Fremtidens kvinde i dansk kunst

Da Olafur Eliasson i 2003 repræsenterede Danmark ved biennalen i ­Venedig, var han allerede en stjerne i den internationale kunstverden.

Så adskilligt flere anmeldere og reportere end vanligt samlede sig ved den danske pavillon, og den, der skriver disse linjer, stod i udkanten af mylderet og betragtede udstillingens tilrette­lægger, Gitte Ørskou, roligt og autoritativt styre mødet med pressen på indtil flere af ­hovedsprogene plus de ­skandinaviske.

Der var ingen tvivl om, at her stod et menneske, der havde en stor fremtid foran sig i det danske og måske også internationale kunstliv. Hun fremstod ganske enkelt gennemført dygtig og professionel.

Udgangspunktet

På det tidspunkt havde Gitte Ørskou allerede opnået respekt for de interessante udstillinger, hun havde tilrettelagt på kunstmuseet i Aarhus, hvor hun blev ansat for ti år siden.

Det var et museum, hvis samlinger og særlige kvaliteter, hun må have været fortrolig med, for det var der, hun mellem 1995 og 1999 ­under sin studietid arbejdede som volontør; i øvrigt samtidig med, at hun var involveret i de århusianske kunsthistoriestuderendes tidsskrift og skrev anmeldelser til dagbladet Information.

I sit sidste studieår var Gitte Ørskou ansat som inspektør ved kunstmuseet i Esbjerg, og da hun i 2001 blev mag.art., blev hun med det samme ansat ved Aarhus Kunstmuseum.

I dag er hun direktør for kunstmuseet i landets fjerdestørste by – så i og med hun er født i Limfjordens hovedstad og student fra Aalborg Katedralskole, kan man sige, at hun er kommet hjem. Det skal være hende så vel undt, men skønt der er nok at bestille i Aalborg, hvor Elissa & Alvar Aaltos bygning i den grad trænger til en kærlig hånd, og der på havnefronten sker udstillingsmæssigt ambitiøse ting, der også har sammenhæng med museet, kunne der nok være dem, der tror, at Gitte Ørskou - der privat stadig bor i Brabrand - på et tidspunkt vil være at finde i andre lederstillinger her eller hisset.

Kontakt til brugerne

Gitte Ørskous døgn må have flere end 24 timer, for hun beklæder adskillige tillidsposter i Aalborg, i univer­sitetsverdenen og i kunstens faglige fora. Hun er eksternt medlem af Aarhus Universitets bestyrelse og censor ved Institut for Æstetiske Fag, Aarhus Universitet.

Hun er også medlem af Aarhus Festuges bestyrelse.

Hun har fundet tid til at skrive om flere interessante kunstnere som for eksempel Per Bak Jensen og Michael Kvium samt Jeppe Hein, fra hvem hun netop har ­erhvervet en ny springvands­skulptur til parken ved ­museet, hvor der i forvejen er hovedværker af blandt ­andre Bjørn Nørgaard og Mogens Møller.

Til museet i Aalborg har hun bragt nye museums­pædagogiske ideer tænkt ud fra et ønske om større kontakt og interaktivitet med borgere og brugere, men hun har ikke glemt den klassiske og gedigne måde at præsentere en kunstner på,  sådan som det kommer til udtryk i den nyligt åbnede, retrospek­tive præsentation af maleren Lars Nørgård.