Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Borgerne er klar - er politikerne også?


Borgerne er klar - er politikerne også?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Institut for (X), Skraldecafeen og Købmanden i Alken er bare nogle af de mange initiativer, som borgerne løfter i disse år. Vil politikerne og landets ledere støtte op?

En ny handlekraft og opfindsomhed vokser frem.

Mennesker tager sagen i egen hånd og skaber løsninger der, hvor de selv oplever, at noget mangler. De er ildsjæle, iværksættere eller aktivister, de kommer fra alle dele af samfundet - og de tager aktivt del i at forme verden omkring sig.

Det kan føre til nye løsninger på væsentlige samfundsudfordringer. Men det kræver, at de etablerede institutioner bakker op. Vi har brug for nye alliancer mellem de topstyrede kommunale forvaltninger, erhvervslivet og den handlekraft, der kommer nedefra.

Da købmanden i landsbyen Alken lukkede, samlede landsbyboerne sig om at åbne en ny købmandsforretning. De indledte et samarbejde med et onlinesupermarked og indrettede samtidig en café, der kunne være et dagligt samlingssted i landsbyen.

Annbritt Jørgensen og Steffen Sand er på kontanthjælp og har store udgifter til medicin. De skralder for at have råd til mad og skabte for et år siden Skraldecaféen i Aarhus, hvor alle uden at betale kan være med til at tilberede og spise et måltid. Skraldecaféen er et voksende fællesskab hvor socialt udsatte løfter hinanden, og den er samarbejdspartner for Aarhus Kommune, når embedsmænd vil involvere mennesker på kanten i politiske processer.

I Aarhus er en hel bydel vokset frem bag Godsbanen.

Kreative iværksættere har i dialog med kommunen indtaget DSB's gamle værkstedsbygninger og bygget tegnestuer, værksteder, lydstudier, koncertsteder og meget andet. 72 CVR-numre har adresse i det område, som kaldes »Institut for (X)«. 'X' står for det endnu ikke definerede, som man selv skaber.

Området er en dynamo for udvikling af nye iværksættere og studeres flittigt som en model for byudvikling i samspil med græsrødderne.

Disse initiativer er eksempler på den handlekraft, der vokser frem i disse år.

Mennesker tager sagen i egen hånd og skaber værdi, som rækker langt ud over deres egeninteresse.

Danmark har en stærk tradition for frivillighed og mange initiativer kunne ikke lade sig gøre uden en stor ulønnet indsats. Men alligevel er det noget nyt, vi er vidner til.

Det engagement, der har skabt Købmanden i Alken, Skraldecaféen og Institut for (X) handler om mere end at løse en opgave. Engagementet udspringer af et ønske om at ville være med til at forme og forandre de byer og lokalsamfund, vi lever i.

Der er tale om en ny slags aktivisme, som ikke prøver at omstyrte magten, men som insisterer på at handle og bidrage med nye løsninger.

Vi kunne kalde menneskene bag for hverdagsaktivister, fordi de skaber forandring der, hvor de har mest indflydelse. I deres egen hverdag, dér hvor de lever og bor.

Hverdagsaktivisterne søger samarbejde, ikke konfrontation, og måske er de udtryk for en ny demokratisk kultur. Ofte kommer de med visionære bud på, hvordan vi kan skabe udvikling på områder, hvor de etablerede aktører har svært ved at lykkes.

Mange kommuner arbejder i disse år ihærdigt på at komme mere i øjenhøjde med borgerne. Der bliver lavet politikker for medborgerskab, og medarbejdere bliver skolet i samskabelse og borgerinddragelse. Bag disse indsatser ligger givetvis et ønske om at forny måden, vi tænker velfærd på.

Det er meget positivt under forudsætning af, at det ikke bliver brugt som et skalkeskjul for nedskæringer.

Men der er brug for et nyt syn på borgernes rolle. Borgerne skal ikke aktiveres; vi er allerede i gang. Vi er frivillige i de traditionelle foreninger, hvor vi løser et utal af opgaver - lige fra at være fodboldtrænere til at våge over døende.

Men vi er også hverdagsaktivister, som er i gang med at skabe løsninger der, hvor vi har gjort en særlig erfaring eller oplever, at noget mangler.

For fire år siden var jeg med til at stifte organisationen Sager der Samler.

Vi bakker op om mennesker, der oplever et problem og vil engagere sig i at skabe en løsning til gavn for sig selv og andre. Det er noget med at starte i det små i sin egen livssituation. Gøre noget sammen med andre - ikke for andre. Og begynde der, hvor man ikke skal spørge om lov eller bede om penge.

Det er sådan, man bliver en politisk aktør, ikke blot gennem sine meninger men også gennem sine handlinger. Og de initiativer, der kommer ud af det har både bæredygtighed og legitimitet.

I det større billede arbejder Sager der Samler for at skabe en ny fortælling om, hvordan vi som borgere kan deltage i at udvikle og forme vores samfund. Og vi arbejder for at få kommuner, erhvervsliv, universiteter og andre etablerede samfundsaktører til at bakke op om mennesker, der tager ansvar.

Vi lever i et land, hvor vi er privilegerede med at have meget velfungerende institutioner.

Vores uddannelsesinstitutioner, sundhedsvæsen og demokratiske institutioner er i verdensklasse. Og selvom vi ofte taler om politikerlede, er tilliden blandt danskere i top sammenlignet med borgere i stort set alle andre lande.

Men vi må også se i øjnene, at der er en voksende afstand mellem den virkelighed, vores politikere og embedsmænd forvalter, og den hverdag, som de fleste danskere oplever. Vi føler os ofte ikke som en del af det, der foregår.

At sælge aktier i Dong til Goldmann & Sachs virker ikke som et visionært bud på, hvordan vi kan engagere os i klimaudfordringerne. Og at ville fratage flygtninge deres smykker hjælper os ikke til at forstå, hvordan vi kan lykkes med at skabe en god integration.

For at kunne forstå og løse de udfordringer, som er komplekse og for at kunne skabe sammenhæng og mening, er vi nødt til at kunne se os selv som deltagere.

Og her tænker jeg ikke blot på deltagelse, der handler om, at gøre sin pligt og kræve sin ret: Betale skat, sætte kryds, når der er valg, overholde loven og møde op til arbejdsdag i børnehaven - og så til gengæld få pension, når vi bliver gamle og gratis behandling, når vi er syge.

For at kunne skabe sammenhæng og finde mening, må vi selv være med til at tage fat. Og helst på en måde, der bidrager til forandring.

Der er masser af handlekraft og opfindsomhed i hverdagen. Mennesker finder løsninger ved at tage sagen i egen hånd og gøre noget. De skaber både sammenhængskraft og fornyelse. Nogle gange endda visionære løsninger på væsentlige problemer.

Vi har brug for det hele.

Så spørgsmålet til politikere, embedsmænd, direktører og andre ledere af etablerede samfundsinstitutioner i hele Danmark er: Hvordan har I tænkt jer at bakke op?