Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Skoleleder gjorde status, da skolen lukkede

Svend Bergland nåede at være på Voldum Skole i 18 år. Han er 62 år, men har ikke lyst til at gå på efterløn eller stoppe, så han afventer nu, hvad Favrskov Kommune vil bruge ham til. "Jeg er parat til alt," siger han. Foto: Jørgen Bollerup

Skoleleder gjorde status, da skolen lukkede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skoleinspektør Svend Bergland tog afsked med Voldum Skole i en tale ved det lokale sankthansbål.

Skoleinspektør ved Voldum Skole, der lukkede definitivt i går, var taler ved årets sankthansbål i Voldum. Her sagde han:

»Sankt Hans aften er den aften, hvor vi sætter heksen på bålet og sender hende til Bloksbjerg i Tyskland i en forventning om at vi hermed sender det onde langt, langt væk.«

»I middelalderen, i kristendommens tro på kyskhed og ærbarhed symboliserede heksen det onde, men, tæt sammen med heksen, talte folket også om TROLDEN.«

»Troldene beskrives meget forskelligt, men blev også et symbol på det vovemodet - på det lidt dumdristige og trangen til at bryde ud af de traditionelle cirkler og jagte sine og fællesskabets mål – og hvorfor står jeg nu og snakker om trolde, når heksen er sat på bålet – parat til afgang.«

»Jo, nede på skolen rydder vi op i de gamle gemmer for tiden – og har faktisk gjort det i nogen tid, og så faldt jeg over en avisartikel, som var skrevet om mig i forbindelse med min ansættelse som skoleleder på Voldum Skole.«

»Overskriften lød: "Skån trolden i barnet" – og lige præcis det, synes jeg, vi har været gode til i de efterhånden mange år, jeg har været leder på Voldum Skole.«

»Når vi gerne vil bevare trolden i barnet, så mener vi jo, at når det lille barn, som 5 -6 årig møder op i skolen, så har det et stort livsmod – et mod på tilværelsen og en livsenergi, som vi i skolen for alt i verden ikke må tage fra dem, for det får de brug for i deres videre færd frem i livet.«

»Livsmodet og modet på tilværelsen har vist sig at blomstre igennem de mere end 18 år, jeg har været leder på Voldum Skole – og et ganske godt billede på livsmodet fik jeg da vi for nylig havde de små fra indskolingen sammen med de store til svømning i Hinnerupbadet.«

»En af de små drenge havde fået den, syntes han selv, glimrende idé at springe fra 3 meter vippen – han vidste intet om at det kunne være farligt og jeg stod og spekulerede på om jeg skulle fortælle ham det, men besluttede at lade være, for ned skulle han jo nok komme - på den ene eller den anden måde.«

»Og ja ned kom han i fin stil, fordi jeg havde undladt at gøre ham opmærksom på, at små drenge sådan pr. voksendefinition ikke kan lave den slags spring, som ikke hører sig til i hans alder.«

»Han overgik angsten eftersom han ikke kendte til den og fik sig en meget stor positiv selvoplevelse fordi jeg netop havde undladt at fjerne trolden i ham.

»Man kan også sige, at jeg ikke havde udøvet mormorpædagogik på ham. Inden jeg nu lægger mig ud med alt for mange mormødre, så må jeg nok hellere forklare, hvad vi på Voldum Skole forstår ved mormorpædagogik. Mormorpædagogik er når vi bliver alt for pylrede – den officielle udlægning af mormorpædagogikken er at vi fælder alle træerne på skolens legeplads fordi børn jo kan falde ned fra dem.«

»Danske legepladstilsyn er oversvømmet med velmenende mormødre, som ikke tåler at barnet får en rift på knæet. Derfor fjerner man alt hvad der bare kan tænkes at være forbundet med den mindste risiko – og dermed fjerner man også muligheden for at barnet kan udvikle sin iboende trold – og med andre ord vi fjerner udfordringerne. De udfordringer som er kilden til barnets livsmod.«

»Trolde kan ikke udvikles når der bliver alt for pænt og ordentligt omkring dem. Livsmod kan ikke udvikles uden udfordringer.«

»Trolde bryder mønstre og springer ud, hvor de ikke altid kan bunde – og vores opgave som voksne er IKKE at holde dem inde på det lave vand hele tiden, men at passe på dem, hvis de, ude på det dybe vand, ikke kan mestre den situation, de har bragt sig i.«

»Og dybt vand – det har vi smidt dem - og for den sags skyld flere af jer, der står her i aften - ud på. Ikke med ønsket om at I skulle få jer en dukkert, men med ønsket om at give jer udfordringer, som afprøvning af, hvad der venter jer, når I via ungdommen støder ind i voksentilværelsen.«

»Vi har ganske bevidst vægtet at udvikle den indre styring – og ikke sådan tju-hej lave ydre styring af børnene ved hjælp af regler og forordninger. Vi har syntes, det var vigtigt, at man som barn i Voldum Skole lærte at regulere sig selv gennem den tilpasse udfordring og ikke ALTID skulle styres af en voksen, der fortalte hvad man måtte eller ikke måtte.«

»Det blev vi faktisk berømte på i Skoledanmark, fordi vi gennem 3 større projekter, som løb af stabelen i slutningen af 90'erne og i begyndelsen af 0'erne udviklede og forfinede et koncept hvor udviklingen af kundskaber blev sidestillet med udviklingen af sociale og læringskompetencer.«

»Sammen med en skole i det nordlige Finland og en skole vest for London udviklede vi et projekt i indskolingen som hed "Fremmede er venner, som du bare ikke har mødt endnu" – et projekt der i både Kupio i Finland, i engelske Swindon og i danske Voldum havde en fælles klangbund – nemlig angsten for det fremmede og de fremmede – og angsten for at der skulle brydes op i den hjemlige åh så hyggelige hygge.«

»Samtalesproget var engelsk – og de ældste elever gik i 2. klasse – og mange forældre var meget bekymrede.

Jamen de ka' jo ikke snakke engelsk – nej det vidste vi godt, og det var jo derfor de skulle til at lære det.

Det er jo det skolen inderst inde handler om – at skabe udfordringer, som børnene kan lære igennem.

Der er jo ikke meget grin ved blot at gentage tidligere tiders læring medmindre det drejer sig om Besserwisser.«

»Og hvad skete der – det gik jo selvfølgelig over al forventning. For børnene blev kastet ud på det dybe vand – og der stod voksne klar til at hjælpe dem med den udfordring, det nu engang er at tale engelsk, når man ikke kan mere end 5 ord tilsammen i hele klassen.«

»Men trolden i barnet sejrede – den trold, som elsker at blive mødt med den tilpasse udfordring – og som ikke er hæmmet af en præstationsangst, som hos voksne er udviklet gennem mange års møde med nederlag og ydre styring i barndommens skolegang.«

»Jeg sad her, da vi ryddede op og så 2. klasses engelske præsentation af Voldum – My Town – og blev næsten rørt over den entusiasme og energi, der stråler ud fra denne brochure, som garanteret er den mest gennemarbejdede engelske pjece, der er lavet om Voldum nogensinde – vel at mærke af en flok børn på 8 – 9 år, som ikke kunne mere end 15 engelske ord tilsammen inden de startede på projektet.«

»Nogle år senere fortsatte vi med et projekt, der hed No Borders – et projekt, hvor vi sammen med 10 andre skoler fra hele Danmark i samarbejde med Danmarks Radio og et IT-forlag udviklede et undervisningsforløb baseret på en række kortfilm og brug af det mest moderne IT om positivt menneskesyn og samvær på tværs af grænser – derfor navnet No Borders.«

»Afslutningen på projektet foregik i den store sal i TV-Byen i Århus N, hvor enkelte elever fra Voldum præsenterede deres projekter for mere end 300 andre børn – og med fjernsyn på. Det var for de fleste af børnene temmelig grænseoverskridende, men det var også en oplevelse, som de, dagen derpå, ikke ville have været foruden. En oplevelse, som de havde fået ved at bryde grænser – og ved at blive tvunget ud på dybt vand.«

»Vores første og største milepæl var dog uden tvivl elevplanerne, som vi introducerede i slutningen af 90'erne.

Sammen med Hanne Smedegaard havde jeg gennem nogle år leget med tanken om, at hvert enkelt barn havde sin egen individuelle udviklingsplan – og når vi snakkede barnets udvikling så var det DET HELE BARN, vi tænkte på og ikke en lille læse- /regnemaskine, som ikke fik udviklet sit øvrige sæt af kompetencer.«

»Vi har udarbejdet et sæt af kompetencer, som vi syntes det var vigtigt at udvikle – og jeg skal ikke kede jer med at nævne dem alle, men fremhæve en enkelt, nemlig at vi gerne vil have vores børn til at være selvstændige og turde noget nyt.«

»I min tid i Voldum har jeg jo set, at nogle ikke har været bange for at være selvstændige og prøve noget nyt.«

»Når jeg tænker tilbage, så vil der altid være 2 episoder, som jeg blandt mange andre vil huske tilbage på – og de handler ikke direkte om Voldum Skole, men begge om Maske, som jo har fået sig et ikke helt forkert ry som værende selvstændig (måske endda lidt stædig, hvad ved jeg….) og ikke mindst har turdet tænke og prøve nyt.«

»1. episode var da velmenende folk i NVUI fik den glimrende tanke at smide den stakkels mand ud fra et fly i flere 100 meters højde over dette stadion, hvorefter han fløj til Hornslet og blev samlet op, kørt tilbage hvor han lettere forvirret modtog en enorm hyldest for sit frivillige arbejde i NVUI og hvor han nu ellers har arbejdet frivilligt.«

»Altså jeg mener at blive smidt ud fra en lille flyvemaskine bundet fast på maven af en ukendt mand – det kan jeg huske var ret sejt – og fejret det blev da så vist.«

»2. episode var da vi var en flok våbenføre mænd fra Voldum, Hadsten og omegn tog på cykeltræningstur i Harzen.

Uden for hoteldøren begyndte en stigning på 10% - og det viste sig, at den var 11 km lang. Da Maske var kommet helskindet op og lidt ned begyndte en tilsvarende stigning – og manden var totalt udbombet og absolut helt og aldeles flad, men han kiggede os ind i øjnene og sagde: Hva' er det dog vi har begivet os ud på……" – hvorefter han satte sig på cyklen og så var der ikke mere brok med ham.«

»Se dette synes jeg er et eksempel til efterfølgelse for vores børn og Maskes efterkommere: Man tager et selvstændigt initiativ, beslutter sig, prøver det af og følger det til dørs uden at pive.«

»Og så har man efterfølgende fået sig en værdifuld erfaring og en oplevelse, der styrker selvværdet og selvtilliden.«

»Og det at turde afprøve noget nyt – det gjorde vi med fuldt tryk, da vi for nogle år siden samlede alle børn og voksne på skolen og transporterede dem i bus og med båd til en øde ø i 3 dage. De 3 dage på Møgelø gjorde et stort indtryk på mig og bekræftede mig i, at vores børn dels kunne en hel del på egen hånd og at de alle sammen kunne undvære deres mor i 3 dage. Det var selvstændighed og mod på tilværelsen i den rene praksis.«

»Og ALLE lige fra 6 – 14 år med undtagelse en enkelt kunne overholde de fælles regler der var helt nødvendige for at vi alle kunne have en god oplevelse sammen.«

»Det var fantastisk – og en fælles oplevelse, som vores pædagogik de følgende 10 år byggede oven på.«

»Det er en pædagogik, hvor vi ALTID har troet på det gode i barnet og troet på at barnet har en høj grad af indre styring.«

»Børnene skal ikke reguleres via regler og et utal af forordninger, således har vi faktisk kun haft to regler på Voldum Skole: Du må ikke løbe på gangene, for du kan slå dig slemt. Du skal høre efter hvad de voksne siger.«

»Og vi har i vores praksis bandlyst at bruge skyld og skam som pædagogisk middel - det har vi stædig holdt fast i – OG når jeg i dag kigger ud over vores børneflok, så kan jeg kun sige til den nye friskole, som tager over i det kommende skoleår:«

»I får nogle enormt dejlige og positivt indstillede unger, som der er blevet passet godt på i troen på det ganske særlige i barnet.«

»OG – i disse tider med snak om inklusion: SÅ er der ALDRIG blevet ekskluderet noget barn på Voldum Skole.

Vi har altid haft plads til ALLE byens og egnens børn på skolen – pas godt på dem og før den tradition videre.

Og pas på at I er med til at bevare trolden i barnet – det kommer der gode børn ud af – og det gør hverdagen meget, meget sjovere for både børn og voksne.«

»Jeg ved ikke hvor sjovt I har haft det med mig gennem årene, men jeg har i hvert fald haft det sjovt med jer gennem alle årene – og tak for det.«