film skal ses i hjemmebiografen

Der er filmaften hjemme hos Jan Gerner Jønsson. Den sædvanlige gruppe af filmfans - the usual suspects - har hver medbragt obskure dvd-film, som de vil præsentere for de andre.

Selv om der egentlig er rygeforbud i den magelige tv-stue, bliver det ikke håndhævet særligt strengt, og slet ikke efter at der er blevet uddelt et par omgange øl.

Aftenens første film er den kontroversielle amerikanske dokumentarfilm »The Bridge« af Eric Steel, der rummer autentiske optagelser af selvmordere, der hopper ud fra Golden Gate-broen i San Francisco.

Den bizarre og tankevækkende film får mængder af anerkendende kommentarer, men to trediedele inde i filmen vedtager publikum, at der skal noget andet på programmet.

Næste film er den australske gyserfilm »Feed«, der handler om en pervers psykopat, der tvangsfodrer en kvinde, han holder fanget i sin lejlighed. Filmklubben, der ellers er vant til lidt af hvert, synes, at filmen er skrap kost.

Dvd-afspilleren popper op, og filmen udskiftes med en taiwanesisk gangsterfilm. Først ud i de tidlige morgentimer er der endeligt tæppefald for rækken af besynderlige og uhyggelige film. Alle slags film har gennem årene været oppe at vende i filmklubben, men efterhånden som medlemmerne er blevet ældre, er de også blevet mere kræsne.

»Vi leder altid efter de unikke oplevelser, og med tiden er det blevet sådan, at vi ikke nødvendigvis behøver at se samtlige titler inden for en bestemt genre, som for eksempel zombiefilm. I dag drejer det sig om at finde de bedste titler fra en instruktør eller en genre, så vi kommer så bredt rundt som muligt,« siger Jan.

»Film skal ses i biografen!«

I mange år var det slutsalutten fra filmprogrammet Bogarts studievært, Ole Michelsen. I dag gælder udsagnet stadig, blot med den forskel at biografen tit er at finde i hjemmet snarere end inde i byen. De store fladskærme står i allerede i hovedparten af de danske hjem, og hos de mest entusiastiske er dvd-projektoren ved at vinde indpas.

I Danmark har dvd-salget været stigende i de senere år, mens dvd-udlejningen er faldet, viser tal, der er indsamlet af Det Danske Filminstitut.

For biografernes vedkommende faldt billetsalget med fire procent fra 12,6 mio. i 2006 til 12,1 mio. i 2007, mens 2008 tegner til at blive et godt år med et anslået salg på 13 millioner solgte billetter. Alt i alt er der ikke noget der tyder på, at dvden stjæler mange publikummer fra biografsalene, mener Claus Christensen, der er redaktør på filmmagasinet Ekko.

»Der er snarere tale om to medier, der supplerer hinanden. Dvd-mediet har betydet en stærk fornyelse i interessen for film som sådan,« siger Claus Christensen.

Jan Gerner Jønsson begyndte at samle film som 12-årig i midten af 1970’erne.

På det tidspunkt hed formatet Super 8, og Jan blev blandt andet den lykkelige ejer af en ti minutters version af »Stjernekrigen«, der var så brutalt sammenklippet, at den nærmest var uforståelig.

Senere gik han over til vhs-bånd, og på et tidspunkt dækkede hans 3000 vhs-film flere vægge i hans lejlighed.

I dag er fladskærmen omkranset af omkring 1000 dvder, med titlerne sirligt arrangeret efter genrer og instruktører. Her er store mængder italienske zombiefilm, japanske animationsfilm, krigsfilm, alle tænkelige varianter af sleazy B-film, men også mange kunstneriske film af auteur-instruktører som Larry Clark.

I den tilstødende stue står en kraftig Mac-computer, der ville egne sig glimrende til at downloade film fra internettet, men det har ikke Jans interesse.

»Jeg er helt old school, hvad angår det at eje filmen i fysisk forstand. Jeg tilhører sikkert den sidste generation, der har det på den måde, men downloads siger mig intet. At have selve filmen stående understøtter det unikke ved filmen som det kunstobjekt, det faktisk er uanset om det er en B-film. For eksempel afspejler coveret instruktørens eller i hvert fald filmselskabets idé med filmen, og derfor forsøger jeg også at finde de originale covers, i stedet for de nye som ofte bliver lavet for at relancere filmene over for yngre generationer,« siger Jan.

Samler af hjertet

Ind imellem gør han en undtagelse, hvis en af hans yndlingsfilm bliver genudgivet i en særlig lækker indpakning. Tobe Hoopers famøse »Motorsavsmassakren« står for eksempel i reolen i fire-fem forskellige udgaver, hvoraf den seneste version er pakket ind i en motorsav.

Den slags koster mange penge, og Jan indrømmer da også gladeligt, at hans dvd-budget er større end hans tøjbudget.

»Jeg er samler af hele mit hjerte. Der ville nok ikke være nogen grænser for, hvor mange film, jeg ville have stående, hvis jeg havde den fornødne plads. Men pengene betyder selvfølgelig også noget,« siger Jan, der i øjeblikket ønsker sig en luksusudgave af tv-serien »Six feet Under«. Den koster over 1200 kroner, men så kommer den også i en box med form af et gravsted, som der vokser næsten ægte græs på!

For at få bedre råd til de mere kostbare ting abonnerer han på internet-tjenester, der fortæller, hvornår diverse dyre film påønskelisten falder i pris. En sådan finder man blandt andet på AxelMusic.com og Xploitedcinema.com.

Ifølge Henrik Uth Jensen, der er ekstern lektor på Københavns Universitet i filmvidenskab, har dvd-filmen betydet en højnelse af danskernes generelle »film-bevidsthed«. Det mærker han for eksempel, når han underviser eleverne i gymnasiet og taler om tegnefilm.

»Eleverne har ofte set den samme film mange gange, og er meget mere inde i dialog og scener end jeg, som kun har set filmen en enkelt gang i biografen,« siger Henrik Uth Jensen.

Der har altid eksisteret filmfans, der syntes, det var sjovt at se den samme film mange gange, for eksempel i matinébiograferne, hvor man kunne blive siddende og se den samme favoritfilm igen og igen for den samme billet. Den hobby er ikke længere ualmindelig i dag, hvor et filmgensyn kun kræver et tryk på fjernbetjeningen, siger han.

»Men der er stor forskel på hvilken type film, der egner sig til at blive set mange gange. Først og fremmest film med komplekse betydningslag som for eksempel David Lynchs film eller »The Fountain« af Darren Aronofsky, hvorimod film af meget realistiske instruktører som Mike Leigh og Ken Loach ligesom bliver tømt, første gang man ser dem,« siger Henrik Uth Jensen.

Nichefilm og dyre apparater

Blandt de firmaer, der særligt leverer til filmsamlere, er det danske firma Another World Entertainment, der for godt to år siden begyndte at udgive ældre film på dvd. Firmaet specialiserer sig i »spekulationsfilm« som ældre horrorfilm og spaghettiwesterns, samt arthouse-film som Vittorio de Sicas »Cykeltyven« og Andrei Tarkovskys »Vandringsmanden«.

»Vores kunder er mennesker, der samler nichefilm, og som gerne vil betale lidt mere, end de film, der ligger i videobutikkens rodekasser, plejer at koste. Det er ofte også de samme filmfans, der har bygget hjemmebiografer med de dyre projektorer. Det er ikke folk, der gider downloade deres film fra nettet, fordi det er ulovligt eller fordi kvaliteten endnu er for dårlig,« siger Jan Schmidt fra Another World Entertainment.

Af hensyn til de kræsne samlere gør firmaet sig umage med at finde de uklippede versioner af de gamle film, der ellers ofte cirkulerer i et væld af kopier.

»Vi leder altid efter den bedste uklippede kopi på markedet. Det er ikke altid ensbetydende med, at det så er førsteklasses billedkvalitet, for det er jo tit gamle kopier, vi har at arbejde med,« siger Jan Schmidt.

I Hifi-klubben har man gennem flere år mærket en stigende interesse for at anlægge egentlige hjemmebiografer, en interesse der har fået et væsentligt skub af faldende priser og ny mere praktisk teknologi.

I de seneste par år er det især dvd-projektoren, der er begyndt at friste filmfans med tilstrækkelig kapital, og i Hifi-klubben anslår man, at der i dag bliver solgt omkring 20.000 projektorer om året i Danmark.

En projektor i god kvalitet, der for to år siden kostede 25.000 kroner, kan i dag fås til omkring 8000 kroner samtidig med, at den er blevet væsentligt mere handy i størrelsen.

Man skal dog stadig have penge op af lommen, for dertil kommer dels det lærred, som filmen projekteres op på, der koster 2000 til 15.000 kroner afhængig af bredden, dels lydanlægget, der varierer meget i pris, afhængig af kvalitet og om det skal være i stereo eller surroundsound.

»Man skal overveje, hvad der er ens reelle behov, for den store løsning, projektor og surroundlyd, løber op i mange penge. Ser man mange film er projektor og surround en løsning, men ser man mest tv og hører musik bør man nøjes med en fladskærm og et stereo,« siger Anders Aaberg fra Hifi-Klubben.

Hertil kommer, at hjemmebiografen kun bør bruges til film, mener han.

»Hvis du ser alt fra tv-avis til fodboldkampe på projektor forsvinder den wauv-effekt, du oplever, når du ser film på den. Så de fleste har da også en fladskærm, de ser tv på, og når det så skal være rigtig sjovt, ruller de biograflærredet ned over fjernsynet,« siger Anders Aaberg.

Men der er også nogle, der helt vælger fjernsynet fra. Sådan er det hjemme hos Henriette Sonne. Her er projektoren og foldeudskærmen eneste mulighed, hvis familien skal se film, hvad de gør cirka en gang om ugen.

»Vi elsker at se film sammen med børnene, men vi synes ikke, at børnene og vi selv har meget brug for alt det ligegyldige underholdning, som fjernsynet er fyldt af,« siger Henriette.

Til gengæld elsker familien at se Star Wars-film, og har set dem mange gange som ægte dvd-fans har for vane.

@fri.Mail:krl@berlingske.dk