestrale arrangementer anført af artpop-geniet Sufjan Stevens, der får lov at indlede det fire instrumentalnumre lange nedlæg, der i et tumultarisk crescendo af helvedesild og dommedagseffekter udgør Redford Stevens omvendte skabelsesberetning. »Undun« virker - præcis som titlen antyder - ufærdig. 

Er Udkommet (Def Jam Recordings)