Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


King Kong og kvinderne


King Kong og kvinderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Peter Rasmussen , pr@fyens.dk
Billede
Indland. 
Man kan næsten få fornemmelsen af, at kvinder foretrækker de umulige forhold, fordi de så har lov til at forestille sig et eventyrland af perfekt kærlighed på den anden side af alle forhindringerne

Så er han her igen. King Kong. Selv om han dør hver gang, så er det den tredje film om kæmpeaben, jeg skal i gang med. Der har garanteret været flere, men der er kun tre jeg husker.

Den første kom, da jeg gik i folkeskolen. I radioen spillede de "Don't go breaking my heart med Elton John og Kiki Dee og inde på dregneværelset hørte jeg "Bohemian Rhapsody" med Queen på min DUX-grammofon.

Det var i 1976, at King Kong pludselig rejste sig fra tegneserierne og lagde an på Jessica Lange, som selv en dreng i sjette klasse kunne genkende utøjligelige abefølelser for.

Ved næste indspilning var jeg en voksen mand. Jeg havde lige fået mit tredje barn, tzunamien havde hærget Thailand og Anders Fogh var blevet statsminister. Året var 2005 og King Kong var i hænderne på instruktør Peter Jackson - ham fra Ringenes Herre - blevet til en usandsynlig livagtig og empatisk kæmpegorilla.

Men da jeg for anden gang havde slugt historien om den 20 meter høje Kong, der forelsker sig i en blond cabaret-danser, som er på størrelse med hans langemand, slog det mig, at jeg nok aldrig helt har forstået historien.

Den slags historier spejler sig som regel i et eller andet eventyr, eller måske ligefrem bibelsk fortælling. Jagten på Moby Dick og Dødens Gab og monsterfirbenet Godzilla har i hvert fald ting til fælles med jagten på det onde selv.

Men med King Kong er det anderledes. Måske er filmen i virkeligheden så svær at forstå, fordi kærligshedshistorien mellem aben og kvinden handler om det mest uudgrundelige i kvindepsyken. Det er historien om den særlige logik, der får kvinder til at skrive kærestebreve til Peter Lundin og gifte sig med Donald Trump. Det er underkastelsen og betagelsen og det vilde og primitive og utæmmelige, som de vil redde og rette op på - og måske ender med at slå ihjel.

Arh - stop så, vil nogen sikkert indvende. Det er altså ikke alle kvinder der forelsker sig i massemordere eller gifter sig med løgnagtige rigmænd. Nej, men på den lille skala, så er de fleste kvinder tilsyneladende enige om, at en rigtig mand er stærkere og højere end dem selv. Kravet er som minimum samme højde plus ti centimeter, så der er plads til de høje hæle.

Der er tilsynaladende heller ingen grænse for, hvor umuligt et kærlighedsforhold kan se ud og alligevel virke tiltrækkende. Rockere, voldsforbrydere og mænd i stramt cykeltøj går jo ikke kvindeløse omkring. Man kan næsten få fornemmelsen af, at kvinder foretrækker de umulige forhold, fordi de så har lov til at forestille sig et eventyrland af perfekt kærlighed på den anden side af alle forhindringerne.

Oven i købet er det sådan, at det særligt er i ægløsningsperioden, at fornuften går fløjten, når der skal vælges sex-partner. Forskning har vist, at kvinders dømmekraft under ægløsningen sløres i en grad, at de pludselig anser de seje utilnærmelige  macho-mænd, som glimrende partnerpotentiale. En mandetype, som normalt får alle advarselslampe til at blinke, fordi det ikke er yngelpleje, der står øverst på repertoiret.

Nå, men nu giver jeg King Kong en tredje chance. Måske er det i virkeligheden ikke aben, der er så svær at forstå.