I dag blæser Rikke Stenholt glashjerter, i forskellige størrelser, med hjælp fra sin assistent Ida Wieth-Knudsen. Hver gang de åbner ind til ovnene, buldrer varmen ud i rummet. Efterhånden får de bygget tilstrækkeligt glas på metalstangen, så Rikke Stenholt kan blæse en glaskugle, som hun former med en kniv - til et hjerte. Glassets rødlige skær skaber et smukt, rødt hjerte.
»Det er ikke en vase. Blot til pynt,« lyder forklaringen fra Rikke Stenholt.
Det er mange forskellige slags kunder, som handler glaskunst her. Unge og gamle, folk med mange penge til en gave og skoleelever som har sparet op til et enkelt glas.
»Jeg nyder begge dele. Fantastisk når en stor pige har sparet 200 kroner op til et helt særligt glas, som hun vil give i gave. Hun kunne købe en serieproduceret glas til en femmer i en anden butik, men her får hun noget særligt.«
Tingene her er lavet med glæde og respekt for det levende og varme materiale. Alt bliver lavet i hånden. Selvom der bliver lavet hjerter, vaser eller glas i serier, ender hver enkelt ting som noget særligt.
Lange dage
Hun forsøger at gøre det lille værksted til et godt sted at arbejde - også for de folk som hjælper til. I perioder, når der er meget travlt, arbejder der fire mennesker her. De møder tidligt, og går sent hjem.
Selvom der indimellem er forrygende travlt, bliver der tid til hyggeligt samvær.
»Morgenkaffen er vigtig, og bagefter synger vi altid morgensang, men kun hvis vi er tre-fire stykker på arbejde. Det hører til. Stemningen bliver altid god bagefter, og måske kan jeg aflæse, hvis der er noget galt. Hvis en af de andre vil synge »Jeg bærer med smil min byrde«, kan det være, at jeg skal tage ham eller hende med fløjlshandsker den dag,« forklarer Rikke Stenholt
seneste kommentarer