Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Drama: En bold ad gangen

Shia LaBeouf og Sverrir Gudnason som McEnroe og Borg gør filmen helstøbt. Foto: Nordisk Film

Drama: En bold ad gangen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danske Janus Metz' medrivende værk om tennislegenden Björn Borg kæmper elegant med sportshelteegoer og maskulin eksistentialisme.

"De vil ikke huske, at jeg vandt Wimbledon fire gange. Det eneste, de vil huske, er, at jeg tabte det femte. De venter bare på, jeg skal falde." Nerverne er uden på tøjet forud for Wimbledon-turneringen 1980, og tennisikonet Björn Borg er kørt fast i tanker om sit eget nederlag.

Til pressen fortæller Borg, at den temperamentsfulde, uhyre talentfulde rival McEnroe ikke betyder noget, men i virkeligheden er han dødsensangst for at tabe. Han er blevet sin egen værste fjende, hvilket har flyttet det nødvendige fokus og fanget den succesrige tennisstjerne i et net af tvangstanker og ritualer og mønstre. Det virker næsten sygeligt.

"Alle vil slå Borg, og det gør ham til den ensomste mand i hele verden", fortæller en natklubejer til McEnroe, der brændende forsøger at forstå sin modstander. "Han er slet ikke den iskolde sportsmand, vi ser. Nærmere en vulkan af indeklemte følelser, som blot venter på at bryde ud."

I sportsdramaet "Borg" præsenteres passioneret og engagerende hele turen fra Borgs status som tennisvidunderbarn til sportsikon, der er blevet offer for sin egen succes. Men med McEnroe som med- og modspiller rent fortællemæssigt.

I sidste halvdel af Janus Metz' vellykkede biografiske sportsdrama samles trådene naturligt omkring den berømte Wimbledon-finale, men med begge legender i front det meste af vejen fortæller "Borg" ikke kun den svenske tenniskonges historie, men bliver lige så meget en fascinerende dobbeltsporet skæbnemosaik, der fra to vinkler tør stille større spørgsmål. Hvem er jeg? Og hvad er meningen med det hele?

Menneskets konstante søgen efter mening med tilværelsen har Metz tidligere haft i søgelyset med den fremragende krigsdokumentar "Armadillo" om danske soldater i Afghanistan. Med sikker hånd fører Metz forståelsen for "Armadillo"s krigere videre til "Borg"s sportshelte og ønsket om at vise, hvad der driver dem.

En bold ad gangen

Formen er kompleks, mosaikagtig, rap og kronologisk opbrydende, mens filmens pointe er ganske klar. Valg skal tages med hjertet. Hvis du tænker for meget over dem, ender de med at ødelægge dig. "Ind i lortet. En bold ad gangen", lyder trænerens mantra. Det skal løsrive Borgs tvivlende tanker om fortiden og fremtiden og få ham til stede i nuet. I kampen. Et hundrede procent.

Om det lykkes, ved man, hvis man kender sin sportshistorie, men det ændrer ikke på, at "Borg" er et helstøbt værk, der både fungerer som medrivende, hurtigt-rykkende sportsfilm, biografisk indblik i personen Borg og som alment, nysgerrigt kig på den maskuline, ja, måske hele den menneskelige identitet. Er det, der driver disse sportens giganter, ikke det samme som driver os alle sammen?

Uden Sverrir Gudnason og Shia LaBeouf til at forme sportsikonerne Borg og McEnroe havde "Borg" givetvis ikke været den samme helstøbte filmoplevelse. De fungerer simpelthen fantastisk i rollerne og skaber ægte, vedkommende figurer af autentisk statur sideløbende med, at der er plads til kunstnerisk frihed. Gudnason kølig og afmålt med blikket til at afsløre, at den menneskelige trykkoger Borg måske er ved at slå revner, mens LaBeouf er umiddelbar, rastløst sitrende og glødende iført Ramones-T-shirt for lige at understrege den rebelske natur. Måske på grænsen til det overspillende, men så vedholdende og intens i sit portræt, at man simpelthen kommer til at holde af begge disse to mænd vel vidende, at den ene må vinde og den anden tabe. Vi hepper på outsideren og underhunden, men instinktivt frygter vi, kongen bliver væltet. Og hvilken frydefuld, følelseskompleks oplevelse, det er.

"Borg"

Drama, svensk, dansk, finsk, 100 minutter, tilladt for alle, men frarådes børn under syv år.