Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Når hanerne mødes til hønsegilde

Olaf Holmstrup (tv) er i år en af de to urkokke, Han har deltaget i hønsegildet siden 1957. Poul Nørgaard er med for fjerde gang. Foto: Bliksted

Når hanerne mødes til hønsegilde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håndværkere på Frijsenborg Slot startede tradition med en fest kun for mænd.

HAMMEL: Høner, haner og urkokke. Der er mange titler at holde styr på til hønsegildet, som hvert tiende år holdes i Hammel. Det er ikke en fest for hvem som helst, nej det er kun for mænd fra den tidligere Hammel Kommune. Og mændene skal være fyldt 25 år for at være med.

- Alderen hentyder til, at man skal kunne bære en brandert med værdighed, siger leder af Lokalhistorisk Arkiv Poul Nørgaard, som er medlem af gildekomitéen og med til at arrangere årets fest, som holdes lørdag 29. april i InSide i Hammel.

Han deltager i hønsegildet for fjerde gang, og selv om ideen er at have en festlig aften med rigelig mad og drikke, så var der også alvor bag de første hønsegilder.  Det var svenske og tyske håndværkere ansat på Frijsenborg Slot, som startede Hønsegildet formentlig som et forsøg på at komme i kontakt med lokale borgere.

- Altså et forsøg på en form for integration, fastslår Poul Nørgaard.

 

Tysk skik

Det første hønsegilde blev holdt i 1896, nr. to var i 1914 og nr. tre  i 1934. Først efter gildet i 1947, blev hønsegildet en tradition, hvor der siden er blevet holdt hver tiende år hver gang med mellem 100 og 150 deltagere. Ved festen i 2007 var der 120 deltagere.

Hønsegildet henviser til den tyske tradition, at nyudlærte håndværkersvende skulle give en omgang øl -  kaldet hensebier, og formentlig på grund af en sproglig fejl fik festen for egnens voksne herre navnet hønsegildet.

Ved de seneste hønsegilder har deltagerne været iklædt en hat. Det er dog uklart, hvordan de hjemmelavede hatte er blevet en del af festen.

Gule ærter

Musik hører til en fest, i nogle år stod et 12-mands tyrolerorkester for underholdningen, siden blev det reduceret til et tre-mands band, og i år er det den lokale musiker Axel Boel, som med sit el-orgel også kan få det til at lyde som tre-fire musikere.

Og ja selv om der kun er mænd til festen, så skal der også danses, men dog med den regel, at kun hanerne må byde op til dans. Hønerne er de deltagere, som er med til hønsegildet for første gang. Til midnat bliver de haner, men først når de har stået på et ben og råbt kykkeliky.

Menuen er et kapitel for sig, gule ærter med flæsk og godt med både snaps og øl. Senere serveres æbleskiver med solbærrom.

Urkokkene

Festen har mange regler, ved ankomsten indskrives alle deltagerne, og så er der fotografering. Det tager fotograf Dorthe Kyhl sig af, og hun er sammen med serveringspersonlet de eneste kvinder med adgang til festen. Under middagen er der to taler, Poul Nørgaard holder talen for traditionen, og talen for byen holdes traditionen tro af borgmesteren.

Urkokkene og øverste myndighed ved festen er de, som har deltaget i flest hønsegilder. I år er det tidligere skoleinspektør 86-årige Olaf Holmstrup og tidligere blikkenslager Poul Erik Nørgaard 92 år, som begge var til deres første hønsegilde i 1957.

Selv om der er lagt mange forberedelser i festen, og nogle måske bliver gjort lidt til grin i løbet af aftenen, så er det kun sjov og ballade og derfor minder gildekomitéen om, at festens motto er, at ' I aften må ingen tage noget ilde op'.