Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Byens nye bydel: Kom med på Aarhus K

Janus Rønlev blev skoletræt på Maskinmesterskolen og bruger nu det meste af sin tid på Institut for X i B-huset, hvor han blandt andet har procuderet dette kunstgræsbeklædte kabeltromlebord, som blev brugt i Festugen. Foto: Flemming Krogh


Byens nye bydel: Kom med på Aarhus K

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Inspireret af Christianias frisind og Berlins iværksættermiljø overtog Institut for X faldefærdige bygninger og en bunke jord og gjorde det til et levende værksted.

»Atomkraft ja tak« står der på en porten ind til et af værkstederne. »Ja tak« vel at mærke! Og jo, lejeren Janus Rønlev får da også en del kommentarer for porten, som én af hans bekendte har malet for 500 kroner.
Torve, caféer, butikker og daginstitutioner: Her er forslaget til Det Nye Brokvarter

»Jeg blander mig ikke i graffiti, men hvis de vil bygge et halvtag, skal vi lige snakke om det,« siger Mads Peter Laursen, daglig leder på Institut for X - eller X, som de fleste kalder det.

Han har lige overhørt Janus Rønlev fortælle Århus Stiftstidende om det halvtag, han er ved at bygge på et rum, han lejer i B huset på X. Og dét skal de lige snakke om. For byggeriet skal være sikkert, og nogle af de eksempler, Mads Peter Laursen før har set med en ophængt teltdug duer ikke.

»Vi er jo på vej ind i en sæson med storm,« siger han grinende.

Janus Rønlev gik med egne ord død i maskinmesteruddannelsen og snublede over Institut for X, hvor han nu går og arbejder på forskellige småprojekter - med succes. Han producerede for eksempel en række kunstgræsbeklædte kabeltromler, der blev brugt som udendørs borde i Aarhus Festuge.

Og nu skal hans rum altså have et halvtag, så han får lidt mere arbejdsplads.

Midlertidig plads

Institut for X er dét, der sammen med kulturinstitutionen Godsbanen lige nu definerer Aarhus nyeste bydel - Aarhus K - området bag ved Scandinavian Center på de gamle godsbanearealer. Et midlertidigt iværksætterfællesskab, der har formået at give bydelen en identitet.

»Området har givet en masse mennesker mulighed for at prøve nogle ideer af, og det er ganske positivt. Det har også været med til at forme århusianernes og andres billede af, hvad det er for et sted og kvarter. Kvaliteten af Institut for X har været, at de har kunnet give nogle billeder på varige kvaliteter, som vi gerne vil have i området,« siger rådmand Kristian Würtz.

Tilknyttet Institut for X eksisterer der omkring 72 cvr-numre og et antal unge som ældre, der forsøger sig mere eller mindre organiseret med iværksætteri. Ingen ved rigtig, hvem der har cvr-numrene, for alle laver noget. Her er keramikværksted, øvelokaler, cykelværksted, skateboard-butik, tegnestuer, vikingekampe, undervisning og designfællesskaber. Nogle holder til i skurvogne, som åbenbarer mere eller mindre designerhjem, når man kommer indendøre, andre holder til i containere og andre igen i DSBs gamle fortoldningsbygninger tilbage fra godsbanetiden.

Det hele er opbygget omkring en tanke om at tage det bedste fra Christiania og de kreative bydele i f.eks. Berlin, hvor det anderledes trives og giver byen værdi. Men i stedet for at være et boligprojekt er det et aktivt producerende sted. Tilsat det jyske købmandskab, der gør, at det er bæredygtigt. Det fortæller daglig leder Mads Peter Laursen, eller MP som alle kalder ham.

»Brænder du for noget handler det jo om, hvordan du kan få lov at brænde for det i lang tid. Hvordan gør du det bæredygtigt økonomisk.«

Han er hovedarkitektekten bag Institut for X men kan iføre sig mange forskellige kasketter, når han tager en af sine daglige gå- eller cykelture rundt på arealet ved Godsbanen. Inspirator, inspektør, skoleleder, arbejdsfordeler, iværksætter, gæv onkel og meget, meget mere.

»Det handler jo om, hvordan man organiserer det? Vil man en lidt flad struktur, hvor man er lidt bange for penge, eller en top struktur, hvor du anerkender, at der er noget, der hedder markedsøkonomi. Jeg har prøvet det første, og det virkede ikke.«

For år tilbage fik Mads Peter Laursen og den kreative organisation Bureau Detours, som han er en del af, lov til af Aarhus Kommune at etablere et eksperiment i en af de faldefærdige bygninger på Godsbanen. I stedet for at rive det ned, flyttede han og gradvist flere og flere ind på området - hele tiden med en viden om, at det var midlertidigt.

Minoritetsdesign

Først udfyldte de A-huset, så indtog de B- og C og D. Op kom skurvogne, containere og etager i de gamle godsbanebygninger. Nogle flyttede ind med deres arbejdsplads og tager hjem, når dagen er slut - andre har på mere Christiania-atig maner taget dyner med og overnatter mere eller mindre permanent i deres lejede lokaler. Alle betaler husleje, som går videre til Aarhus Kommune.

Her kan man afprøve en ide, en livsstil og starte en virksomhed, uden at det koster alverden. Det hele blev skudt i gang med en stor fest i kulturnatten 2009, men er kun fortsat endnu mere intenst. Fredag 7. oktober indledes ottende sæson.

Men det var aldrig meningen, at Institut for X skulle blive så stort.

»Det var der bare behov for i Aarhus,« siger Mads Peter Laursen.

Noget af det, der kendetegner Institut for X er bredden i dem, der færdes der til daglig. Det er helt bevidst. Folkene bag Institut for X har aldrig reklameret efter nye brugere, men de har taget stilling til hver enkelt, der har henvendt sig.

»Da vikinge kampklubben spurgte, om de kunne være her, var vi lige gået i gang med D-bygningen og tænkt, at der skulle være landskabsprojekter og havefirma. Men vikinger - det findes jo ingen steder, så det skulle vi lave plads til,« siger han og kalder det minoritetsdesign: at samle mange minoriteter i samme fællesskab.

Mesterlære sat på spidsen

Der lå ikke en version for, hvad X skulle udvikle sig til, da dørene åbnede. Tværtimod har det været et ønske at se, hvad det kunne udvikle sig til. Det vil sige, at stedet har tilpasset sig dem, der er flyttet ind.

Den daglige leder kalder det mesterlære sat på spidsen. Institut udspringer af tanken om en læreanstalt, men i mange henseender er eleverne, som kan være både unge og ældre, deres egen lærer. Eller lærer for naboen, som på et andet tidspunkt er lærer for dem.

Og så er der studerende, der midlertidigt rykker deres uddannelse ned på Institut for X. VIAs pædagogstudie har et område i den grønne del på Godsbanearealerne, som vender ud mod Scandinavian Center. Og den nyoprettede Gun School lige ved A-huset er mere organiseret opbygget til, at uddannelser kan rykke undervisning ned på Instutut for X i en periode og få en lidt vildere undervisning end ellers.

Fakta - Aarhus K

Aarhus Stiftstidende kaster et blik på godsbanearealerne - Aarhus K. Hvad sker der, hvad skal der ske, og hvem holder til der?
Aarhus nye bydel ved godsbanearealerne
I øjeblikket udgøres området af kulturproduktionscentret Godsbanen - den grå betonblok - samt af Institut for X, der udgøres af iværksættere og lejere af de gamle godsbanebygninger samt midlertidigt opsatte containere og skurvogne.
Området skal blive del af et større brokvarter, hvor Carl Blochs Gade og Søren Frichs Vej omdannes til bygaden i et kvarter, der strækker sig fra Fragtmandscentralen i Åbyhøj og helt ind til Godsbanen.
Bydelen kaldes Aarhus K for det kreative og kulturelle
I lokalplanen er der planlagt restauranter, caféer og værksteder, og op omkring 200 private lejligheder og byhuse samt almene boliger. Derudover får Produktionsskolen og Arkitektskolen også plads i området, ligesom der skal bygges kollegieboliger.
Fra området går den »Grønne Kile«, som skal være en bypark, der sammenbinder ådalen og midtbyen.