Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Kronik: IT-program. Læringsplatform, hvorfor?


Kronik: IT-program. Læringsplatform, hvorfor?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Gunni Ø. Pedersen, Rosenhøj 14,Låsby
Billede
Kronik. 

Indledningsvis for de, der lever i lykkelig uvidenhed: læringsplatform er et IT-program, som lærerne kan bruge i deres arbejde, og hvor forældre og elever har adgang til at læse, besvare og evaluere. Brugen af læringsplatform er besluttet og dikteret oppefra.

Før det blev meldt ud, har jeg ikke hørt en eneste lærer efterlyse dette redskab. Ikke en eneste forældre har ytret et ønske, og ingen elever har på noget tidspunkt oplevet et behov.

Men hvordan når man så til, at skolerne nu er i gang med at indføre det krav. Hvem ved? Kunne det tænkes, at et IT-firma har i sin søgen efter et nyt marked har fået idéen og derpå opsøgt beslutningstagere for at sælge et produkt, som godt nok ikke var færdigt, men som skulle udvikles sammen med brugerne. Af frygt for at blive beskyldt for at ville bremse IT-udviklingen er der så tegnet kontrakter og pålægget til skolerne udsendt. Når den tanke kan opstå skyldes det erfaring, da der tidligere er solgt programmer, der ikke er færdige, men som skal udvikles løbende sammen med brugerne. Det er svært at undgå kendskab til flere skandaler i.f.m. IT-systemer, p.t kører flere erstatningssager.

I kommunerne arbejder lærerne nu med at tage systemet i brug. En yderligere tidskrævende opgave, til trods for at rigtig mange har erkendt, at lærerne er presset på tid, bl.a. på grund af skolereform, øget undervisningstid og nedsat forberedelsestid, krav om inklusion, målstyret undervisning, synlig læring o.s.v. Jeg kan som lærer ikke finde noget, jeg ikke kan i mit job uden læringsplatform. Men med kravet om, at jeg skal bruge den, skal jeg bruge mere tid på det. Den tid, som lærerne pt bruger på IT-systemet, er direkte udviklingsarbejde, som firmaerne bruger til at få programmerne til at virke.

Undersøgelser viser, at mange forældre føler det overvældende med den IT-kommunikation, der allerede er i skolen. Hvis man har flere børn og skal følge med på Intra, er det tidskrævende. På skolerne er man også bevidste om, at ikke alle forældre overkommer at følge med der. Læringsplatformen vil kun blive brugt af en lille del af forældrene, hvilket betyder, at der bliver en større ulighed på forældresiden. Jeg har som forælder haft muligheden for at kigge på den side af læringsplatformen. Den kan overvældende meget, men det meste af det har jeg ikke brug for i min rolle som forælder til en elev i folkeskolen - og jeg vil ikke komme til at bruge det!

Den tid, som lærerne pt bruger på IT-systemet, er direkte udviklingsarbejde, som firmaerne bruger til at få programmerne til at virke

Der har for nylig været opmærksomhed på udskolingselevers fravær, hvor en del elever giver udtryk for, at de føler et meget stort pres med karakterer, test og prøver. Så de har brug for en mentalhygiejnisk fridag. Prøv så at tænke på, hvordan de vil have det, når de en morgen åbner deres læringsplatform og ser et utal af mål, opgaver, evalueringer m.v. Så er det ikke kun en fristelse til at trække dynen over hovedet igen, men en nødvendighed! I indskoling og på mellemtrin giver det ikke mening at indføre læringsplatformen. Eleverne her har brug for relationer mellem mennesker for at lære det grundlæggende - ikke et overflødigt IT-program.

Skanderborg Kommune, hvor jeg bor, og Aarhus Kommune, hvor jeg arbejder som lærer, har begge tegnet kontrakt med KMD, som udbyder "Minuddannelse". I Aarhus var vi begyndt at forberede en anden platform fra KMD. Der var udsendt plan for kurser m.v. og en udgave, som vi kunne begynde at øve os på. Uden varsel opkøbte KMD et andet firma, skrottede deres eget program og tilbød så Minuddannelse fra det opkøbte firma i stedet. Det kan undre, at beslutningstagere kan tegne kontrakt med dette firma, som ikke er et dansk kommunalt firma trods sin oprindelse, men nu et amerikansk eget firma med flere skandaler aktuelt. ATP, Skat og Region Syd er ude med store erstatningskrav. Et revisionsfirma har for nylig udtalt, at hvis KMD blive dømt til at betale disse krav, vil de ikke kunne gøre det. Hvor står så alle de medarbejdere i kommunerne, der har lagt arbejdet i indførelsen af et program fra KMD. Personligt har jeg erfaring med firmaet, der for flere år siden stod med et program til styring af planlægningen på skolerne, Matrix, som stjal sommerferien fra flere ansatte i den danske folkeskole. Fordi det ikke var færdigudviklet, inden kommunerne satte det i gang.

Det virker som om, det er nemmere at få bevillinger igennem til IT end til eksempelvis flere to-lærertimer i indskolingen. Men der kan ikke være tvivl om, hvad der bedst optimerer skolens kerneopgave: læring og dannelse.

Nogle gange tænker jeg på den lille dreng i Kejserens nye Klæder. Han gennemskuede noget.

Så hermed en opfordring til at stoppe læringsplatformene og investere fornuftigt i vore børns fremtid.

Og svaret på spørgsmålet: Bare fordi vi kan!