Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Arbejdsgiver: -Kædeansvar er en kollektiv straf, og det ville man ikke engang bruge over for Blekingegade banden

Polsk underentreprenør fik bod for social dumping i forbindelse med byggeriet af Søfartsmuseet i Helsingør. Foto: Skyview/Scanpix

Arbejdsgiver: -Kædeansvar er en kollektiv straf, og det ville man ikke engang bruge over for Blekingegade banden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fronterne var trukket hårdt op, da Dansk Byggeri og 3F forhandlede overenskomst. Forligsinstitutionen måtte hjælpe parterne i mål. Men ellers er det gået nogenlunde fredeligt for sig.

Hvad er social dumping
Normalt bruges begrebet social dumping om forhold, hvor udenlandske lønmodtagere har løn- og arbejdsvilkår, som ligger under det sædvanlige danske niveau.Det sædvanlige danske niveau betyder, at vilkårene skal kunne måle sig med de vilkår, som gælder efter overenskomsten for det pågældende faglige område.  Det er som udgangspunkt arbejdsmarkedets parter, som kan vurdere, om vilkårene for udenlandske lønmodtagere er i overensstemmelse med overenskomsten. 

Social dumping bruges også om situationer på arbejdsmarkedet, hvor udenlandske virksomheder opererer i Danmark uden at leve op til danske love og regler om fx SKAT, arbejdsmiljø eller social sikring. 

Kilde: Beskæftigelsesministeriet

Siden årets begyndelse har der været gang i forhandlingerne om fornyelse af overenskomsterne på det private arbejdsmarked.

En tidlig aftale mellem Dansk Industri og CO-industri lagde spor ud, som de følgende forhandlingerne kørte ud ad.

Der blev lavet aftaler om seniordage til de ældre, omsorgsdage til børnefamilierne mere efteruddannelse til alle, og lønningerne stiger.

Alt sammen forhandlet på plads uden de store sværdslag. Og de fleste områder har nu indgået forlig. Forligsmanden kan derfor snart fremsætte sit mæglingsforslag, som derefter skal til urafstemning. Forventningerne blandt eksperterne er, at de nye overenskomster er klar midt i april.

-De balancerede på randen af et sammenbrud
Arbejdsklausul og kædeansvar
Arbejdsklausul:Leverandøren forpligter sig til at sikre, at de ansatte, som leverandøren og eventuelle underleverandører beskæftiger i Danmark med henblik på opgavens udførelse, har løn- og ansættelsesforhold, der ikke er mindre gunstige end dem, der gælder på den egn, hvor arbejdet udføres.

Kædeansvar:

Hovedleverandøren er ansvarlig for, hvad dennes underleverandører foretager sig.

Ex: Københavns Kommune

Social dumping

Mens det altså er gået nogenlunde snorlige i de fleste forhandlinger, har der været drama to steder, fordi parterne er meget uenige om, hvor langt de skal gå i de skriftlige aftaler for at forhindre social dumping.

Beskæftigelsesministeriet skriver på sin hjemmeside, (at) begrebet social dumping bruges normalt om forhold, hvor udenlandske lønmodtagere har løn- og arbejdsvilkår, som ligger under det sædvanlige danske niveau. Det betyder dårlige arbejdsvilkår og unfair konkurrence for det danske erhvervsliv.

Danske Byggeri og Byggegruppen i fagforeningen 3F nåede frem til en aftale, men da fagforeningen bad sit bagland om grønt lys til at skrive under på aftalen, fik de et nej. Ifølge arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen, Københavns Universitet, fordi der i fagforeningens bagland var nogle meget klare forventninger til et forstærket værn mod social dumping, som ikke blev indfriet i det aftalte.

Det sendte parterne i forligsinstitutionen, hvor de efter lidt hjælp nåede frem til en ny tekst, der også kunne godkendes i 3F's kompetente forsamlinger.

Kollektiv straf

I dag giver arbejdsgivernes topforhandler Lars Storr-Hansen, administrerende direktør i Dansk Byggeri, udtryk for overraskelse over forløbet:

-Ja, det er lidt overraskende, for vi er enige om det overordnede mål, at al konkurrence skal foregå på fair og lige vilkår og så vidt muligt følge overenskomsterne, siger han.

Uenigheden er dog til at få øje på, når talen falder på begrebet kædeansvar, altså den mekanisme, at en hovedleverandør er ansvarlig for, hvad dennes underleverandør foretager sig.

-Det er ekstremt indgribende at gøre en virksomhed ansvarlig for, hvad en anden virksomhed gør. Det kan lyde besnærende, men virksomhederne har ikke en kinamands chance for at dække sig ind. Det vil betyde, at hvis der ikke udbetales løn til en underentreprenørs medarbejdere, så skal du selv betale det, siger Lars Storr-Hansen.

Han forklarer, at en underentreprenør kan være kommet i problemer i en anden entreprise, enten fordi han har regnet forkert, eller fordi bygherren ikke vil betale til tiden.

-Det giver i vores verden ingen mening, jeg vil ikke engang kalde det principielt, det er en form for kollektiv afstraffelse, som du ikke engang har i strafferetten. Ingen i Blekingegadebanden blev straffet for drabet på en politimand, fordi man ikke kunne finde ud af, hvem der skød, siger Dansk Byggeris administrerende direktør.

Fem medlemmer af Blekingegadebanden var mistænkt for drabet på en politimand i 1986. De var sammen om røveriet, der ledte op til drabet, men det lykkedes aldrig at finde ud af, hvem der affyrede det dræbende skud, og ingen blev derfor dømt for drabet.

Velkendt princip

Forhandlingssekretær for Byggegruppen i 3F, Palle Bisgård, trækker på smilebåndet over arbejdsgivermodpartens reference til Blekingegadebanden:

-Der er intet som helst med kollektiv straf over det her. Tværtimod, det princip, vi ønsker indført i overenskomsterne, er nøjagtigt det samme som når hovedentreprenøren er ansvarlig for kvaliteten uanset, hvor mange underentreprenører, han har anvendt. Hovedentreprenøren er også ansvarlig for skjulte fejl og mangler i fem år efter, byggeriet er afsluttet. Vi ønsker det ansvar, som hovedentreprenøren allerede har, udstrækkes til også at gælde løn- og arbejdsvilkår, forklarer Palle Bisgård.

Han mener, der er brug for at få kædeansvaret skrevet ind i overenskomsterne, fordi der gennem årene har været mange sager, som har vist, at der er brug for nye regler:

-Vi har siden maj 2010 haft 1500 sager, og vores erfaring er, at der ofte er tale om, at hovedentreprenøren enten ved med sikkerhed eller burde have vidst, at underleverandøren ikke har haft til hensigt at over holde overenskomsten.

Kommer igen om tre år

Spørgsmålet om kædeansvar vil med stor sandsynlighed dukke op ved de næste overenskomstforhandlinger om tre år. Det vurderer arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen, Københavns Universitet.

Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri, håber det ikke:

-Man kan stille sige, at nu har vi battlet om det i al fald fire gange, og vi har klart markeret, at her går vores grænse, men det er op til 3F.

Men vil 3F forsøge at komme videre med spørgsmålet ved forhandlingerne om tre år?

-Det er et godt spørgsmål, og det er også noget, vi diskuterer inde hos os selv. Jeg er ikke sikker på, at jeg hverken vil eller kan svare på det, siger Palle Bisgård.

Han hæfter sig i stedet ved, at de ved de netop overståede forhandlinger kom et lille skridt videre.

Protokollater

Med hjælp fra forligsmanden nåede parterne frem til fire tillægsaftaler, såkaldte protokollater:

Et om lønfastsættelse og misforhold, et om omgåelse, et om oplysninger om brug af underleverandører og et om møde med arbejdsmarkedets parter og fælles informationsmøde.

Palle Bisgård mener protokollatet om omgåelse er det vigtigste, fordi det giver fagforeningen mulighed for at gå direkte til hovedentreprenøren, første gang han laver aftale med en underleverandør.

Han henviser til eksemplet med den polske virksomhed Kormal, som var underleverandør for det danske selskab Pihl på byggeriet af et nyt søfartsmuseum i Helsingør. Det polske firma brød overenskomsterne og fik en bod på 1,1 millioner kroner.

Men samme firma fortsatte senere som underentreprenør for Copenhagen Metro Team (CMT), der er hovedentreprenør på byggeriet af metroen i København. Selvom 3F forsøgte at overtale CMT til at undlade at bruge Kormal. Også her brød det polske firma reglerne og endte med en bod på to gange 500.000 kroner.

-Sådan som jeg kan se det, er 3F tilfredse og har fået nogle redskaber, som vil skabe mere gennemsigtighed på det her marked, vurderer Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

-Fagforeningen kan gå hen på et projekt og spørge til, hvem der udfører arbejdet, hvem der er underentreprenør, og det kan være med til at skabe en endnu højere grad af fair konkurrence. Det er nogle ting, der ser rigtig fornuftige ud, tilføjer han.