Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Anmeldelse: Jamiroquais batterier døde ud i Bøgeskoven

Jamiroquai på Bøgescenerne onsdag aften. Foto: Axel Schütt

Anmeldelse: Jamiroquais batterier døde ud i Bøgeskoven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det engelske band Jamiroquai, som i 90'erne groovede planeten Jorden, manglede retning på Smukfest. Vi nåede aldrig rigtig ind i funkhimlen.

Nogle mænd kører rundt i store biler. Andre tager oversize-hatte på. Flamboyante Jay Kay fra den britiske dance-funk-gruppe Jamiroquai gør begge dele.

Oppe på scenen dansede han rundt med sin lysende hat. Som en solgud, der havde sat sig for at male himlen funkfarvet. Under åbneren, "Shake It On", havde mange publikummer det der udtryk i ansigterne, man har, når man genser en god kammerat efter mange års fravær.

For det føles som lang tid siden, at man første gang lærte ham og hans acid-fyldte univers at kende. I start-halvfemserne var fancy biler, hot girls og sprælle-dans en naturlig del af tapetet.

Ja, mange år er gået, siden Jamiroquai groovede planeten Jorden. Men verden synes ikke at have fået mindre behov for økovenlige budskaber pakket ind i rumcowboyder-pop. Også i dag står cowboydere og indianere front mod front.

Ellie Gouldings drømmepop slæbte sig afsted
Fakta
Jamiroquai3 stjerner

Bøgescenerne onsdag

 

Discokugler i rotation

Men hvad har Jamiroquai-frontmanden så at fortælle os i dag? Ham, som i 2007 bebudede, at han ville gå på pension for at dyrke familieliv og flyve i helikopter (!)?

I koncerten på Smukfest indgik en serie numre fra dette forårs comeback-album "Automatom". Albummet dukkede frem efter syv års pladepause og har ligget nummer et på iTunes i 38 lande. Og i starten lød det som om, space-discoen havde fået nye friske ben at gå på. Der er noget Daft Punk over club-lyden, som slet ikke lyder dumt. 

Men batterierne døde ud. Vi nåede aldrig rigtig frem til de virtuelle fantasier, som har været en del af Jamiroquais brand. De politiske budskaber var også svære at finde.

Lounge-stemningen på "Space Cowboy" var for tilbagelænet, og ånden af 90'er-jam åndede uinspireret som henlagte VHS-bånd i "Cosmic Girl". Stemmen svigtede også et par gange undervejs i en i øvrigt lidt for langtrukken koncert.

"Superfresh" var derimod en ordentlig skylle skovfunk med discokugler i perfekt rotation. Og bandet var også tilbage på sporet med "Cloud 9". Omkvædet på det nummer var halvdelen af koncerten værd. Men det og "Canned Heat" kunne ikke redde fornemmelsen af, at Jamiroquai gled alt alt for let over funkskyerne.