Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Gå dog ud og byg en hule

Jørgen Skouboe fra Nak og Æd. Foto: Nils Svalebøg, nmo@fyens.dk


Gå dog ud og byg en hule

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jørgen Skouboe fra tv-programmet Nak & Æd har gjort det moderne at dyrke grøntsager og gå på jagt. Og så er han skyld i, at en generation af unge mænd igen ryger pibe.

Det kniber med at få ild på piben på den stormende kyst ved Hasmark.

Efter nogle forsøg bliver gnist endelig til flamme. Et øjeblik senere spreder duften af sød pibetobak sig over den ensomme strand.

De knoklede hænder, som arbejder med piben, sidder på Jørgen Skouboe, der med populære programmer som Frilandshaven og senest Nak & Æd på DR2 er blevet kendt og elsket af danskere med hang til krudt, kugler og lejrliv med himlen som tag.

Sammen med kokken Nikolaj Kirk har han taget Danmark med storm fra Ulfborg i vest til Humble i syd og indre by i øst.

Jørgen Skouboe er af samme grund blevet en eftertragtet foredragsholder, og derfor står han nu på den forblæste strand i Hasmark og venter på, at han lidt senere skal tryllebinde sit publikum på Otterup Bibliotek med jagthistorier fra både de kolde og varme lande.

Naturmand med kultstatus

Nak & Æd er blevet en stor seersucces. Hvordan er det at have kultstatus som naturmand?

»Det er helt vildt, fordi jeg har drømt om det, lige siden jeg var barn, hvor jeg legede i skoven og havde salamandere, kaniner, høns og duer. Jeg skulle også passe haven med min far. Jeg legede så meget, at det endte med, at jeg gik 5. klasse om. Jeg fik heller ikke en uddannelse. Faktisk var jeg den eneste fra privatskolen i Randers, som aldrig fik studenterhuen på. Det gav et knæk, men det gjorde også, at jeg bare gav den endnu mere gas. Det førte så til, at jeg kom ind på DR.«

Dine programmer handler om meget jordnære ting som køkkenhaver og jagt. Hvorfor er du drevet af det?

»Det er noget med de helt basale behov og kammeratskab. Det er også derfor, at »Nak & Æd« går så godt. Det er to karakterer, hvor den ene er gammel, og den anden er ung. Det er en jyde og en københavner. En anarkist og en lidt sat mand. Og så handler det om at skaffe ly. Alle drenge synes, at det er fedt at bygge en hule eller sætte et telt op, hvor man kan sidde inde og være væk fra det hele.«

Hvorfor tror du, at den slags har så stor appel?

»Det er tiden, som vi lever i. Vi har længe haft en økologisk strømning, hvor vi starter med at gå med en økopose i hånden, men det er slet ikke nok. Nu brænder vi også selv vores kaffe. Jeg tror, at vi er i gang med at forsone os med naturen, som vi er kommet så langt væk fra. Folk savner det nære, og det ser de i Nak & Æd med to mennesker, som har det pissehyggeligt. Det er bare noget ild, bål og mad ude i naturen, hvor vi ikke sidder med vores Iphones i hånden hele tiden. Vi sidder om bålet, og så er det lige meget, om man siger noget. Det er noget andet end at sidde ved et bord uden at sige noget. Det ville være pinligt, men det er det ikke omkring bålet.«

Skidt selskab

Det virker ellers en smule modstridende, at vi længes efter programmer om grøntsager, jagt og bål, når vi har så travlt med at flytte ind til de store byer?

»Jeg er helt sikker på, at det har noget at gøre med naturen. Alle er klar over, at der er noget galt med de klimaforandringer, som vi ser. Vi har som mennesker stillet os over naturen i et gudsbillede for at sige, at det er os, som bestemmer her. Men vi er ved at finde tilbage til, at alt andet liv på Jorden har lige så meget ret til at være her, som vi har. Den forståelse tager lang tid, men det er den vej, vi bevæger os. Vi er ved at erkende, at vi ikke bare kan gøre med naturen, som vi vil, for det kan vi ikke, og det ses overalt.«

Du sætter jo også nogle andre ting i gang. Det er for eksempel din skyld, at jeg og mange andre mænd får lyst til at ryge pibe, selv om det er usundt. Har du overvejet, at du måske i nogens øjne er det, som man engang kaldte skidt selskab?

»Er det rigtigt? Det er jeg altså ikke stolt af. Men ja, da jeg fik ideen til »Nak & Æd« sagde jeg, at vi ikke skulle snyde. Det indebærer, at vi er, som vi er, når vi er ude sammen som mænd, og der kan jeg ikke undvære piben. Jeg ved godt, at jeg har nogle signaler, som ikke er politisk korrekte, men det skal der også være plads til. Men jeg er overhovedet ikke stolt af det. Min bror har en kiosk, og han siger også, at han sælger vildt mange piber til de unge. Det er lidt sjovt, men på en måde er det egentlig også lidt forfærdeligt, at jeg som frontfigur i et tv-show pludselig danner trend for, at folk begynder at ryge pibe. Jeg får også billeder fra forældre, hvor deres børn sidder med lakridspiber i munden. Det har jeg det sgu også lidt dårligt med, men børnene synes, at det er sjovt.«

Man kunne også vende den om og sige, at du hjælper folk med at slappe lidt af?

»Ja, det er nemlig det. Der er rygeforbud, og man må kun drikke så og så meget. Man skal løbe og gå i fitness-center. Jeg gør ingen af delene. Jeg gør alt det, man ikke skal, og sådan er mit liv bare. Det betyder nok, at jeg ikke lever så længe som min kone, men det må jeg selv stå til ansvar for.«

Kunsten i livet

Det virker også som om, at det i lang tid har været lidt fy-fy-skamme med de manderoller, som du og Nikolaj Kirk indtager?

»Altså kunsten i livet er at vise, at man tør være en mand, som viser vejen, peger fremad og siger"kom min pige, vi skal den vej". Det kan pigerne godt lide. Man skal finde en pige, som også vil en vej, og så skal begge parter sige ja. Hvis vi vil noget, og det er vigtigt, så siger den anden ja. Det har jeg praktiseret med min kone, og det fungerer bare. Det er slet ikke et spørgsmål om, hvor meget vi er hjemme sammen. Vi elsker hinanden, og vi siger ja, og det holder os sammen. Det giver et fantastisk fedt liv. Vi har aldrig haft problemer, og jeg mener det. Glem de der forhold, hvor man skal begrænse hinanden. Giv plads og lov. Også hvis konen vil have en uddannelse til 400.000 kroner. Tænk, hvis du så bremser hende i det. Tænk for et liv, I vil få sammen. Så vil hun gå og tænke, at der bremsede han mig. Det duer ikke. Man skal også dyrke sine kammerater, du. Og veninder. Det er skidevigtigt, at man gør det og ikke låser sig inde og er sure på hinanden.«

Nu handler jeres program om at gå på jagt. Jeg og mange andre har nok længe set jægere som nogle bondekarle, der gik ud for at skyde bambi, men sådan virker du jo slet ikke. Er du en anderledes jæger?

»Begrebet jæger er ikke noget, som jeg trækker ned over mig. Jeg er ikke mere jæger end havemand eller mand til min kone. Jeg passer på med, at jagt ikke bliver til noget med at tage hatten af og gå i det rigtige tøj. Jeg ser det ikke som en sport. Som mand har jeg brug for at være jægeren og få oplevelsen med naturen, stilheden, meditationen, spændingen, drabet og kødet.«

Du og Nikolaj Kirk ser ud til at have det godt sammen. Jeg går ikke ud fra, at det bare er skuespil?

»Nej, det er det ikke. Den dag, hvor vi ikke kan med hinanden, da slutter det. Jeg kan mærke, hvad Nikolaj brænder for, og det skal han have lov til at gøre på den måde, han vil. Omvendt ved han også godt, at hvis ham den gamle ovre i Jylland vil noget, så vil han det. Vi rykker på hinandens grænser. Jeg smager og forholder mig til nogle ting, som jeg aldrig havde oplevet, hvis ikke jeg havde mødt Nikolaj. Og han er rummelig og har ja-hatten på. Hvis nogen fra holdet er ved at knække sammen efter 14 dage på Svalbard, så er han der og samler op. Sådan et menneske kan man kun holde af.«

De færdige løsninger

Jeres programmer handler dybest set om at udleve det, som vi legede som børn, når vi kravlede i træer og byggede huler, men det ser jeg næsten ikke nogle børn gøre i dag. Bekymrer det dig?

»Mit liv er ikke at købe de færdige løsninger fra de kulørte blade. Hvis der er tilbud på margueritter og en Weber-grill i Stark, kan du komme i den samme have hele sommeren, og du kan fandeme ikke kende forskel, hvis du bliver fuld, fordi alle har købt de færdige løsninger. Det er lidt det samme med børnene, når de får de færdige løsninger med Ipads og computerspil. Så kan de sidde og hugge i det, men de skaber ikke noget selv. De bygger ikke selv en hule. De er ikke ude og fiske, men de ting ligger jo i vores urhjerne, og det synes jeg, at mange børn og unge fjerner sig fra, og så mister de noget så basalt som venskaber. Mange bliver ensomme og tror, at hvis de har en masse venner på Facebook, så har de venner, men gu' har de ej. De er pissebange for ikke at få likes i stedet for at dyrke de gode relationer. Det er altså en fare, tror jeg.«

Mange forældre overvåger også deres børns færden på deres telefoner. Hvad tror du, at det havde gjort ved din selvstændighed?

»Tænk at blive overvåget hele tiden. Alle de steder, hvor jeg gik som barn, var præcis de steder, hvor mine forældre ikke ville have, at jeg skulle gå. Jeg måtte ikke fiske i mosen, men det var altid der, jeg fiskede. Det havde været frygteligt, hvis de kunne se, hvor jeg var. Vi havde også huler alle mulige steder. Jeg har været rundt og kigge, og i dag er der ingen huler. Der er ingen, som leger nogen steder. De sidder kraftedeme indenfor alle sammen. Det kan godt bekymre mig.«