Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Når fremmedangsten flytter ind i parcelhuset

Bolette Engstrøm Bjerre spiller 16-årige Sara, der en dag vågner op til en mildest talt overraskende ny virkelighed. Foto: Ditte Chemnitz

Når fremmedangsten flytter ind i parcelhuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Identitet, forskelle og frygt er nøgleordene i forestillingen "Habibi", der har premiere 14. marts på Aarhus Teater. Bag fortællingen står Opgang 2 Turnéteater.

AARHUS: 16-årige Sara bor med sine forældre i et tilforladeligt parcelhuskvarter. En morgen kommer der pludselig fremmedartede lyde ud af hendes mund.

Hun kan kun tale arabisk.

Ovenpå den enorme overraskelse begynder hendes omgangskreds at blive bange for hende.

For hvem er hun egentlig? Er hun ved at blive radikaliseret? Er hun besat af en ond ånd? Konverteret? Eller vil hun bare have opmærksomhed?

Med ét synes hun i hvert fald at være fremmed i sit eget liv.

Således tegner anslaget sig i forestillingen "Habibi", der har premiere 14. marts på Aarhus Teater.

Bag fortællingen står Opgang 2 Turnéteater med dramatikeren og instruktøren Pia Marcussen ved roret. Rollerne er fordelt hos Bolette Engstrøm Bjerre, som har brugt de seneste måneder intensivt på at lære sine arabiske replikker samt Chadi Abdul-Karim og Mads Horsbøl.

- Det er grundlæggende en uforklarlig historie, siger Pia Marcussen.

- Det mærkelige ved det hele er, at Sara ikke forstår arabisk. Når andre henvender sig til hende på sproget, forstår hun ikke, hvad de siger. De, der taler arabisk, undrer sig og bliver mistænksomme.

- Følelsen af ikke at blive forstået rammer hende, siger Pia Marcussen.

Kulturfestival lørdag under åben himmel
"Habibi"
14.-25. marts på Aarhus Teater Stiklingen. Herefter turné rundt i landet.

Manuskript og instruktion: Pia Marcussen, kunstnerisk leder af Opgang 2 Turnéteater.

Medvirkende: Bolette Engstrøm Bjerre, Chadi Abdul-Karim og Mads Horsbøl.

Læs mere: www.opgang2.dk/turneteater

Udenfor fællesskabet

Længere henne ad den stille villavej, i nummer seks, er hækken foran huset skæv. Som den eneste på hele vejen.

Inde i huset bor en anden af hovedrollerne i "Habibi".

Meget mere af den konkrete handling skal ikke afsløres her.

- Det handler fundamentalt om, at i vi har nogle tilhørssteder, siger Pia Marcussen og tilføjer, at forestilingen er en "nutidig eventyr-fortælling".

- Jeg vil gerne gribe fat i noget af det, der gør mennesker bange; som gør dem til fjender, og som gør dem hårde og vrede.

- Jeg siger ikke, at Sara er blevet radikaliseret, det må publikum selv afgøre. Men spørgsmålet er, hvad der sker, når angsten trænger ind i en familie. Hvad sker der med menneskene - med kærligheden og troen på den?

- Når man bliver overmandet af noget, man ikke kan forklare, kan man enten stikke hovedet i busken eller vælge at gå til angreb, siger Pia Marcussen.

- Sara forsøger at skjule det, men det kan hun jo ikke. Så hun ryger ud af et fællesskab.

Det radikaliserede samfund

I fortællingen er Sara del af et kor ved navn Ørenlyd, der også optræder på gymnasier i udlandet. Her oplever hun, at de fremmødte morer sig højlydt over både selve navnet og de danske tekster i sangene.

- Hun føler sig ramt på sin nationalitet. Og når vi virkelig føler os ramt; på noget, der betyder meget for os; hvor langt vil vi så gå? Er vi i sidste ende parate til at slå ihjel? Det spørgsmål stiller jeg med forestillingen, forklarer Pia Marcussen.

- Spørgsmålet er også, hvem der bliver radikaliseret her?

Pia Marcussen svarer selv:

- Det er samfundet. Vi deler os op i venner og fjender, der er ingen mellemtoner længere. Vi spørger ikke ind; vi er ikke nysgerrige og vi blander os ikke ret meget med hinanden. Gør man dét, bliver man klogere på hinandens kulturer.

- I stedet føler vi os rendt over ende og vores værdier bliver noget, vi slår udefrakommende oveni hovedet med.

Overordnet rummer "Habibi", som i flere af Pia Marcussens tidligere forestillinger, en påmindelse.

- Selvom man kan føle sig betydningsløs som et lille sandkorn, er det vigtigt at huske på, at ingen er betydningsløse, siger hun.