Tine får ikke uld i munden, når hun udtaler ordet Gud. Tværtimod er hun altid glad for at fortælle om sin tro og sit ståsted i livet. Og hendes erfaring er, at andre på hendes alder er meget interesserede i at høre om hendes arbejde for kirken.
Hendes tro handler ikke om at slå op på en side i Biblen for at finde sandheden om livet. Den handler langt mere om relationer mellem mennesker.
»Jeg kender godt Biblen, men den indeholder ikke den endegyldige sandhed for mig. I samtaler med andre mennesker og ved at lytte og læse tekster må jeg selv finde de værdier, der peger i den rigtige retning. Jeg vil hele mit liv være på vej, for min tro bliver aldrig færdigudviklet,« siger Tine.
Og heri ligger kimen til det hele. Tro er netop ikke eksakt viden, men for en troende en måde at finde fodfæste på.
Tine har skabt hygge med små blafrende stearinlys i alle farver i det lille værelse i lejligheden på Frederiksbjerg, hun deler med to andre piger. Værelset har smukke buketter, og på en kommode står vidnesbyrden om gårsdagens fødselsdag indpakket i knitrende cellofan.
Under samtalen har hun trukket benene op under sig på stolen og sidder nu i skrædderstilling, mens hun fortæller om den del af sit liv, der har fået stor tyngde. I modsætning til mange andre, der løber skrigende bort fra arbejdet i et menighedsråd, er hun stadig optændt af den hellige ild, hvis man kan udtrykke det sådan. Og hun kom ind i et menighedsråd, hvor gennemsnitsalderen er noget lavere end de cirka 60 år i landet som helhed.
Bander ikke
Det hele begyndte med, at pigen fra Vestjylland var flyttet til Aarhus. Første station var Gellerup, og her blev hun hurtigt involveret i frivilligt arbejde for KFUM og KFUK. Hun viste også lidt rundt i Gellerup Kirke, og da valget til et nyt menighedsråd nærmede sig, fik hun et prik på skulderen. »Jeg havde selvfølgelig mange overvejelser, for man siger ja til fire års arbejde. Det er et spørgsmål, om det skal være sådan. Men jeg var begyndt på læreruddannelsen og vidste, at jeg i hvert fald skulle være i Aarhus de næste tre et halvt år. Så var det ikke så uoverskueligt. Jeg spurgte mig lidt frem, hvad arbejdet indebar, og min mors mand er også medlem i Faster mellem Skjern og Videbæk, så jeg var ikke helt ukendt med det. Selv om jeg er opvokset i et område, der har grund i Indre Mission, har jeg altid forholdt mig åbent og kritisk til kristendommen«.
Tine indskyder hurtigt, at hun sandelig både har danset og spillet kort, hvis nogle skulle tro andet.
»Men jeg giver ikke los over for alkohol. Det er mere begrundet i mit miljø end i min tro. Kristendommen er for mig mere en nådig og kærlig Gud fremfor love og stive regler,« siger Tine, der heller ikke kunne finde på at bande.
seneste kommentarer