Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Maria Gerhardt er død: "Jeg kan altid skrive til dig"

Maria Gerhardt døde torsdag 16. marts 2017 efter længere tids kræftsygdom. Knap en uge tidligere udkom hendes sidste bog "Transfervindue"

Maria Gerhardt er død: "Jeg kan altid skrive til dig"

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Måske rammer det hårdere, når man kan genkende sig selv i den, der dør. Sådan har jeg det med dig, Maria.

Det er i grunden en forunderlig ting at sørge over et menneske, man aldrig har kendt i virkeligheden. Idoler, der pludselig dør foran øjnene på en. Mennesker, der har betydet noget for verden - og ikke bare familie og venner. Mennesker, der har sat et aftryk. 

Sådan et menneske var du, Maria. 

Og at du nu skal skrives om i datid er helt uforståeligt. Du var her jo lige. Din nye bog knap nok landet. Men på sin vis egentlig en smuk gestus at du gør som David Bowie. Venter til det sidste værk er her, før du siger farvel. Værsgo verden.

Måske rammer det hårdere, når man kan genkende sig selv i den, der dør. Sådan har jeg det med dig, Maria. Du blev født den 25. januar 1978, tre dage før mig, du voksede op i Dragør og spillede fodbold, og jeg er sikker på, du var en boss allerede dengang. Der var altid et blik i dine øjne, der sagde: mig løber ingen om hjørner med.

Jeg tror faktisk, vi har mødtes en enkelt gang, måske flere. Dengang vi begge var unge i København. Vi delte vist fælles venner, du ved, dem, der boede på Vesterbro og var så kreative. Du var allerede dengang seje dj Djuna Barnes, en, man så op til.

Vi læste begge to Dansk på universitetet, og begge to fandt vi på et tidspunkt ud af, at det ikke var der, fremtiden lå. Og så begyndte du at udkomme på skrift. Du skrev klummer for Information og modemagasinet Cover. Jeg læste dem. Da du begyndte at udgive magasinet "Københavner" blev jeg misundelig på dig. Og at du gjorde det sammen med en af min barndoms helt store helte, Martin Kongstad, gjorde det ikke bedre.

Siden blev du syg. En otte centimeter lang knude i dit venstre bryst. Du var 34, da du i januar 2013 fik konstateret kræften. To år senere var det min tur. Min var en lille smule mindre og sad et helt andet sted. Men alligevel. Du mistede dit hår til kemoen, og i et stykke tid fik du lov til at tro, at det med sygdom var et overstået kapitel. Det var det ikke. Kræften vendte tilbage, hvis den da overhovedet nogensinde rigtigt forsvandt.

I 2014 udgav du din første roman, 'Der bor Hollywoodstjerner på vejen', hvor du både skrev om kræften og kærligheden. Senere kom 'Amagermesteren', en digstamling om at vokse op i 1980ernes Amager som fodboldpige, og en, der nok bedst kunne lide piger i det hele taget. Den fik du Politikens Litteraturpris 2016 for.

Jeg er glad for, du fik din Rosa. Og Bjørnstjerne, din søn. Jeg er glad for, I nåede at blive gift, dig og Rosa. Det gør det hele lidt mindre ubærligt, at du fik dit livs kærlighed, og at hun fik dig.

Men jeg er ked af, at du skulle dø. Det burde ikke være din tur. Ikke nu. Ikke allerede. Jeg er ked af, at din familie og venner mangler dig. Men det gør vi andre også. Bare på en anden måde. For sådan er det med mennesker, der sætter et aftryk. I kommer ind i vores liv, og I bliver der. Og når I er væk, er det som om, vi mister en lille del af os selv.

Døden er aldrig helt retfærdig, men når det er sådan nogle som dig, gør det ekstra ondt. På den anden side tror jeg, der var bud efter dig. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at den fest, David Bowie har startet derovre på den anden side, havde brug for dig. De manglede den sejeste dj i huset. Hende har de fået nu.

Du døde på min søns fødselsdag. For selvfølgelig skulle det ikke ske på en eller anden helt tilfældig dag. Det giver mening. For mig. En fangirl, en beundrer.

På et tidspunkt i din sidste bog græder du, fordi du skal sige farvel. Men siger så "jeg kan altid skrive til dig" til hende, du siger farvel til. Det vil jeg også gøre, Maria. Skrive til dig. På den anden side af transfervinduet.

Bog: Suverænt værk om at dø