Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Anmeldelse: Vital vippedans

Scenen er rund og vipper i Don*Gnus nye danseforestilling »N.A.R.G.«. På scenen er Noora Hannula Simon Beyer-Pedersen, Petras Lisauskas og César Garcia. Foto: Axel Schütt
Foto: Axel Schütt

Anmeldelse: Vital vippedans

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I Don*Gnus »N.A.R.G« kaster fire performere sig fermt og fascinerende, voldsomt og varsomt rundt på en balancefølsom vippescene.

Don*Gnu er pjattede med den slags bevægelser som kræver kraftanstrengelser en masse.

I »Kvinde kend dit skab« bugserer og danser de rundt på tunge, meterhøje skabe. Nu her i deres nye forestilling »N.A.R.G.« leger de med balancen og den råstyrke, der ligger i aggressioner ved at udfordre sig selv og hinanden på en kæmpestor rund scene. Den er placeret ovenpå et rundt kugleleje, så den vipper i forskellige retninger alt afhængig af, hvordan den bliver håndteret og belastet. Og sikke en fest de får ud af det.

Det er tydeligt at se og mærke, at det undersøgende, legende og udfordrende har stået i centrum.

Hvad kan man gøre på, under, ved og bag en både visuel smuk og rustik-signalerende vippescene som den Siggi Óli Palmason har kreeret?

Vingesus og humor

Indledningen er stille og tyst. Helt uden musik zoomes vi ind på, hvad vippescenen er for en fintfølende størrelse i en sekvens, som i små humoristiske momenter leger med mellemmenneskelige relationer - så som hvem der er indenfor og udenfor fællesskabet.

Siden vokser bevægelserne og får både vingesus og sarte øjeblikke i takt med, at performerne bemægtiger sig scenen og begynder at lege med hvilke abstrakte fortællinger, de alle fire sammen, to og to eller enkeltvis kan få frem ved at gå i fysisk ordløs dialog med vippescenen.

Dansernes bevægelser og placeringer på vippescenen bliver til små universelle fortællinger om tilstedevær, humør og relationer.

Når alle danserne for eksempel samtidig bringer scenen til at gynge, så vibrerer luften af samklang og konflikt mellem performernes og vippescenens bevægelser.

Det er visuelt flot og fascinerende, at performerne synes helt små, prisgivne og skrøbelige i forhold til den store vippescene.

Drilsk pondus-dans

Muskelstyrke er ikke en mangelvare. Navnlig Petras Lisuaskas, som også fylder mest fysisk, har partier hvor han drilsk bevæger sig under vippescenen, mens den bølger mod gulvet og rejser sig fra det igen.

Hans dans bliver til en leg med forestillingen om, hvornår det er ham, som har overtaget over scenen, og hvornår det er scenen, som med sin størrelse og fysik truer med at mase ham.

Don*Gnu dyrker at udtrykke, at dans kræver stærke kroppe, som vellystne kaster sig ud i yderliggående ting fyldt med voldsomhed.

Performerne springer op på og ned fra en scene, som holdes i balance eller i fart af de andre performere.

De trimler rundt på og løfter hinanden i 'forbifarten'. De 'knalder' sig i vredesudbrud ned på scenen og kaster sig i armene på hinanden.

Transistor-dans

Samtidig er tilstedeværelse af søgen, ømhed og stille momenter også et kendetegn ved Don*Gnus forestillinger.

Som to små pick-up'er til en snurrende grammofonplade og ledsaget af en lydkulisse, der lyder som en transistorradio, der søger sendekanal, får vi en mere stille og tæt dans mellem Simon Beyer Pedersen og César Garcia.

Og kort efter ligger Petras Lisuaskas på ryggen under scenen og padler den rundt, som om han er på en på-hovedet-vendt cykeltur.

Noora Hannula og Simon Beyer Pedersen har også - akkompagneret af spilledåseklimprende musik - en fin dans, hvor de opmærksom på balance og kontakthigende møver sig på maven fra hver side ind mod at mødes på scenens midte.

Gejst og udforskningstrang

Der er passager, som virker lidt ikke-iltede og lidt uinspirerede og langtrukne i helheden. Scener som tager sig lidt for »før-forestillingsafprøvende« ud.

Men som helhed emmer »N.A.R.G« af bevægelsesgejst og en rosværdig trang til på en spændende vippescene og med tanke på aggressioners positive energipotentialer at udforske og inddrage nyt land i danselandskabet.

De to Don*Gnu-ledere Jannik Elkær og Kristoffer Louis Andrup Pedersen kan være stolte af den koreografi og iscenesættelse, som de har begået sammen med Christoffer Brekne.

Og Simon Beyer-Pedersen, Petras Lisauskas, César Garcia og Noora Hannula har dynamik og nærvær i kroppen som de optrædende performere.

N.A.R.G.
<ul><li>»N.A.R.G. North Arena Rumble Game«. Idé og koncept: Don*Gnu. Instruktion og koreografi: Jannik Elkær, Kristoffer Louis Andrup Pedersen og Christoffer Brekne.</li><li>Musik: Alice Carreri (med bidrag af Lulu Rouge).</li><li>Scenografi: Siggi Óli Palmason.</li><li>Koreografisk materiale og performance: Simon Beyer-Pedersen, Petras Lisauskas, César Garcia, Noora Hannula.</li><li>Co-produktion: Bora Bora og Jojo ? Oulu Dance Centre, Finland.</li><li>Urpremiere 30. oktober 2014 kl.20 på Bora Bora.</li><li>Spiller her til og med 4. november.</li></ul>