Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Åndløs symbolpolitik


Åndløs symbolpolitik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Sognepræst Marie Høgh
BM
Debat. 
Integrationen lykkes ikke ved, at staten hiver tørklædet af folk på deres arbejdspladser. De skal selv tage det af. De skal selv ville friheden.

Nu er det jo ikke, fordi det er hver dag, at man ser et nonneslør sidde ved skranke nummer tre på borgerservice eller ved katederet og terpe den lille tabel med eleverne i folkeskolen.

Men ikke desto mindre skal det være forbudt, hvis det står til Dansk Folkeparti. Det samme med kalotter og turbaner. Hvis du er ansat i kommunen, regionen eller kommunen, må du værsgo smide din religiøse hovedbeklædning. Bum. Nå ja, det gælder selvfølgelig også det muslimske tørklæde. Det er faktisk først og fremmest det, der er anledningen. Og det er Dansk Folkeparti udmærket klar over. De lægger heller ikke skjul på det.

Problemet er ikke jøder og kristne. Men det er et problem, at der skal ryge en jøde, en kalot og en turban i svinget i kampen mod en snigende islamisering af Danmark. Det er et bredt forslag, der rammer alle. Ja og hvorfor? Selvfølgelig fordi vi spræller i et net af overnationale menneskerettighedskonventioner, der forhindrer forskelsbehandling på grund af religion, køn osv. Og det skal vi selvfølgelig heller ikke. Men forbuddet mod religiøs hovedbeklædning er fuldstændig åndløs symbolpolitik. Åndløshed er ellers ikke det, der kendetegner Dansk Folkeparti, hvor nogle af Borgens bedst begavede og åndfulde folkevalgte sidder.

Forbuddet er af samme kaliber som Liberal Alliances og Nye Borgerliges forbud mod religiøse symboler på sygehuse. Som om religionsneutralitet indført ved lov neutraliserer integrationsproblemerne. Hvad regner de med? 

Kære politikere - har I fuldstændig glemt jeres åndelige arv med den ånd, der følger friheden. Friheden til at tro, tænke og ytre sig. Friheden til at bære religiøs hovedbeklædning - kalot, turban, nonneslør eller muslimsk tørklæde om du sidder i S-toget eller ved skrivebordet i kommunen.

For problemet er ikke tørklædet - men at der er mange af dem. Og der kommer kun flere. For der er kommet en anden kultur ind i vores land. Løsningen er derfor ikke at forbyde bredt over en kam, det der hidtil aldrig har skabt problemer i Danmark.

For vi må ikke ændre en tøddel på Danmark for at lave et modsvar til islam. Derfor kære politikere - vi har ikke brug for flere panikparagraffer. Et tørklædeforbud svarer til at ville stoppe hullet i diget med en finger, mens vandstanden stiger. Skaden skete i 1983 og følgende 30 års fejlslagen integration. Det har selv socialdemokraterne indrømmet. Det vi har brug for er, at mange flere bliver vendt om ved grænsen og sendt hjem igen. Asylbehandling ved (den lukkede) grænsen.

Og hvad gør vi så ved alle de mange dårligt integrerede? Tja... bom bom. I et åbent tillidssamfund skal vi kunne se hinandens ansigter. Forbuddet imod elefanthuer ved demonstrationer bør udvides til at omfatte niqab og burka i det offentlige rum. For i det offentlig rum har vi gensidig krav på at vide, hvem vi står overfor - krav på at se vedkommendes ansigt. Men integrationen lykkes ikke ved, at staten hiver tørklædet af folk på deres arbejdspladser. De skal selv tage det af. De skal selv ville friheden. Det enkelte menneskes frihed vi har fået i arv fra kristendommen, der er grundklangen i det danske samfund.

Derfor skal vi ikke reklamere for den religiøse ufrihed og det islamiske kvindesyn, som tørklædet er et stærkt symbol på. Hvorfor skal Berlingske Media markedsføres ved en video af en tørklædeklædt kvinde? Hvorfor skal Haderslevs biskop Marianne Christiansen forsvare muslimske kvinders ret til at bære tørklæde? Hun skulle måske hellere forkynde den kristne frihed for kvinden med tørklædet.