Som præst for 45.000 studerende sidder han den ene dag i samtale med en dødsmærket ung pige, den anden med en, hvis far har begået selvmord. Eller han forholder sig til etiske spørgsmål i forhold til arvesager, der er gået i hårdknude eller over for en ung mand, der har stjålet.
Han betræder livets yderste grænseegne sammen med nogle af dem, vi er tilbøjelige til at betragte som de sorgløse og privilegerede unge universitetsstuderende.
Præsten har stærke øjne og et roligt og tillidvækkende gemyt. Det er der ikke noget utraditionelt ved.
Tatoveret med hang til buddihsme
Men når håndleddet afslører en tatovering, og når han fortæller, at han er meget optaget af at skabe dialog mellem buddhismen og kristendommen ved blandt andet at indlemme meditation, så vækker det ens nysgerrighed. Og hvordan gik det til, at Jens Munk landede i satireprogrammet Klovn?
Da han sammen med nogle venner besluttede at lade sig tatovere, skulle det være noget varigt. Og for Jens Munk var korset et naturligt valg. Det sidder synligt, også for andre end dem han vinterbader med ved Den Permanente.
Jens Munk tiltrådte i foråret som en af Aarhus Universitets to studenterpræster, og i år vil han opfinde en god og samlende juleaften for alle dem, der ikke har familie, eller som ønsker en anden måde at fejre julen på.
For alle
Han åbner præsteboligen i Hasle for alle, uanset nationalitet eller religion, Den invitation har 20-25 studerende fordelt ligeligt på begge køn og flere nationaliteter indtil nu taget imod.
»Vi har søgt private fonde og er nu oppe på 15.000 kr. Så vi skal nok få et godt måltid mad og lidt gaver. Aftenen vil forme sig meget traditionelt som en kristen jul, men på en måde så alle kan føle sig godt tilpas. Vi skal læse historier, synge salmer og måske et bordvers,« siger Jens Munk.
Som yngre tilbragte han perioder i Østen, hvor især buddhismen kom til at præge ham.
»Jeg fornemmer, at mange har en længsel efter den ro, det giver, og jeg ser ikke en hindring for at lade det være en del af Folkekirken. Men ellers må jeg sige, at Jesus lige siden barndommen har været en slags ledestjerne for mig. Et forbillede. Jeg var tiltrukket af hans oprør, og hans lidenskabelighed og mildhed har altid talt til mig.«
Storbyer inspirerer
Efter sin kandidateksamen var Jens Munk ikke parat til at træde inden for i et lille, dansk sogn.
»Ingen andre stillinger har en så markant defineret rolle som den, en sognepræst har. Det at stå med kjolen på var derfor en ordentlig mundfuld for mig. Jeg kommer ikke fra et miljø med præster i familien, måske derfor var det uvant for mig« siger Jens Munk, som først ti år efter og stillinger på Ask og på Ubberup Højskole var moden til at lade sig ordinere.
Den første nat efter vågnede han med et sæt, da han fik øje på præstekjolen på skabsdøren ved sin seng.
Hvor var han? Hvem var han? Hvad gjorde dette mørke spøgelse i hans soveværelse?
I dag deler han embedet mellem studentermenigheden og 20 procent som sognepræst ved Møllevangskirken. Kombinationen mellem samtaler med de unge og helt traditionelle opgaver som sognepræst holder han meget af. Og som vikar på Århus Sygehus har han siddet med mange døende i det, han betragter som givende, meningsfyldte og stærke samtaler.
Med i Klovn
Derfra kan det lyde som en anden verden at beskæftige sig med humor. Og så alligevel ikke.
»Jeg holdt et foredrag om humor som livsstil. Jeg inddragede Storm P. og viste klip fra Klovn. Da de ringede fra filmselskabet Zentropa tænkte jeg, nå, nu nakker de mig. I stedet ønskede de, at jeg kom derover for at give Klovn et filosofisk perspektiv. Så jeg medvirker i afsnit seks.«
Når julen er vel overstået, glæder Jens Munk sig til at rejse til Berlin sammen med kæresten og lade sig overøse med opera og kunst. De opsøger storbyer og bliver inspireret. Til foråret planlægger han gudstjenester for tvivlere i form af en Thomas-messe og sokratiske møder.
seneste kommentarer