Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Udstilling åbner: Formet af jagten på brunt guld

Brunkuljægere fra hele landet drog mod den jyske hede i 1940-1970. Foto: Scanpix


Udstilling åbner: Formet af jagten på brunt guld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Moesgaard Museum åbner i dag en udstilling om det usædvanligt utæmmede naturområde ved Herning-egnen. Området er præget af de mange lykkeridere, der mellem 1940 og 1970 tog til den jyske hede for at udvinde brunkul.

I 1939 blev Danmark ramt af brunkulfeber. Vi fandt nemlig ud af, at der var gode penge i den store mængde brunkul, der lå nogle meter under den midtjyske hede. Rigtig gode penge.

Og ligesom da nordamerikanerne blev ramt guldfeber i slutningen af 1800-tallet, medførte den midtjyske brunkulfeber stor tilstrømning af slyngler, sortbørshandlere, lette damer, sociale tilfælde og almindelige opportunister til den jyske hede.

Denne æra i Danmarks-historien bliver fra i dag præsenteret på en udstilling på Moesgaard Museum med navnet »Mild Apokalypse«. Udstillingen vil blandt andet tage afsæt i selve brunkuls-æraen, der fandt sted mellem 1940 og 1970. Men mest af alt vil den handle om den påvirkning, æraen havde på naturområdet, der i dag som en sjældenhed i Danmark har fred fra landbrug, industri og mennesker.

Brunkulsæraen er noget af det mest interessante nye Danmarkshistorie, mener forfatteren Knud Simonsen. Han har skrevet den dokumentariske roman »Brunkul - Børster og baroner« om livet i de midtjyske brunkulslejer.

»Det er en fantastisk periode. Desværre er den ikke beskrevet særligt grundigt i skolernes historiebøger, så for mange er det en parantes, men en meget spændende parantes,« siger han.

Udvindingen af brunkul blev en kæmpe industri under 2. verdenskrig, fordi mange andre energimuligheder forsvandt. For eksempel var det ikke under krigen muligt at importere stenkul fra England. Derfor blev brunkul en værdifuld ressource for landet, og derfor en god forretning for de folk, der kunne udvinde det.

Lokale bønder, arbejdere og daglejere strømmede til brunkulslejerne, der også tiltrak folk fra andre dele af landet. Især fra København blev arbejdsløse og sociale tilfælde sendt til lejerne af fagforeninger og socialkontorer. Der kom sprittere, vagabonder og småkriminelle, der var stukket af fra domme.

Derfor blev der, udover købmandsforretninger, pensionater og andre forretninger, åbnet spillebuler, smugkroer og flere lyssky foretagender ved brunkulslejerne.

»Nogle af brunkulsjægerne var stukket af fra skattegæld, andre fra at betale børnepenge. En del var bedre til at drikke bajere og spille hassard end til at bruge en skovl - og det gjorde de så. For mange af disse mennesker var der et helle i brunkulslejerne, fordi hverken de danske myndigheder eller tyskerne var til stede derude,« siger Knud Simonsen.

Langt størstedelen af brunkulsjægerne var dog helt almindelige, hæderligere arbejdere, der tjente penge og sendte dem hjem til familien, siger Knud Simonsen.

En af disse mere lovlydige var Per Aarsleff, der med pengene fra sin fars livsforsikring som sikkerhed købte en gravemaskine og åbnede sit eget brunkulsleje i Midtjylland. Hans virksomhed blev senere til det, vi i dag kender som Aarsleff-koncernen, der i regnskabsåret 2014-2015 omsatte for over 10 milliarder kroner.

En anden var Ejner Hessel, der i 1953 kørte ud i brunkulslejerne med en enkelt lastbil. Han begyndte senere at forhandle lastbiler, og senere igen personbiler også.

I dag omsætter Ejner Hessel A/S for tre milliarder kroner årligt.

Brunkulsæraen sluttede i 1970. Der stoppede produktionen helt, og de midtjyske brunkulslejer blev efterladt.

De mange års udvinding i områderne har gjort det til et sjældent naturfænomen i Danmark. De gamle brunkulslejer er efterladt som ruinlandskaber med forsurede søer og jævnlige og uforudsigelige sandskred, der holder menensker og industri fra områderne.

Det har skabt grundlag for et helt særligt liv, og dette kan man fra i dag lære mere om ved at besøge udstillingen »Mild Apokalypse« på Moesgaard Museum.

»Udstillingen vil vise det liv, der opstår i et tidligere industrilandskab i Danmark. Vi ved, at kronvildt og ulve trives derude, fordi de ikke bliver forstyrret af mennesker. De, der besøger udstillingen, vil formentlig opleve og lære en masse nyt om et bemærkelsesværdigt landskab og de historier, det rummer. Udstillingen viser, hvordan sammenviklingen af industri og natur her skaber både monstrøse og smukke landskaber,« siger antropologen Nathalia Brichet fra forskningsprojektet AURA ved Aarhus Universitet, der står bag udstillingen.