Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Cirkusrevyen: Diva Dahl på toppen

Lisbet Dahl som diva i et nummer skrevet af Ditte Hansen og Louise Mieritz. Foto: Henrik Petit

Cirkusrevyen: Diva Dahl på toppen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lisbet Dahl er forrygende i Cirkusrevyen, der i første akt er sublim, mens anden akt er mere på det ujævne.

Cirkusrevyen 2017
Instruktør: Lisbet Dahl.Medvirkende: Ulf Pilgaard, Lisbet Dahl, Niels Ellegaard, Lise Baastrup, Henrik Lykkegaard.

Kapelmester: James Price.

Koreograf: René Vinther.

Scenograf: Nina Schiøttz.

Kostumier: Henrik Børgesen.

Set til premieren 18. maj. Spiller til 2. september.

Scene: Hun kan være krumrygget gammelbister, kærligtyk som Thyra Frank, korrekt som Angela Merkel og lårkort-sexet diva a la Liza Minnelli. Lisbet Dahl er uden alder og på toppen i årets Cirkusrevy. Det er 31. gang, hun medvirker og 27. gang, hun er instruktør. Og det sidste må have været en særlig fornøjelse i år, for især første akt er en opvisning i, hvad fremragende tekster med kant og humør kan gøre for en revy.

Tekstforfatter Carl-Erik Sørensen står blandt andet bag nummeret "Bitte, bitte, bitte", hvori Lisbet Dahl er Angela Merkel, der får os alle til at synge med på "juhu juhu juhu, vi er vilde med EU", for som Mergel siger om sig selv: "Jeg er en spazmager". Carl-Erik Sørensen har også igen i år skrevet et Støjbergnummer, glimrende fremført af Lise Baastrup, der allerede ved debuten sidste år beviste, at hun er en sikker og velsyngende gevinst for Cirkusrevyen. Det er naturligvis Støjbergs berømte kage, der kommer under behandling: "Hver gang et flygtningecenter lukker, så må jeg ha sukker".

Det er fristende at præsentere alle numrene i første akt, fordi de alle er gode - ja med en enkelt udtagelse fremragende. Tekstforfatterne Vase & Fuglsang har blandt andet leveret et nummer om posten, hvori Ulf Pilgaard er en nobel ældre herre, der leder efter en postkasse: "Posten skal ud, siger man. Det skal jeg da love for," siger Pilgaard knastørt om de 4000 fyrede og som sædvanlig med den stensikre ro og timing, der følger af at være dygtig og rutineret.

Skuespiller Henrik Lykkegaard har også leveret gode tekster til første akt og står selv i front i to af dem. I det ene forsøger han at styre revyens scenografi via en app, og udfordringen er stærkt genkendelig for smartphone-brugere. I det andet kommer han brasende ind som Jim Lyngvild i et kort og tempofyldt vikingescenarie. Og så forlader vi første akt med hele holdet på scenen som gamlinge, hvis pension er blevet udskudt i det uendelige - "De grå synger".

Og nej, det gør vi så alligevel ikke. Et klassisk - og morsomt - misforståelsesnummer om termokander af Jan Svarrer bør nævnes, fordi det rammer præcist ind i diskussionen om, hvordan vi skal behandle vores gamle. Endnu et eksempel på, at første akt er revy, når det er bedst: Sjovt, vedkommende, bidende og aktuelt.

Det kan anden akt ikke leve op til, og det koster på helhedsindtrykket, for Cirkusrevyen må man forvente det bedste af hele vejen igennem - uden dyk. Med adgang til landets bedste tekstforfattere, et vanvittig dygtigt skuespillerhold og de storladne rammer, 120.000 forhåndssolgte billetter er med til at give.

Betagende flot

Henrik Lykkegaard lægger ud med et forrygende, velspillet Trump-nummer, men herefter følger en håndfuld mere letbenede, mindre sjove og vedkommende numre. Midt i alt det pjattede sidder man pludselig og savner Lisbet Dahls skæve tralulalej, dronning Ulf og ikke mindst et nummer, hvor vi griner af os selv!

Dykket går blandt andet ud over den sidste medvirkende på scenen, Niels Ellegaard, der som sædvanlig gør det godt, men han kan ikke redde sit solonummer i anden akt, der tekstmæssigt ikke er stærkt nok.

Først i sidste halvdel af andet akt løfter revyen sig igen. Blandt andet med Lisbet Dahl som sexet og lidt-ude-af-trit-diva med den hudfarvede trusse stikkende ud under den korte skjortekjole.

Også James Price kan skrive numre. Det er således morsomt, da han lader en ældre kvinde slæbe sin mand til vurdering hos tidens tv-krejlere. Price må man også prise som kapelmester. Veloplagt og velkomponeret vellyd selv om der ikke synes at være lagt op til en ny ørehænger i år. Det var tilfældet sidste år med blandt andet musikken til det forrygende Søren Pind-nummer og nummeret om Andreas Mogensen.

Cirkusrevyen er betagende flot i år. Scenografi og kostumer er særligt overskudsagtige, og danserne ekstraordinært smukke at se på. I år er temaet lys i tøjet, hvilket først bruges pågående - senere blidt og alfeagtigt. Danserne har to selvstændige numre. Resten af tiden indgår de som sidste år og på velfungerende vis i andre numre.

Vi slutter på publikumsrækkerne, hvis gamle stole endelig har fået et mageligt betræk, med armkrog og fællessang og følelsen af at være med i en lang og folkelig kulturhistorie. Lige der på Bakken mellem lysegrønne bøgeblade.