Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Jazzen klapper, når noderne smides

Københavnerbandet Sophisticated Ladies har 25 år på bagen og indtager Klostertorvet mandag kl. 18. Jørn Okbo anbefaler den funky oplevelse. »Damerne kan godt overraske mange,« siger Okbo. Pressefoto

Jazzen klapper, når noderne smides

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Husk altid at lytte med og få hele oplevelsen fra begyndelsen af et jazznummer! Sådan lyder ét af de vigtigste råd fra jazzeksperten.

Jørn Okbo har spillet jazz hele sit liv. Han har også talt jazz hele sit liv. vi har derfor bedt ham at komme med et par gode tips fra sit populære »Bliv dus med jazzen« foredraget, som han turnerer med.

Okbos tese er, at jazzen har regler, eller principper om man vil, som vi kender det fra fodbolden eller Tour de France. Kender publikum, og især musikerne, forstås, reglerne, opstår de store øjeblikke med jazzen- og de store »sejre« som en anden århusianer, Jørgen Leth, ville udtrykke det.

»Når musikerne har spillet melodien igennem en enkelt gang, som der er skrevet, begynder det interessante for både musikerne og lytterne. Musikerne har med den ene gennemspilning »fortalt« lytteren, hvilken melodi der er udgangspunkt for alt efterfølgende. Derfor er det vigtigt, at man lytter med fra begyndelsen,« fortæller Jørn Okbo.

»Selve melodien bliver ikke gentaget foreløbig. Nu kommer improvisationen, som jazzen bygger på: I stedet skal hver solist nu til at spille sine egne forskellige »overbygninger« på melodien ved hjælp af fantasi og kreativitet og beherskelse af instrument. Musikeren »leger« med melodien.«

»Musikeren improviserer og »spiller omkring« den oprindelige melodi, og der kommer »en ny melodi«. Man siger om jazzmusikere, at de i improvisationer »komponerer på stedet«. Processen gentages så ofte som inspirationen er til stede. Dygtige musikere holder som regel op, når de føler, de ikke kan gøre det bedre. Til slut spiller musikerne så den oprindelige komposition igen, så den er helt genkendelig. Er man kommet ind midt i nummeret og ikke kender udgangspunktet, vil nogle til slut mod slutningen tænke: »Nåh, var det den, det tænkte jeg nok...«

I sit foredrag kommer Jørn Okbo også ind på, at vi som publikummer ikke skal tage det så tungt, hvis vi ikke besidder det topprofessionelle øre. Jazz har et stort spillerum på alle fronter - og selve livet på scenen er en næsten lige så stor del som musikken.

Den forstår mange jazzmusikere sig rigtig godt på, så samspillet med lytterne når ofte store og intime højder.

gernerthed, bonerthed, fælleskab, glæde, irritation og jantelov lever side om side, illustreret ved diverse attituder i projekttørlysets flatterende skær. Der ligger en del kokketeri i det fænomen. Man kunne måske sige, at et lille skuespil både for galleriet og medmusikanter finder sted,« siger Jørn okbo.

»Musikerne bukker nødtørftigt til publikum, velvidende at vi som publikummer ikke opfangede de små utilsigtede »unoder« i forløbet, eller måske var »unoderne« kunstneriske detaljer - måske endda genistreger. Se, så er det jazz, når det lykkes, og så kan du være forvisset om, at musikerne griner i fryd, og at du har fået en rigtig god oplevelse.«