Det er altid glædeligt, når ambitionsniveauet for en ny dansk udgivelse er et andet end at rende rundt i bh og høje hæle, vrikke med røven og rime på hjerte og smerte i silende regnvejr med endnu en flok dansere som ligegyldigt fyld i baggrunden. Dark & Dear - Lonnie Kjer og Stefan Mørk med band - vil noget med deres dystre, svært melankolske folk-sange. De vil fortælle historier og snige deres sange ind under huden på den opmærksomme, nysgerrige lytter.
Det lykkes på mange af de tolv skæringer - ikke mindst på »Our Way to Paradise«, »Hymn to the Man who isn’t there« og »In my Arms« - hvor forkærligheden for den amerikanske alt-country-scene skinner tydeligt igennem.
Sidstnævnte er for eksempel som revet ud af en Over The Rhine-plade, og generelt er der en lige linje til mange af forbillederne på de forskellige numre. Og det er så også her, at Dark & Dear og pladen ind imellem kommer til kort, fordi man ofte hører en anden kunstner for sig, når der spilles op. Det er Low, Wynona, Mazzy Star og The Handsome Family med mange flere, der toner sig frem, når man lytter til Dark & Dear. Og det er mit eneste anke. Det er gennemført, men det er hørt før. Og hørt bedre.
Target, er udkommet.
seneste kommentarer