Er der nogen, som tror, at de mestrer det talte danske sprog, skulle de bare komme inden for Henning Skaarups hørevidde. Så faldt hammeren umiddelbart, for han opfangede selv den mindste fejl og påtalte den. For sig selv eller dem, der måtte være i nærheden.
Han gik selv i den hårdeste sprogskole, i det gamle Statsradiofoniens monopolår, da salig Karl Bjarnhof eksercerede verbalt med nye speakerspirer.
Skaarup blev ofte ringet op af Bjarnhof, når han havde sluttet udsendelserne med et »nu vil jeg ønske lytterne godnat«. Så gør det dog, mand. Hvadfornoget? De siger, at De vil ønske lytterne godnat - så gør det da! Sproglige klicheer blev daglig fanget og ristet - dengang.
I dagens aviser findes sprogblomsterne i stigende tal, mente Skaarup, og for ham var det en jammerdal at høre studieværter og reportere misbruge sproget i radio og TV.
Henning Skaarup havde noget at have sin sprogrøgt i, lige siden hans dansklærer for 67 år siden sagde til københavnerdrengen, at han med sin dialekt burde veksle de flade a’er ud med åbne a’er, så ville han kunne begå sig. Det holdt stik. Da han efter en lang karriere forlod DR, blev han direktør i Statens Informationstjeneste og lugede ud i statsapparatets sproglige mærkværdigheder - væk fra kancellisprog til forståeligt nudansk. Siden fortsatte han som privatkonsulent for kommuner, sygehuse og virksomheder, hvis sprog også kom gennem hans vridemaskine.
For lidt over 11 år siden blev Skaarup på den årlige Frankrigstur med fru Margrethe ramt af en blodprop, og han sad siden da i kørestol. Han tog dog stadig ud over hele Sjælland og holdt foredrag om »sproget som værktøj«.
seneste kommentarer