Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Et knuselskeligt kærlighedsepos

Hjerterum er et destillat af Livets Blå Tone, Livets Blå Bølge og Den Blå Tid. Pressefoto

Et knuselskeligt kærlighedsepos

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

"Hjerterum" går lige i hjertekulen som en stærk, berørende og overbevisende oplevelse af at kærligheden er størst af alt. Det sker takket være en fantastisk flot tekst, en instruktion som ikke vakler et eneste øjeblik men får det allerbedst

ANMELDELSE: "Hjerterum" er et konglomerat, et destillat af tre forestillinger. Af "Livets blå tone"(2014), "Livets blå bølge" (2015) og "Den blå tid" (2016) - tre forestillinger skrevet som en trilogi af Hege Tokle, der er kunstnerisk leder af Syddjurs Egnsteater.

De tre forestillinger var hver især meget seværdige. Nu topper det så med sammentrækningen - en forestilling som sagtens kan stå alene. Man behøver på ingen måde at have set de tre foregående. Forestillingen som varer en berørende god times tid, trækker fine erindringsspor efter sig.

"Hjerterum" er på alle måder meget formfuldendt. Tokle har begået en tekst som fanger kærlighedens længsler, håb og glæder på en befriende ligefrem måde som samtidig rummer store menneskelige dybder. Uden at det på noget tidspunkt bliver sentimentalt, åbner Tokle ind til de mest sårbare sider af stykkets personer, samtidig med at hun fx kan lade rummet med sprød humor, tegne et kvindediskriminerende tidsbillede og skildre en epoke i historien hvor nazismen var i udbrud og hærgede.

Niels Secher har fundet på en forholdsvis lille og grå-metallisk scenekonstruktion, som fermt kan være både hjemsted for den unge herregårdspige, som forelsker sig under sin stand, langtursskib for to unge fyre, prins Carl og den jævne knægt Karl, norsk kaffestue og tysk koncentrationslejr.

Forestillingens troværdighed og intensitet har også i høj grad med iscenesættelsen at gøre. Norske Hanne Brincker har sammen med sin landsfælle, instruktørassistent Ketil Kolstad, iscenesat "Hjerterum" helt uden vaklen. Indledningsvis er det vanskeligt at tro at det kan fungere med den måde hvorpå de krydsklipper relativt tjept mellem de tre tidsperioder, indenfor hvilke handlingerne udspiller sig. Men lynhurtigt viser grebet sig at være ikke blot elegant, men også meget virkningsfuldt. Også fordi tiderne og deres personer begynder at krydse ind over hinanden og optræde samtidigt, hvorved den sammenhæng og de universelle kærlighedsfølelser som er på spil bliver forstærket. At det hele er bundet sammen af en lille spilledåse gør blot spillet endnu mere interessant.

Der skal både en stærk tekst, en begavet iscenesættelse og nogle sikre skuespilpræstationer til at bære en forestilling så flot igennem via en sådan 'klip på klip' og overlapnings-metode. "Hjerterum" mestrer det. Nok en styrke er at forestillingen bygger på grundig lokal research, at den meget elegant får begivenheder fra forskellige årtier og århundreder til at krydse hinanden, og at den får skuespillere som er garvede inden for faget og helt nyudklækkede til at spille så homogent sammen.

"Hjerterum", som ikke tilfældigt slutter med en omfavnelse, er teater med hjerte som fortjener at blive set.

Anmeldelse: Smertefyldte brevudvekslinger