Vi bruger cookies!

stiften.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.stiften.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Brug data eller drej nøglen

Grafik Nex


Brug data eller drej nøglen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Datarevolutionen er en forretningsmæssig ?game changer? med stor værdi for de virksomheder, der handler på muligheden ? og katastrofal for dem, der ikke udnytter det nye potentiale.

I dag ser vi, at det er de virksomheder, der enten er født datadrevne, eller som formår at inkorporere strategisk brug af data som en stærk konkurrenceparameter i deres forretningsmodel, som overlever.

Eksemplerne på mere eller mindre radikale da-tadrevne forretningsmodeller er allerede mange og velkendte: Fra detailhandel via Amazon over online streamingtjenester som Netflix til platforme for såkaldt deleøkonomi, som for eksempel airbnb. Og inden for den finansielle sektor er crowdfunding et godt eksempel på nøjagtig det samme.

Den enorme værdi, der ligger i digitale databaserede platforme, skyldes dels, at internettet i sig selv en uovertruffen kommunikations- og salgskanal, og dels, at data høstet via nettet er et helt nyt og yderst potent middel til at forstå og tilpasse sig de målgrupper, man gerne vil nå via nettet.

Fatalt for Nokia, Blokbuster og Kodak

Omvendt kan det få fatale konsekvenser, når virksomheder ikke i tide forstår at kapitalisere på digitale data. Det er Nokia, Blockbuster og Kodak eksempler på.

Her er der tale om veletablerede brands, der blev efterladt på perronen, da internetrevolutionen skyllede over os.

Nokia forstod for sent, at fremtiden lå i smartphones, Blockbuster for sent, at folk foretrækker at streame film via nettet, og Kodak indså ikke i tide, at filmruller og kameraer ikke hænger uløseligt sammen. I dag er de store brands væk eller fremstår som vage reminiscenser fra en svunden tid.

Datarevolutionen bringer os videre ind i en tidsalder, hvor data bliver en integreret del af alting - helt ned til dåsetomaterne og de daglige havregryn, og skal man tro forskere fra Singularity University i Californien, vil maskiner ganske snart blive klogere end mennesker. Det scenarie udfordrer ikke blot produktionsarbejdere men også videnfagene: Revisorer, advokater, journalister, bankfolk.

Alle må forholde sig til den ny tid, hvis de vil skrive sig ind som en del af fremtiden. Alternativet er en plads på bymuseer rundt om i verden - sammen med barberen, bogbinderen og buntmageren.

De virksomhedsledere, der formår at anvende data som et middel til at binde kunder i form af indsigt, loyalitet eller bekvemmelighed, vil fremover stå stærkt i konkurrencen. Og konkurrencen er blevet global. Det ligger ganske enkelt i nettet og dataenes natur.

Data er et strategisk redskab

I praksis forudsætter datarevolutionen, at virksomheder kan høste data og oversætte dem til handling. Det kræver, at de fundamentalt opfatter data som et strategisk aktiv. Som noget, man værner om på linje med brand, kultur og patenter.

Brugen af data vil gå på tværs af virksomhedernes afdelinger, og det vil være de virksomhedsledere, der formår at bruge internettet og data til at binde kunder i form af indsigt, loyalitet eller bekvemmelighed, som står stærkest i konkurrencen.

Viden skal bruges med omhu

Lad os give et eksempel: I det amerikanske supermarked Target ønsker marketingchefen at identificere gravide kvinder, for han ved, at denne målgruppe er særligt påvirkelig i forhold til at ændre indkøbsmønstre. Han finder ud af, hvad der karakteriserer denne gruppe og iværksætter en målrettet markedsføringskampagne.

Kort efter tropper en vred far op på marketingschefens kontor: Hans teenagedatter skal ikke have målrettede reklamer for babybleer og babyudstyr. Hun går i high school og skal ikke ledes hen på tanker om at stifte familie!

Efter et par uger ringer marketingschefen til faren for at sikre sig, at den gode relation er genetableret. Her får han en uforbeholden undskyldning fra faren: "Der er sket ting i mit hjem, jeg ikke havde kendskab til."

Ved brug af data blev marketingschefen klar over, at pigen var gravid, endnu inden denne viden havde nået hendes far. Eksemplet illustrerer, hvor potent et grundstof, data er. Ved strategisk dataanalyse kan man meget effektivt ramme sin målgruppe på nøjagtig den måde, man ønsker.

Men eksemplet illustrerer også en anden ting. Data skal anvendes etisk. Faderen burde selvfølgelig ikke have fået besked om datterens graviditet via reklamer fra det lokale supermarked. Target burde som alle andre have anvendt sin viden med større omhu.

Med magt skal man være sød

Pippi Langstrømpe har sagt det. Og Frodo fra "Ringenes herre" bar det som sit tunge ansvar: Når man har magt, skal man være sød. Data er magt, og derfor er det vigtigt, at man fra start til slut er bevidst om at anvende sine data etisk.

I ATV og Dansk Erhverv er vi sikre på, at datarevolutionen har potentiale til at blive en af de største kilder til innovation og produktivitetsforbedring i generationer. Den har åbenlyst potentiale til at fremme sundhed og sikre en langt bedre udnyttelse af 'tunge' ressourcer som brændstof, fødevarer og forbrugsvarer.

Samtidig er der i et offentligt perspektiv et enormt besparelsespotentiale i øget brug af data. Vi ser derfor gerne, at staten går forrest ved at frigive offentlige data, udvikle nationale databaser, grundlægge datakyndighed allerede i folkeskolen og udvikle datadrevne forretningsmodeller med globale markeder.

Datadreven vækst er et højaktuelt tema i Danmarks Vækstråd, som rådgiver erhvervs- og vækstministeren, og regeringen er allerede godt i gang via sit grunddataprogram. Men der kan gøres endnu mere.

F.eks. har vækstteamet for IKT og digital vækst anbefalet, at man styrker erhvervslivets adgang til og brug af data som vækstdriver. Det er en vej, som vil kunne bringe os fornuftigt videre.

Vi har alle et ansvar

I den offentlige debat bliver forskellen af og til uklar, og de store følelser bliver hurtigt bragt i spil.

Men det er for os at se helt afgørende, at vi skelner mellem lovbrud som for eksempel hacking og salg af personlige data og så helt legitim anvendelse af data til forskning, forretningsudvikling og forvaltning.

Det ærgrer os, når enkeltsager, hvor der er fumles eller begås egentlig kriminalitet, er med til at dæmonisere data generelt.

En moden tilgang er at sikre kompetente myndigheder, øge datasikkerheden gennem rådgivning og regler, kvalificere virksomheder via gode principper for governance, ruste børn og unge via uddannelsessystemet og opkvalificere befolkningen gennem oplysning og valgmuligheder. Proaktivt og konstruktivt.

Grundlæggende skal vi alle forstå, at det ikke er nok at være effektiv forbruger af digitale redskaber og platforme. I den digitale verden gælder som i samfundet generelt, at vi alle har et ansvar for som aktive og kritiske medudviklere af teknologien og dens mange muligheder.

Regeringen har netop fremlagt sin digitale vækstplan. Vi forventer, at denne plan vil føre til konkrete initiativer, der kan klæde os alle sammen bedre på til at udnytte mulighederne i den digitale revolution, samtidig med at vi lærer at begå os i datasamfundet.

På samme måde, som vi alle har lært at holde tilbage for rødt, at spænde sikkerhedsselen i bilen, selvom det på indførselstidspunktet virkede som science fiction.

Ole Lehrmann Madsen blev i 1975 mag. scient. i datalogi ved Aarhus Universitet og har efterfølgende taget en ph.d. i samme emne.

Han har siden være ansat ved Aarhus Universitet, hvor han nu er professor, afbrudt af ansættelser ved Stanford Universitetet og Sun Micro Systems i Californien, og direktør for Alexandra Instituttet A/S.

Han er formand for Akademiet for de Tekniske Videnskabers råd af Digitale Vismænd og medlem af EU-DG CONNECTs Advisory Forum for IKT Forskning og Innovation i Horizon2020.

Louise Riisgaard blev i 2006 uddannet på Institut for Statskundskab i København og startede sin karriere i Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Siden har hun været forbi Videnskabsministeriets politiske sekretariat og statens finansieringsfond, Vækstfonden.