Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Boligselskab bruger alternativ ghettoliste


Boligselskab bruger alternativ ghettoliste

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den eksisterende ghettoliste er så ubrugelig, at boligselskabet fsb har opfundet deres eget alternativ.

I flere år har Københavns største boligselskab nægtet at anerkende regeringens såkaldte ghettoliste over udsatte boligområder. I stedet har boligselskabet fsb, som ejer en femtedel af de almene boliger i hovedstaden, brugt sin egen alternative liste.

Årsag? Regeringens model var simpelthen for uholdbar, da selv ganske små udsving i for eksempel beboersammensætningen i et bestemt område kunne betyde forskellen mellem at være en ghetto eller ej. Det skriver B.dk.

»Vi har valgt en grundigere måde at forholde os til udsatte boligområder på. Vores liste giver et langt mere retvisende billede af situationen i områderne,« siger Michael Guldborg Graae, projektchef i fsbs afdeling Drift, Byg og Jura, til B.dk.

Hvor politikernes nuværende ghettoliste kun fokuserer på indvandrerbaggrund, ledighed og kriminalitet, screener fsb hvert år sine 84 boligafdelinger ud fra fem kriterier: Bygningernes tilstand, deres brugsværdi, udlejningssituationen, økonomien og de boligsociale forhold. Kriminalitet ser man slet ikke på.

»Men vi ser til gengæld på mere subjektive kriterier, såsom om der er et velfungerende beboerdemokrati og et fællesskab mellem beboerne,« forklarer Michael Guldborg Graae.

Screeningen resulterer i en rød-gul-grøn opdeling af boligområderne alt efter, hvor godt eller skidt det står til. Ud fra listen planlægger fsb så, hvordan pengene til eksempelvis renovering, boligsociale tiltag skal fordeles og eventuel støtte søges.

Forskellen fra regeringens ghettoliste er tydelig. Ifølge regeringens liste er tre af fsbs boligområder ghettoer, nemlig Blågården, Bispeparken og Degnegården. Men med fsbs egen model er der 'røde boligområder på både Ydre Østerbro, Indre Nørrebro, Indre Amager samt i Nordvest og Brønshøj. Dertil kommer 6-7 'gule områder, som kræver en særlig indsats. Fsb opererer ikke med udtrykket ghetto om foreningens boligområder.

»Lige nu har vi fem røde afdelinger, hvor vi på baggrund af vores screening har søgt Landsbyggefonden om støtte til helhedsplaner,« siger Michael Guldborg Graae.

Herudover er der syv afdelinger, der på baggrund af deres »røde« score er ved at få udviklet en helhedsplan.

Han mener ikke, der er noget til hinder for, at de alternative kriterier blev spredt ud til hele landet, og regeringens udspil til en fornyet ghettoliste betyder ikke, at fsb skrinlægger deres alternativ:

»Vi fortsætter med vores egen model. Regeringens ghettoliste kan give en statistisk overblik, hvorimod vores screeningsmodel vurderer konkret på de fem fokusområder, der samlet set er afgørende for, at en afdeling kan fungere som en helhed.«