Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kultur. Landsdelorkestre sikres en stabil økonomi


Kultur. Landsdelorkestre sikres en stabil økonomi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Mette Bock - kirke- og kulturminister, Liberal Alliance
Steen Brogaard
Debat. 

Hvad gør man, når der er ubalance i kulturstøtten, men ikke er flere penge til rådighed? Man bliver nødt til at omprioritere. Det er, hvad der sker på orkesterområdet, når landsdelsorkestrene vest for Storebælt udenfor nu kan se frem til stabilitet de kommende fire år.

Alle danskere bør have adgang til symfonisk musik af høj kvalitet, uanset hvor de bor i landet. Realiteten er bare, at orkestrene uden for hovedstaden er nødlidende og nede på kritisk lav bemanding.

Vi kan ikke fremtrylle nye penge til kulturen. Men vi kan flytte midler fra landsdelsorkestret Copenhagen Phil til orkestrene vest for Storebælt. Omprioriteringen kommer til at ske gradvis over fire år - fra 2018 til 2021 - hvor der tilføres to millioner kroner i 2018 stigende til knap otte millioner i 2021 - til orkestrene vest for Storebælt fra Copenhagen Phil. Det vil give en hårdt tiltrængt økonomisk stabilitet til musiklivet uden for København.

Omprioriteringen er ikke en kritik af Copenhagen Phils indsats. Flytningen af ressourcer skal ikke ses som led i en hanekamp mellem hovedstad og provins. For danskerne er forskellige. Landsdelene er forskellige. Men vi er, endnu da, ét land og ét folk. Noget af det, der binder os sammen i fællesskaber er kunst og kultur. Her opdager og skaber vi det fælles fundament.

Jeg har gennem årene tilbragt mange timer i foreninger, forsamlingshuse og kulturhuse.

Gang på gang er stødt på kritik af, at hovedparten af den statslige kulturstøtte går til hovedstadsområdet. Og gang på gang har jeg argumenteret for, at sådan må det være. Alene af den grund, at en række bærende kulturinstitutioner kun findes her. Det må vi generøst acceptere, for ellers mister vi det enestående. Et lands hovedstad er og skal være noget særligt.

Når jeg har været i København, har jeg til gengæld appelleret til den generøsitet, der ligger i at forstå, at borgere i alle dele af landet skal have adgang til kunst og kultur på højt niveau. Også selvom det ud fra en effektivitetsbetragtning ville være enklere at samle alt i landets hovedstad.

En for kraftig skævvridning vil medføre et skævt Danmark - og at befolkningens generelle opbakning til kulturstøtten forsvinder. I forvejen skal danskere vest for Storebælt ikke blot betale billet til hovedstadens kulturudbud, men også transport, BroBizz og eventuel overnatning.

Jeg håber, at prioriteringen af orkestrene vest for Storebælt også vil føre til nytænkning og udvikling af hele orkesterområdet. Vi skal nå længere ud til borgerne, ikke mindst i forhold til talentudvikling og børn og unge. Det ser jeg frem til at gå i dialog med orkestrene om i den kommende tid. For samspillet mellem offentlig støtte, privat funding og civilsamfundet kan få kulturen til at blomstre yderligere - til gavn for borgere i hele landet.

Nye øjne på kulturen