Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lodsejer: Fredning er for vidtgående

Lyssnet er udpeget som nationalt, geologisk interesseområde på grund af mange forskellige lertyper i området dannet for op mod 55 millioner år siden.

Lodsejer: Fredning er for vidtgående

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En fredning af et areal på i alt 470 hektar vil få store konsekvenser for områdets lodsejere.

Fredningsforslag
Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig del har fra Danmarks Naturfredningsforening modtaget forslag til fredning af Lysnet i Randers og Favrskov Kommuner. Fredningsforslaget omfatter 470 hektar, hvoraf 72 hektar er fordelt på syv lodsejere i Randers Kommune, og 398 hektar er fordelt på 42 lodsejere i Favrskov Kommune.

VISSING: Toppen er allerede fredet, men området omkring Lysnet er dog i fare for at gro til, mener Danmarks Naturfredningsforening (DN), og blandt andet derfor ønsker foreningen en fredning af området. Derfor har DN's hovedbestyrelse besluttet at rejse en fredningssag. Det er kommet bag på en del af områdets beboere og lodsejere, som stod tilbage med åben mund og polypper, da de hørte om omfanget af fredningen. Hele 470 hektar vil foreningen have fredet.

- Vi er åbne overfor, at området skal være tilgængeligt for rekreative formål. At man vil åbne op ved at fælde bevoksningens omkring højen er også helt ok. Men det er omfanget, siger lodsejer, landmand og cand. jur. John Engsig, der driver landbrug med får og kvæg med sin hustru Aase Engsig.

En eventuel fredning af det store område vil betyde, at deres 25 hektar jord vil blive omfattet af fredningen.

- I så fald må vi ikke dyrke flerårige, udsigtshæmmende planter. Så som pil og elefantgræs. Det vil begrænse vores mulighed for at dyrke jorden, og det ville også få betydning, hvis man stod i en salgssituation. Afgræsning med dyr vil kunne lade sig gøre, men hvis man f.eks. ville stille et flytbart skur op til dyrene, så skal man have tilladelse af fredningsnævnet angående udformning, størrelse og placering. Det virker som en tung proces, siger John Engsig, hvis der skal indhentes tilladelse ved hver flytning.

Også parrets bygninger vil være omfattet af en fredning af området. Tilbygninger til landbruget skal godkendes. En udvidelse af haven skal afvente godkendelse, ligesom opstilling af en husstandsvindmølle eller solcelle vil være udelukket.

DN: Naturen skal sikres
Naturfredningsforeningen har smidt en bombe. Vi er låst i fire til fem år og en eventuel retssag. Det er ikke hensigtsmæssigt og det skaber usikkerhed
John Engsig

En indianer i reservat

Selvom der ydes en begrænset erstatning for generne i forbindelse med fredningen, vil vi allerhelst være fri for det pågældende indgreb i vores ejendomsret.

Hvis fredningsnævnet følger det forslag, der ligger fra Danmarks Naturfredningsforening så kan den afgørelse påklages og i sidste ende kan hele sagen ende i retten. Og det med tiden spiller også ind hos familien Engsig.

- Naturfredningsforeningen har smidt en bombe. Vi er låst i fire til fem år og en eventuel retssag. Det er ikke hensigtsmæssigt og det skaber usikkerhed, siger John Engsig med henvisning til de 49 lodsejere i fortrinsvis Favrskov Kommune, som er omfattet af det foreslåede fredningsområde.

- De lodsejere, jeg har talt med, er imod. Det offentlige er imod en fredning med det pågældende omfang. Det gælder både Favrskov og Randers kommune samt den statslige styrelse for Vand og Naturforvaltning. Det virker uforstående, at foreningen vil foreslå en fredning. Jeg forstår ikke forslaget. Vi mødte op til møde med den tro, at det var træer, de ville fjerne. Men i stedet sprang bomben. Hvis de vil have goodwill, så skal de ikke gøre det så ambitiøst. Men de kan gøre det omkostningsfrit. Det offentlige skal betale erstatning, og vi andre lever i en usikker fremtid. Det er alt for vidtgående. Man føler, at man bliver en indianer i et reservat, siger John Engsig.

Ifølge John og Aase Engsig er der i dag med den nuværende fredning af toppen af Lysnet problemer med personer, som lufter deres hund uden snor, selvom hunde skal føres i snor i området. Frit løbende hunde, der tager en afstikker ind på familiens grund, skræmmer blandt andet fårene, ligesom parret har taget folk i at gå ind til fårene. Det er forbundet med en stor smittefare for fårene. Med en forventet øget færdsel i området er der risiko for, at disse problemer vil vokse, mener John Engsig.